Slaget ved Plassey 1757: Britisk sejr og start på britisk herredømme i Indien
Slaget ved Plassey 1757: hvordan britisk sejr over Nawab og franske allierede banede vejen for britisk herredømme i Indien — årsager, forløb og konsekvenser.
Slaget ved Plassey fandt sted den 23. juni 1757 ved Palashi (angliciseret Plassey) i Bengalen på bredden af Bhagirathi‑Hooghly‑floden, en af Ganges' bifloder. Slaget var en afgørende sejr for det britiske Ostindiske Kompagni over Siraj ud‑Daulah, Nawab af Bengalen, og var med til at indlede britisk politisk og økonomisk dominans i den østlige del af det indiske subkontinent. Begivenheden knytter sig til den tredje karnatiske krig og den større europæiske konflikt i form af Syvårskrigen, hvor Storbritannien og Frankrig stred om verdensomspændende indflydelsessfærer.
Baggrund
Efter at Siraj‑ud‑Daulah i juni 1756 havde erobret Calcutta (kortvarigt kaldt Alinagar) og de berygtede begivenheder kendt som Calcuttas sorte hul, var forholdet mellem Nawaben og det britiske Ostindiske Kompagni stærkt forværret. Flere forhold førte til konflikten:
- Briterne havde uden Nawabens samtykke forstærket befæstningerne omkring Fort William.
- Kompagniets ansatte misbrugte de handelsprivilegier, de havde fået af de indiske myndigheder, hvilket mindskede statens toldindtægter.
- Kompagniet gav tilflugt til flygtede og korrupte embedsmænd, f.eks. Krishnadas, søn af Rajballav, som var flygtet fra Dhaka.
Som svar på Kompagniets fortsatte militære opbygning rykkede Siraj‑ud‑Daulah ind og indtog Fort William. Briterne organiserede forstærkninger fra Madras, hvor Robert Clive og admiral Charles Watson spillede ledende roller. Clive genvandt Calcutta og sikrede senere også den franske handelsstation ved Chandernagar.
Forløbet af slaget
Slaget ved Plassey stod tæt ved Murshidabad, omkring 150 km nord for Calcutta. Nawabens hær var i antal langt større end de britiske styrker, men den led af lav moral, intern splid og politisk intriger. Clive førte en kombineret styrke af europæiske soldater og indiske soldater (sepoys) på i alt cirka 3.000 mænd.
Inden slaget havde briterne etableret en hemmelig sammensværgelse med flere af Nawabens nærmeste folk, der var utilfredse med Siraj‑ud‑Daulah. Især blev Mir Jafar (hans degraderede hærchef) tilknyttet sammen med ledende personer som Yar Lutuf Khan og Rai Durlabh. Disse sammensvorne indgik i en aftale med britisk ledelse om at holde sig passive under kampens afgørende fase. Under selve slaget bringer Mir Jafar, Rai Durlabh og Yar Lutuf Khan deres tropper i nærheden, men de deltager effektivt ikke i kamphandlingerne. Dermed fik Clive et taktisk overtag.
Som følge heraf blev Siraj‑ud‑Daulahs hær slået, og Nawaben flygtede fra slagmarken. De britiske tab var relativt små, mens Siraj‑ud‑Daulahs position som hersker i Bengalen var ødelagt.
Efterspil og betydning
Umiddelbart efter slaget blev Mir Jafar udnævnt til Nawab af Bengalen som belønning for sit samarbejde. I realiteten blev han en marionet for Kompagniet, og politiske beslutninger og indtægter i stadig højere grad kontrolleret af briterne. Slaget ved Plassey betragtes som et vendepunkt, fordi det gav Ostindiske Kompagni adgang til store indtægtskilder i regionen — midler, der blev brugt til at opbygge en større stående styrke og konsolidere magten.
