Sangdrossel
Sangdrossel (normalt drossel, Turdus philomelos) er et medlem af den passererende sangfuglefamilie Turdidae. Den yngler over store dele af Eurasien. Den er også kendt i engelske dialekter som throstle eller mavis. Sangdrosslen har brun overside og sortplettet cremefarvet eller rødbrun underside og har tre anerkendte underarter. Dens karakteristiske sang, som har gentagne musikalske sætninger, er ofte blevet omtalt i poesi.
Sangdrosslen yngler i skove, haver og parker og er delvist trækfugl med mange fugle, der overvintrer i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten; den er også blevet indført i New Zealand og Australien. Selv om den ikke er truet på verdensplan, har der været en alvorlig nedgang i bestanden i dele af Europa, sandsynligvis på grund af ændringer i landbrugspraksis.
Drosslen bygger en pæn lerforet koprede i en busk eller et træ og lægger fire eller fem mørkplettede blå æg. Den er altædende og har den vane at bruge en yndlingssten som "ambolt", hvorpå den smadrer snegle. Ligesom andre siddefugle (passeriner) er den ramt af ydre og indre parasitter og er sårbar over for rovdyr fra katte og rovfugle.
Tre æg i en rede
Voksen og unger i reden
Med et næb fuld af regnorme.
Grove snegle på en "ambolt
Opdræt og overlevelse
Hunnen af sangdrossel bygger en pæn kopformet rede foret med mudder og tørt græs i en busk, et træ eller en slyngplante eller, for den hebrideanske underarts vedkommende, på jorden. Hun lægger fire eller fem lyse blanke blå æg, som er let plettet med sort eller lilla. To eller tre kuld på et år er normalt, selv om der måske kun opfostres ét kuld i den nordlige del af udbredelsesområdet. I gennemsnit overlever 54,6 % af de britiske unge fugle det første leveår, og den voksne fugls årlige overlevelsesrate er 62,2 %. Den typiske levetid er tre år, men den højeste registrerede alder er 10 år og 8 måneder.
Drosslen er lejlighedsvis vært for parasitære gøge, men det er sjældent, fordi drosslen normalt genkender gøgens æg. Dog optræder droslen ikke med samme aggressivitet over for den voksne gøg som solsorten. De indførte fugle i New Zealand, hvor gøgen ikke forekommer, har stadig evnen til at genkende og afvise ikke-imiterede æg.
Fodring
Sangdrosslen er altædende og spiser en lang række hvirvelløse dyr, især regnorme og snegle, samt bløde frugter og bær. Ligesom sin slægtning, solsorten, finder droslen sit bytte ved hjælp af synet, har en jagtteknik med løb og stop på åbent terræn og roder i løvfaldet for at finde føde.
Snegle er især vigtige, når tørke eller hårdt vejr gør det svært at finde anden føde. Drosslen bruger ofte en yndlingssten som "ambolt", hvorpå den smadrer sneglen, før den tager den bløde krop ud og tørrer den altid af på jorden, før den spiser den. Unge fugle begynder først at flikke med genstande og forsøge at lege med dem, indtil de lærer at bruge amboltene som redskaber til at knuse sneglene. Ynglen får hovedsagelig animalsk føde som orme, snegle, snegle og insektlarver.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn på sangdrossel?
A: Det videnskabelige navn for sangdrossel er Turdus philomelos.
Q: Hvad er nogle andre navne for sangdrossel?
A: Andre navne for sangdrossel er bl.a. throstle og mavis.
Sp: Hvor yngler sangdrosslen?
A: Sangdrosslen yngler i skove, haver, parker og andre områder i store dele af Eurasien. Den er også blevet indført i New Zealand og Australien.
Spørgsmål: Hvor mange underarter af sangdrossel er der?
A: Der er tre anerkendte underarter af sangdrossel.
Sp: Hvilken type rede bygger en sangdrossel?
A: En sangdrossel bygger en pæn lerforet koprede i en busk eller et træ.
Sp: Hvilken type æg lægger en hun?
Svar: En hun lægger fire eller fem mørkplettede blå æg.
Sp: Hvilken type mad spiser den?
Svar: Sangdrosslen er altædende og spiser både planter og dyr, herunder snegle, som den knuser på sin yndlingssten "ambolt".
