Slaget ved Cisterna var et slag under Anden Verdenskrig. Det fandt sted den 30. januar–2. februar 1944 nær Cisterna i Italien. Det var en del af slaget ved Anzio, der fulgte efter Operation Shingle.

Baggrund

Allierede styrker havde gennemført landgangen ved Anzio den 22. januar 1944 (Operation Shingle) for at omgå den tyske Gustav-linje og true vejforbindelserne til Rom. De første dage efter landgangen udviklede der sig et stillingskrigslignende forløb, hvor de allierede forsøgte at udvide brohovedet, mens tyskerne hurtigt førte friske styrker frem for at lukke inde.

Planen og målet

Formålet med angrebet mod Cisterna var at gennemføre et lokalt gennembrud fra Anzio-brohovedet og åbne en vej ind mod baglandet. Angrebet involverede elementer af den amerikanske 3. infanteridivision og specialstyrker fra U.S. Army Rangers, som skulle infiltrere og overraske de tyske stillinger ved byen.

Kampens gang

Den 30. januar rykkede de afgående Rangers og regulære infanteristenheder frem for at erobre Cisterna. Oprindelige fremrykninger fra 3. infanteridivision havde allerede fundet sted den 25.–27. januar uden at sikre byen fuldstændigt, og den efterfølgende operation blev iværksat for at afslutte opgaven. Under fremrykningen viste det sig imidlertid, at tyskerne havde koncentreret betydelige styrker i området og havde forberedt panser- og infanterikontraangreb samt stærke forsvarsstillinger.

Resultatet blev en knusende tysk sejr. Rangers, som var tiltroet opgaven at trænge ind i og holde Cisterna, blev fanget i stærk beskydning og flankemanøvrer. Næsten hele de deltagende ranger-enheder blev dræbt eller taget til fange; kun få soldater undslap og kunne rapportere om fiendens forberedte forsvar og modangreb.

Konsekvenser

  • Taktisk effekt: Slaget stoppede den planlagte allierede fremrykning fra Anzio i dette sektor og styrkede de tyske forsvarslinjer. Det betød, at brohovedet ved Anzio forblev fastlåst i længere tid.
  • Tab for Rangers: Slaget regnes som et af de mest alvorlige nederlag for de amerikanske Rangers i Italien, idet enheden led store tab og mistede meget af sin kampkraft.
  • Strategisk betydning: Den tyske sejr ved Cisterna forsinkede den allieredes mulighed for at udnytte landgangen fuldt ud. Først flere måneder senere, i maj 1944 under en ny offensiv (Operation Diadem og samtidig tryk mod Cassino), lykkedes det de allierede at bryde igennem og rykke nordpå mod Roma.

Efterspil og vurdering

Historiografer vurderer slaget ved Cisterna som et eksempel på de risici, der er forbundet med hurtige infiltrationsoperationer uden fuldstændig erkendelse af fjendens styrker. Den tyske evne til hurtigt at konsolidere forsvaret omkring Anzio og lancere effektive modangreb var afgørende for udfaldet. For de allierede var tabene et hårdt tilbageslag, men det ændrede ikke det overordnede mål om at presse tyskerne ud af Italien.

Slaget ved Cisterna står derfor tilbage som en markant episode i kampen om Anzio-brohovedet: en lokal tysk sejr med betydelige menneskelige omkostninger og klare operationelle lærdomme for de allierede.