Slaget ved Buxar (1764): britisk sejr over Mir Qasim og Shah Alam II
Slaget ved Buxar 1764: detaljeret gennemgang af East India Company's afgørende sejr over Mir Qasim og Shah Alam II — strategier, konsekvenser og historisk betydning.
Slaget ved Buxar fandt sted den 22. oktober 1764 og blev udkæmpet mellem styrker tilhørende det britiske East India Company's militær under ledelse af Major-General Hector Munro og en samlet hær bestående af mogulhøjheder og deres allierede.
De indgående indiske styrker var ledet af Mir Qasim, den afsatte eller rivaliserende Nawab af Bengalen, sammen med Shuja-ud-Daula (Nawab af Awadh) og den formelle mogulkongen Shah Alam II. Konflikten var kulminationen på voksende spændinger mellem lokale herskere og det ekspanderende East India Company's økonomiske og militære indflydelse i Bengal. Mir Qasim havde forsøgt at genvinde kontrol over skattegrundlaget og handelsrettighederne, hvilket førte til åben konflikt med kompaniets tropper.
Slaget blev udkæmpet ved Buxar, dengang i Bengalen, ved bredden af Ganges-floden, cirka 130 km vest for Patna. De samlede mogulallierede styrker anslås ofte til omkring 40.000 mand, mens Munros styrker kun var på omkring 10.000. Disse bestod af både europæiske soldater, kompaniets indiske sepoys og feltartilleri; rapporter omtaler, at ca. 7.000 af dem var regulære soldater tilknyttet kompaniets lejre, men sammensætningen omfattede også betydelige indiske kontingenter.
Under selve slaget udnyttede East India Company's enheder deres disciplin, ildkraft og effektive brug af kanoner til at modstå de talmæssigt overlegne fjendtlige kavaleriangreb. Manglende koordinering mellem de forskellige mogul- og fyrstelige tropper, dårlig kommunikation og variation i viljen til at kæmpe bidrog væsentligt til de indiske styrkers nederlag. Munros ledelse og bedre logistiske forberedelser gav britiske styrker en klar fordel.
Konsekvenserne af sejren ved Buxar var omfattende. Slaget cementerede East India Company's militære overlegenhed i det nordøstlige Indien og svækkede den effektive magt hos Mughal-imperiet og flere regionale herskere. Følgerne førte videre til politiske aftaler i 1765, hvor Companyt gennem forhandlinger — særligt efter Robert Clives indgriben — sikrede sig den administrative ret til at opkræve indtægter (diwani) i Bengal, Bihar og Orissa. Denne overgang fra rent handelsmæssig dominans til direkte finansiel og politisk kontrol regnes ofte som et afgørende skridt i etableringen af britisk herredømme i Indien.
Mir Qasim blev efter nederlaget afsat som magtfaktor i regionen, og Shah Alam II endte med at indgå aftaler, der gjorde ham i praksis afhængig af kompaniet. Slaget ved Buxar markeres derfor historisk som en skillelinje: fra fragmenteret mughal- og fyrstemagt mod en voksende europæisk kolonial dominans, hvor East India Company's rolle gik fra handelskompagni til politisk magtfaktor.
Resultat
De tre besejrede mogullederes skæbne var forskellig. Shah Allam blev tvunget til at betale en bøde på fem millioner rupees. Efter forhandlinger blev traktaten i Allahabad underskrevet. Alle hans besiddelser fra før krigen blev tilbageleveret med undtagelse af distrikterne Karra og Allahabad. Han blev pensionist med en månedlig pension på 450.000 rupees. Kompagniet tilbageleverede senere Allahabad til ham. Kompagniet fik indtægtsbeføjelser (Diwani-rettigheder) for næsten 100.000 acres jord i de moderne delstater Vestbengalen, Odisha, Bihar, Jharkhand og Uttar Pradesh samt i de tilstødende områder i Bengalen. 26 lakh rupees fik mughal-kejseren til gengæld.Kompagniets hovedformål var ikke at herske over Indien, men at øge deres indtægtsressourcer og udvide handelen i hele landet. skatter blev opkrævet for dem af en af kompagniet udpeget stedfortræder-nawab. nawab skulle betale en erstatning på 50 lakh rupees
Nawab Shuja-ud-Daula blev genindsat i Oudh med en subsidiær styrke og en garanti for forsvaret. Mir Qasim, Nawab af Bengalen, blev ruineret af nederlaget. Han havde været den vigtigste drivkraft i krigen, men bagefter blev han afsat af kompagniet og afvist af Shuja-ud-Daula.
Konsekvens
Aftalerne gjorde det britiske Ostindiske Kompagni til praktisk talt hersker over Bengalen, da det allerede havde en afgørende militær magt. Det eneste, der blev overladt til Nawab, var kontrollen med den juridiske administration. Men han blev senere tvunget til at overdrage denne til kompagniet i 1793. Dermed var kompagniets kontrol stort set fuldstændig.
På trods af alt dette var det Ostindiske Kompagni igen på randen af konkurs, hvilket fik briterne til at gøre en ny reformindsats. På den ene side blev Warren Hastings udnævnt med mandat til at gennemføre reformer, på den anden side blev der appelleret til den britiske stat om et lån. Resultatet blev begyndelsen til statslig kontrol med kompagniet, og Warren Hastings blev udnævnt til generalguvernør for Bengalen fra 1772 til 1785.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvornår blev slaget ved Buxar udkæmpet, og hvem var de involverede parter?
A: Slaget ved Buxar blev udkæmpet den 23. oktober 1764. De involverede parter var det britiske Ostindiske Kompagnis styrker under ledelse af Hector Munro og den kombinerede hær af mogulherrerne bestående af Mir Qasim, Nawab af Bengalen, og mogulkongen Shah Alam II's styrker.
Spørgsmål: Hvor blev slaget ved Buxar udkæmpet?
Svar: Slaget ved Buxar blev udkæmpet ved Buxar, som dengang lå inden for Bengalsk territorium, en by på bredden af Ganges-floden ca. 130 km vest for Patna.
Spørgsmål: Hvem vandt slaget ved Buxar?
Svar: Slaget ved Buxar var en afgørende sejr for det britiske Ostindiske Kompagni.
Spørgsmål: Hvor mange mænd var der i de samlede mogulske styrker, og hvor mange var der i Monroes styrker?
Svar: De samlede mogulstyrker talte omkring 40.000 mand, mens Monroes styrker talte omkring 10.000 mand, hvoraf 7.000 var almindelige mænd fra den britiske hær, der var udstationeret til det østindiske kompagni.
Spørgsmål: Hvad var hovedårsagen til mogulstyrkernes nederlag i slaget ved Buxar?
A: Ifølge rapporter om slaget var den manglende koordinering mellem de forskellige mogulstyrker hovedårsagen til nederlaget.
Spørgsmål: Hvem var Mir Qasim, og hvilken rolle spillede han i slaget ved Buxar?
A: Mir Qasim var Nawab af Bengalen, en af de herskere, hvis styrker var en del af de samlede mogulstyrker. Hans forsøg på at forbedre sin regions finanser og opbygge sin hær efter moderne principper var en af årsagerne til konflikten med det britiske Ostindiske Kompagni, som førte til slaget ved Buxar.
Spørgsmål: Hvad var årsagerne til slaget ved Buxar?
Svar: En af årsagerne til slaget ved Buxar var konflikten med det britiske Ostindiske Kompagni, som skyldtes Mir Qasims forsøg på at forbedre sin regions finanser og opbygge sin hær efter moderne principper.
Søge