Sydvestlige Alaska: Fakta, geografi og grænser

Det sydvestlige Alaska omfatter et stort område, som ikke har mange mennesker eller byer. Det er over 500 miles fra den vestlige Beringhavskyst til Cook Inlet. Meget af det ligger ved kysten. Der er også tusindvis af kvadratkilometer skove, moser og bjerge. En af disse bjergkæder kaldes Aleutian Range. Det er en del af Ildringen, hvilket betyder, at det ligger ved Stillehavets kyst og har mange vulkaner. iNogle af de større er Mount Katmai, Novarupta og Valley of Ten Thousand Smokes, Mount Redoubt, Mount Iliamna og Augustine Volcano.

I det sydvestlige Alaska ligger også Pribilof-øerne, Nunivak Island og andre øer i Beringshavet. Der er et meget stort floddelta, som udgøres af Yukon-floden og Kuskokwim-floden. Længere fra kysten er der hundredvis af kilometer højland. Dele af Alaska Range ligger i det sydvestlige Alaska. Kodiak-arkipelaget er en anden gruppe øer i det sydvestlige Alaska.

Samlet set er Sydvestalaska 442.194 km² (170.732 mi²), lidt større end Californien.

Sydvestalaska havde en befolkning på omkring 53.000 mennesker. Det er mindre end 10 % af alle indbyggere i Alaska. Mere end halvdelen af disse mennesker er indfødte fra Alaska. Der er omkring 121 byer og landsbyer i det sydvestlige Alaska. Mange af dem er meget små og ligger langt væk fra andre byer.

De indfødte i det sydvestlige Alaska nedstammer fra forskellige stammer: Yupik-stammen, Alutiiq-stammen, Aleut-stammen og Dena'ina Athabaskan-stammen.

I moderne tider er de indfødte i Alaska organiseret i selskaber. Korporationerne har til opgave at tale på medlemmernes vegne. Fire af disse selskaber findes i det sydvestlige Alaska, nemlig Calista Corporation, Bristol Bay Native Corporation, Koniag Incorporated og Aleut Corporation. De repræsenterer hver især en anden del af det sydvestlige Alaska.

Det meste af jorden i det sydvestlige Alaska ejes af den føderale regering, staten Alaska og de indfødte selskaber. Der er ikke meget af det, der tilhører private personer.

Økonomien i det sydvestlige Alaska er baseret på tre hovedpunkter. Ressourceudvinding, dvs. udvinding af naturlige ting som træ, kul eller fisk. Subsistens, dvs. at folk får deres egen mad, er en anden. Den tredje er offentlige udgifter.

Fiskeri er vigtigt her. Der er store både, der fanger masser af fisk, som ender i butikkerne eller i fødevarer, der er lavet af fisk. Der er også masser af små både, hvor folk fisker for deres egen mad eller bare for sjov. Mange af de store både er ejet af folk, der ikke bor i det sydvestlige Alaska. Kodiak og Unalaska er to af de vigtigste fiskerihavne i USA. De tjener mange penge på at fange laks, ørred, kongekrabbe og hellefisk. Fordi så mange af de store både er ejet af virksomheder eller folk uden for Sydvestalaska, bliver det meste af fisken og de penge, de tjener på den, ikke i området.

Jagt og anden turisme er nogle af de andre vigtige erhverv i Southwest, men kun i en del af året.

Der er også minedrift i det sydvestlige Alaska. De fleste gange leder de efter guld, platin eller kviksølv. Der er ikke meget minedrift, men der er mange mennesker, der er uenige om det. En ting, som de ikke er enige om, er Pebble-minen, som vil anlægge en stor guld- og kobbermine i dagbrud i nærheden af det sted, hvor mange af de fisk, der fanges i Bristol Bay, kommer fra. Lige nu er det heller ikke tilladt at bore efter olie i Bristol Bay, men nogle folk i regeringen ønsker at ændre det.

Det sydvestlige Alaska er et af de bedste steder i verden, hvor man kan fange laks. Der er også masser af brune bjørne. De kommer for at spise laksen samt bær og andre planter. Bjørneobservation er en populær turistattraktion i Katmai National Park and Preserve. Området er også hjemsted for en række karibouflokke. De mere vestlige Aleuterne har ingen pattedyr, der er større end en ræv. Om sommeren flyver masser af fugle op og laver deres reder på tundraen her. På mange af Aleuterne er der masser af havfugle.

Der er ingen mulighed for at komme til det sydvestlige Alaska i bil. Der er veje i byerne, og nogle af dem har veje, der fører til en anden by, men der er ingen vej ind i området fra andre steder. Derfor rejser folk med båd eller fly i det sydvestlige Alaska, hvis de har brug for at komme langt væk. Byen Bethel er et sted, hvor store både kommer fra havet. Når de kommer til Bethel, flyttes deres last over på mindre både, der sejler op ad floderne. Der er også mange lufthavne. Nogle af dem er store nok til, at store jetfly kan lande der, men mange af dem er små. Snowmachines, også kaldet snescootere, bruges meget her om vinteren. Når floderne er frosset til, bruger folk dem som en vej til at køre til en anden by.