På længere sigt førte denne udvikling til, at andre europæiske magter som hollænderne og franskmændene mistede terræn i Sydasien, og det var et tidligt tegn på det britiske imperiums ekspansion i Asien. Selvom Plassey i sig selv ikke gav det formelle styre over hele Indien, lagde det grundlaget for øget politisk og økonomisk kontrol over Bengal — en nøgleregion med store landbrugsindtægter og handelsmuligheder.
I de følgende år fortsatte konflikterne mellem lokale herskere og Kompagniet. Senere begivenheder som udnævnelsen af Mir Qasim, den efterfølgende konflikt og sejren ved Buxar (1764) førte til, at Kompagniet i 1765 fik tildelt Diwani‑rettighederne (ret til at opkræve skatter) i Bengal, Bihar og Orissa. Dette cementerede Kompagniets økonomiske magt og banede vejen for gradvis politisk kontrol over resten af Indien.
Historisk vurdering
Slaget ved Plassey diskuteres ofte af historikere, ikke kun som et militært engagement, men også som et eksempel på brug af politisk manipulation, korruption og alliancedannelse mellem europæiske interesser og lokale magthavere. Det var et tidligt skridt i en proces, der førte fra handelsprærogativer til direkte kolonistyre — en udvikling med store politiske, økonomiske og sociale konsekvenser for Indien i de følgende århundreder.
Europæiske bosættelser i Indien fra 1501-1739
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var slaget ved Plassey?
A: Slaget ved Plassey var et større slag, der fandt sted den 23. juni 1757 ved Palashi i Bengalen. Det var en vigtig sejr for det britiske Ostindiske Kompagni over Nawab af Bengalen og hans franske allierede. Det var en del af den tredje Karnatiske krig og af den verdensomspændende Syvårskrig, hvor Frankrig og dets allierede kæmpede mod Storbritannien og dets allierede.
Spørgsmål: Hvor fandt slaget sted?
Svar: Slaget fandt sted ved Plassey i Bengalen på bredden af Bhagirathi-Hooghly-floden, en af Ganges' bifloder. Det var i nærheden af Murshidabad, som var Bengalsk hovedstad på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvem var involveret i dette slag?
A: Slaget stod mellem Siraj ud-Daulah, den sidste uafhængige Nawab af Bengalen, og det britiske Ostindiske Kompagni. Derudover var der franske styrker sendt af deres Ostindiske Kompagni for at kæmpe mod Storbritanniens styrker.
Spørgsmål: Hvad førte til dette slag?
Svar: Problemerne mellem Siraj-ud-daulah og briterne førte til denne konflikt. For det første styrkede de befæstningen omkring Fort William uden at informere ham; for det andet misbrugte de de handelsprivilegier, som mogulherrerne havde givet dem; for det tredje gav de ly til nogle officerer, der havde underslæbt regeringsmidler fra Dhaka by; endelig, da East India Company begyndte at styrke det militære beredskab ved Fort William i Calcutta uden at informere ham, tog han til gengæld ved at indtage Kolkata (omdøbt til Alinagar).
Spørgsmål: Hvordan endte det?
Svar: Den britiske hær under oberst Robert Clive besejrede Siraj-ud Daulahs styrker med omkring 3.000 soldater på slagmarken ved Plassey, hvilket fik ham til at flygte derfra. Som belønning for sit forræderi blev Mir Jafar gjort til Nawab af Bengalen, mens den tidligere Nawab Mutsheed Kiki Khan pålagde alle jordejere ikke at sælge jord til British East India Company som følge heraf.
Spørgsmål: Hvilken virkning havde det på kolonimagterne?
A: Dette anses for at være et af de vigtigste slag for kolonimagternes kontrol med det indiske subkontinent, da briterne nu havde indflydelse på Nawab og fik mange indtægter fra handel, hvilket øgede deres militære magt og skubbede andre europæiske kolonimagter som f.eks. hollænderne og franskmændene ud af Sydasien, hvilket betød en udvidelse af det britiske imperium i Asien.
Søge