Sangdrossel (Turdus philomelos) – kendetegn, levested, sang og træk
Sangdrossel (Turdus philomelos) – kendetegn, levested, melodiøs sang og træk: brunplettet drossel i skove, haver og parker; trækker mod Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Sangdrossel (normalt drossel, Turdus philomelos) er et medlem af den passerende sangfuglefamilie Turdidae. Den yngler over store dele af Eurasien og er i nogle engelske dialekter kendt som throstle eller mavis. Sangdrosslen har en brun overside og en creme- til rødbrun underside med mørke pletter. Der er tre anerkendte underarter, som varierer lidt i størrelse og farvetone. Dens karakteristiske sang med klare, fløjtende fraser, ofte gentaget flere gange, er blevet hyppigt omtalt i poesi og folkelig erindring.
Udseende og kendetegn
Sangdrosslen er en mellemstor drossel med en længde på omkring 20–23 cm, et vingefang på cirka 33–36 cm og en vægt på typisk 60–100 g. Oversiden er ensartet brun, mens undersiden er lysere med rækker af mørke, hesteskoformede pletter på brystet. Næbbet er forholdsvis slankt og ofte gulligt i sommermånederne. I flugt ses en lysere undertone og en kraftig, men jævn vingebevægelse.
Sang og kommunikation
Hanens sang er melodisk og varieret, bygget op af korte, klare fraser, som ofte gentages tre eller fire gange før han går videre til en ny frase. Sangdrosslen synger gerne fra en fremskudt, synlig sangpost som et tag, en busk eller et træ. Udover sangen har den en række kortere kald, som bruges til alarm og kontakt mellem parret.
Levested og udbredelse
Sangdrosslen foretrækker blandede skove, haver og parker, men findes også i krat, skovkanter og landbrugsland med bevoksning. Den udnytter både åbne og lukkede habitater, så længe der er tilstrækkelig føde på jorden og gemmesteder til reden.
Træk og overvintring
Arten er delvist trækfugl. Fugle fra de nordlige og østlige bestande trækker sydpå for at overvintre, mens mere tempererede bestande kan være stationære eller kun foretage korte forskydninger. Mange sangdrosler overvintrer i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten; der findes også etablerede introducerede bestande i New Zealand og Australien, hvor arten er blevet almindelig i egnede habitater.
Føde og adfærd
Sangdrosslen er primært altædende og lever af en bred vifte af byttedyr og plantemateriale. I yngletiden dominerer regnorme, insekter og andre hvirvelløse dyr i kosten; i sensommer og vinter spises også bær og frugter. En kendt adfærd er brugen af en fast “ambolt” — en sten eller et hårdt underlag — hvor den knuser snegle og skaller for at få fat i kødet. Den søger ofte føde på jorden, hvor den med hovedet vippende og et nap efter byttet afslører regnorme og insekter.
Ynglebiologi
Sangdrosslen bygger en skålformet rede foret med mudder og plantematerialer, typisk placeret i en busk eller i et træ. Hunnen lægger sædvanligvis 3–5 blågrønne æg med mørke pletter. Inkubationen varer omtrent 12–14 dage, primært udført af hunnen, og ungerne forlader reden (fledging) efter cirka 12–17 dage. Der kan være to eller nogle gange tre kuld om sommeren, afhængig af fødetilgængelighed og klima.
Parasitter, rovdyr og trusler
Som mange passeriner påvirkes sangdrosslen af eksterne og interne parasitter (fx lus, mider og tarmparasitter). Den er også sårbar over for predation fra huskatte og rovfugle, især når den søger føde på jorden eller har unger i reden. På populationsniveau har flere områder i Europa oplevet markante tilbagegange, hvilket sandsynligvis skyldes ændringer i landbrugspraksis, tab af levesteder, reduceret fødetilgængelighed og brug af pesticider.
