Oversigt over Australiens stater og territorier: Fakta og statistik
Komplet oversigt over Australiens stater og territorier: fakta, nøglestatistik, historie og oversøiske områder. Hurtig, opdateret reference til studier, forskning og rejseplanlægning.
Indhold
· 1 Stater og territorier i Australien
o 1.1 Stater
o 1.2 Områder
§ 1.2.1 Fastlandet
§ 1.2.2.2 Oversøiske territorier
§ 1.2.3 Tidligere
· 2 Baggrund og oversigt
· 3 statistik
· 4 Andre websteder
Stater og territorier i Australien
Australien består af seks selvstyrende stater og flere territorier. Staterne har egne forfatninger og parlamenter, mens territorier har varierende grader af selvstyre og i nogle tilfælde større føderal kontrol. De vigtigste administrative enheder er:
Stater
De seks stater i Australien er (i alfabetisk rækkefølge) :
- New South Wales (NSW) — hovedstad: Sydney. Størst befolkningstal; økonomisk og kulturelt centrum.
- Victoria (VIC) — hovedstad: Melbourne. Tæt befolket, stærkt industriservices- og kulturfokus.
- Queensland (QLD) — hovedstad: Brisbane. Stor arealmæssigt, tropiske og subtropiske regioner, vigtigt turistmål (Great Barrier Reef).
- South Australia (SA) — hovedstad: Adelaide. Omfatter store tørre indlandsområder og vinregioner.
- Western Australia (WA) — hovedstad: Perth. Største stat i areal, rigt på mineralressourcer.
- Tasmania (TAS) — hovedstad: Hobart. Østat bestående af øen Tasmanien og omkringliggende mindre øer; kendt for natur og nationalparker.
Staterne blev grundlagt som britiske kolonier og sluttede sig til den australske føderation i 1901; hver stat har sit eget parlament (enten underhuset og overhuset eller et enkammer-system) og ansvar for mange områder som uddannelse, sundhed og infrastruktur.
Områder (territorier)
Ud over staterne findes territorier, som kan være på fastlandet eller oversøiske. De mest kendte på fastlandet er:
Fastlandet
- Northern Territory (NT) — hovedstad: Darwin. Stor i areal, tyndt befolket, stor andel oprindelige folk (Aborigines) og stor nationalpark- og ørkensørkologi.
- Australian Capital Territory (ACT) — hovedstad: Canberra (landets hovedstad). Oprettet for at give nationalstaten et selvstændigt territorium til hovedstaden; forholdsvis lille og tæt befolket.
- Jervis Bay Territory — et lille stykke land sør for Canberra, opkøbt for at give føderal adgang til havet; administrativt særstatus.
Fastlands-territorier har forskellig grad af selvstyre. ACT og NT har valgt deres egne lovgivende forsamlinger og delegereede beføjelser, men føderalparlamentet kan stadig indføre love for territorierne.
Oversøiske territorier
Australien administrerer flere små oversøiske territorier, nogle ubeboede, andre med små permanente befolkninger. De vigtigste er:
- Norfolk Island — beliggende i det sydlige Stillehav; har en særlig historisk autonomi, men er de senere år kommet tættere under føderal administration.
- Christmas Island — i Det Indiske Ocean; kendt for vild natur og såvel administrativ som miljømæssig betydning.
- Cocos (Keeling) Islands — i Det Indiske Ocean; lille befolkning og særlig lokal kultur.
- Heard Island and McDonald Islands — ubeboede, beliggende i det sydlige hav; miljømæssigt beskyttede og fjerntliggende.
- Australian Antarctic Territory — australsk krav på en del af Antarktis; krav anerkendes ikke universelt og reguleres af Antarktistraktaten.
- Der er også mindre ubeboede øer og maritime områder der administreres direkte af føderale myndigheder (fx Ashmore and Cartier Islands, Coral Sea Islands).
Tidligere
Der har været en række historiske ændringer i Australiens administrative opdeling:
- Før føderationen i 1901 fungerede området som separate britiske kolonier (New South Wales, Victoria, South Australia, Queensland, Western Australia, Tasmania).
- Nogle territoriale enheder har ændret status gennem tiden — fx dele af områder der midlertidigt blev udskilt eller reorganiseret (fx Central Australia som kortvarigt territorium i 1920’erne/30’erne), og ændringer i autonomi for steder som Norfolk Island.
- Australiens krav i Antarktis og forvaltningen af fjerntliggende øer har også ændret sig i takt med internationale aftaler og miljøbeskyttelse.
Baggrund og oversigt
Australiens nuværende administrative opdeling stammer i høj grad fra kolonitiden og føderationen i 1901. Ved føderationen blev de enkelte kolonier forenet under Commonwealth of Australia, men de bevarede betydelig selvstændighed som stater. Formålet med føderationen var at samle forsvars-, handel- og udenrigspolitiske interesser, samtidig med at lokale forhold kunne varetages regionalt.
Canberra blev udpeget som national hovedstad for at undgå rivalisering mellem de største byer (Sydney og Melbourne), og det område, ACT, har derfor en særlig føderal karakter. Territory-systemet giver fleksibilitet i administration af områder, som af geografiske eller historiske årsager ikke passer ind i statssystemet.
Statistik
- Areal: Australien er et meget stort land med et samlet areal på omkring 7,6–7,7 millioner km² (inkl. territorier). Western Australia er den største stat i areal, mens ACT er den mindste.
- Befolkning: Ca. 25–27 millioner mennesker (variere med seneste opgørelser). Befolkningen er meget koncentreret i kystnære byregioner, især i storbyerne Sydney, Melbourne, Brisbane, Perth og Adelaide.
- Befolkningstæthed: Meget lav i nationale gennemsnit — under 4 personer/km² — men langt højere i byområder.
- Økonomi: Australien har en divers økonomi med betydelige sektorer inden for naturressourcer (mineraler, gas), landbrug, uddannelse, sundhedsydelser og turisme.
- Kulturel sammensætning: Moderne Australien er multikulturelt med et stort antal indvandrere fra Asien, Europa og andre regioner; samtidig er der en betydelig oprindelig befolkning (Aboriginal og Torres Strait Islander-folk) med egen kultur og historiske krav til land og rettigheder.
Andre websteder
For detaljerede data og opdaterede tal kan følgende officielle kilder bruges:
- Australian Bureau of Statistics (ABS) — officiel kilde til demografi, økonomi og statistik.
- Australia.gov.au — samling af føderale regeringsressourcer og vejledninger.
- Australian Government (services and information) — central indgang til føderale tjenester og information om territorier.
- Staternes og territoriernes egne hjemmesider (fx NSW, VIC, QLD, WA, SA, TAS, NT, ACT) indeholder lokale oplysninger om lovgivning, service og statistikker.
Hvis du ønsker, kan jeg tilføje en opdateret tabel med arealer, befolkningstal og hovedstæder for hver stat og territorium, eller indsætte et kort over Australien med markering af de forskellige enheder.
Stater og territorier i Australien
Stater
| Områder | Forkortelse | Kapital |
|
| NSW | |
|
| QLD | |
|
| SA | Adelaide |
| TAS | Hobart | |
| VIC | ||
| WA |
Områder
Fastlandet
| Område | Forkortelse | Kapital |
|
| ACT | |
|
| JBT | |
|
| NT | Darwin |
Fra 1926 til 1931 eksisterede Centralaustralien som et separat område mellem den 20. og 26. breddegrad, inden det igen blev en del af Northern Territory.
Oversøiske territorier
Ashmore- og Cartier-øerne
Australsk Antarktis-territorium
Norfolk Island
Juleøen
Cocos (Keeling) øerne
Koralhavsøerne Territorium
Heard- og McDonald-øerne
Tidligere
- Territorium i Nordaustralien (1927-31)
- Territoriet Centralaustralien (1927-31)
- Papua-territoriet (1902-49)
- Territorium Ny Guinea (1920-49)
- Territorium Papua og Ny Guinea (1949-72)

Australske oversøiske territorier
Baggrund og oversigt
Staterne startede som separate britiske kolonier før føderationen (i 1901). Deres beføjelser er beskyttet af den australske forfatning. Territorierne er underlagt Commonwealth-regeringens kontrol. Det australske parlament har beføjelser til at udstede love i territorierne, som det ikke har i delstaterne.
De fleste af territorierne administreres direkte af Commonwealth-regeringen. Tre af territorierne (Northern Territory, Australian Capital Territory og Norfolk Island) administrerer sig selv. I de territorier, der styrer sig selv, har det australske parlament regeringsmagten og kan tilsidesætte love, der er vedtaget af de territoriale regeringer. Det har det gjort til tider, men det er sjældent, at det sker. Northern Territory og Australian Capital Territory behandles normalt som stater.
Hver stat har en guvernør. Denne guvernør vælges af dronningen, men hun vælger personen efter råd fra statens premierminister. Administratorer for Northern Territory og Norfolk Island vælges af generalguvernøren. Det australske hovedstadsterritorium styres af generalguvernøren.
Regeringschefen i hver stat kaldes premierministeren. Denne person vælges af statens guvernør. Normalt vælger guvernøren som premierminister den person, der leder underhuset i delstatens parlament. Guvernøren kan dog vælge en anden person som premierminister. Regeringschefen i de selvstyrende områder på fastlandet kaldes Chief Minister. Northern Territory's Chief Minister er normalt den person, der styrer den lovgivende forsamling, og udpeges af administratoren.
Statistik
| Stat/territorium | Landareal (km²) | Rang | Befolkning (2004) | Rang | Befolkningstæthed (/km²) | Rang | % af befolkningen i hovedstaden | Rang |
| Det australske hovedstadsområde | 2358 | 8. | 324300 | 7. | 137.53 | 1. | 100% | 1. |
| New South Wales | 800642 | 5. | 6760000 | 1. | 8.44 | 3. | 63% | 5. |
| Victoria | 227416 | 6. | 5002300 | 2. | 22 | 2. | 71% | 4. |
| Queensland | 1730648 | 2. | 3919500 | 3. | 2.26 | 5. | 46% | 7. |
| Sydaustralien | 983482 | 4. | 1537900 | 5. | 1.56 | 6. | 73.5% | 2. |
| Vestaustralien | 2529875 | 1. | 1998400 | 4. | 0.79 | 7. | 73.4% | 3. |
| Tasmanien | 68401 | 7. | 484000 | 6. | 7.08 | 4. | 41% | 8. |
| Nordterritoriet | 1349129 | 3. | 200800 | 8. | 0.15 | 8. | 54% | 6. |
Søge