Bevaring og forhold til mennesker
Globalt betragtes sangdrosslen ikke som truet (IUCN-status Least Concern), men lokale tilbagegange har medført bekymring og overvågning i flere europæiske lande. Bevarelsesindsatser fokuserer på at bevare og genoprette egnede ynglehabitater, reducere pesticidtryk og fremme fuglevenligt landbrug. Sangdrosslen trives ofte i menneskepåvirkede miljøer som haver og byparker og er værdsat for sin sang, men den påvirkes også negativt af tæt bebyggelse og forstyrrelser i ynglesæsonen.
Kulturel betydning
Sangdrosslens melodiske og klare sang har gjort den til et almindeligt symbol i litteratur og folkelig kultur, hvor den ofte forbindes med forår, naturens genopvågnen og skønne melodier.
Samlet er sangdrosslen en synlig og velkendt fugl i mange dele af Eurasien, let genkendelig på sin pletbrystede underside, klare sang og jordnære fødesøgning — samtidig med at arten i nogle regioner kræver opmærksomhed for at bremse bestandsfald.
Tre æg i en rede
Voksen og unger i reden
Med et næb fuld af regnorme.
Grove snegle på en "ambolt
Opdræt og overlevelse
Hunnen af sangdrossel bygger en pæn kopformet rede foret med mudder og tørt græs i en busk, et træ eller en slyngplante eller, for den hebrideanske underarts vedkommende, på jorden. Hun lægger fire eller fem lyse blanke blå æg, som er let plettet med sort eller lilla. To eller tre kuld på et år er normalt, selv om der måske kun opfostres ét kuld i den nordlige del af udbredelsesområdet. I gennemsnit overlever 54,6 % af de britiske unge fugle det første leveår, og den voksne fugls årlige overlevelsesrate er 62,2 %. Den typiske levetid er tre år, men den højeste registrerede alder er 10 år og 8 måneder.
Drosslen er lejlighedsvis vært for parasitære gøge, men det er sjældent, fordi drosslen normalt genkender gøgens æg. Dog optræder droslen ikke med samme aggressivitet over for den voksne gøg som solsorten. De indførte fugle i New Zealand, hvor gøgen ikke forekommer, har stadig evnen til at genkende og afvise ikke-imiterede æg.
Fodring
Sangdrosslen er altædende og spiser en lang række hvirvelløse dyr, især regnorme og snegle, samt bløde frugter og bær. Ligesom sin slægtning, solsorten, finder droslen sit bytte ved hjælp af synet, har en jagtteknik med løb og stop på åbent terræn og roder i løvfaldet for at finde føde.
Snegle er især vigtige, når tørke eller hårdt vejr gør det svært at finde anden føde. Drosslen bruger ofte en yndlingssten som "ambolt", hvorpå den smadrer sneglen, før den tager den bløde krop ud og tørrer den altid af på jorden, før den spiser den. Unge fugle begynder først at flikke med genstande og forsøge at lege med dem, indtil de lærer at bruge amboltene som redskaber til at knuse sneglene. Ynglen får hovedsagelig animalsk føde som orme, snegle, snegle og insektlarver.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn på sangdrossel?
A: Det videnskabelige navn for sangdrossel er Turdus philomelos.
Q: Hvad er nogle andre navne for sangdrossel?
A: Andre navne for sangdrossel er bl.a. throstle og mavis.
Sp: Hvor yngler sangdrosslen?
A: Sangdrosslen yngler i skove, haver, parker og andre områder i store dele af Eurasien. Den er også blevet indført i New Zealand og Australien.
Spørgsmål: Hvor mange underarter af sangdrossel er der?
A: Der er tre anerkendte underarter af sangdrossel.
Sp: Hvilken type rede bygger en sangdrossel?
A: En sangdrossel bygger en pæn lerforet koprede i en busk eller et træ.
Sp: Hvilken type æg lægger en hun?
Svar: En hun lægger fire eller fem mørkplettede blå æg.
Sp: Hvilken type mad spiser den?
Svar: Sangdrosslen er altædende og spiser både planter og dyr, herunder snegle, som den knuser på sin yndlingssten "ambolt".
Søge