Socialist Party er et socialistisk politisk parti, der er aktivt i England og Wales og er en del af Komiteen for en arbejderinternational. Partiet har rødder i den såkaldte Militant Tendency og er kendt for både aktivisme i fagforeninger og deltagelse i valgkampagner. Det udgiver den ugentlige avis The Socialist og tidsskriftet Socialism Today.

Historie og organisatorisk udvikling

Organisationen udviklede sig ud af Militant Tendency, en trotskistisk fraktion, som i 1980'erne blev ekskluderet fra Labour Party i takt med, at Labour-ledelsen ryddede op i internt organiserede grupper. Militant spillede en central rolle i den store massekampagne mod Poll Tax (folkepengeskatten) i begyndelsen af 1990'erne, hvilket øgede gruppens synlighed.

Der opstod en intern debat om, hvorvidt man skulle fortsætte arbejdet inden for Labour eller fungere som et åbent, eksternt parti. Flertallet valgte at etablere sig uden for Labour, mens et mindretal ledet af Ted Grant brød ud og dannede Socialist Appeal. I Skotland blev forsøget med at fungere som et åbent parti påbegyndt under navnet Scottish Militant Labour, et initiativ som senere medvirkede til oprettelsen af Scottish Socialist Alliance og i sidste ende Scottish Socialist Party. Mange af de skotske medlemmer forlod Komiteen for en Arbejderinternational (CWI) i begyndelsen af 2001, efter interne uenigheder om politisk retning.

I en overgangsperiode var gruppen kendt som Militant Labour. I 1997 ændrede organisationen officielt navn til Socialist Party, men dette navn er blevet anfægtet af det ældre Socialist Party of Great Britain. Derfor omtales den ofte som "The Socialist Party of England and Wales", og ved valg har den måttet anvende navnet "Socialist Alternative". Partiet var medstifter af lokale Socialist Alliance-grupper, men forlod alliancerne igen i 2001.

Politik og ideologi

Socialist Party bygger på en klassisk trotskistisk tradition og hævder at følge Trotskijs overgangsprogram, som forbinder daglige krav til arbejderklassekampen med målet om socialistisk omdannelse af samfundet. Under ledelse af Peter Taaffe har partiets politik ligget tæt på denne trotskistiske mainstream.

Typiske krav og mærkesager omfatter:

  • Nationalisering af store nøglesektorer og -virksomheder — partiet har krævet nationalisering af de 150 største britiske virksomheder.
  • En offensiv fagforeningslinje og forsvar for offentlige tjenester og velfærd.
  • Modstand mod privatisering, nedskæringer og neoliberale økonomiske reformer.
  • Kampagner mod krig og imperialisme og støtte til internationale arbejder- og solidaritetsbevægelser.

Partiet har et pragmatisk forhold til deltagelse i valg som middel til at fremstille venstrepolitiske alternativer, samtidig med at man fastholder, at parlamentarisk arbejde kun kan være et led i bredere sociale kampe.

Organisation, publikationer og interne tendenser

Udover ugemagasinet The Socialist og månedsskriftet Socialism Today opretholder partiet lokale grene og aktivistnetværk, der arbejder i fagforeninger, på arbejdspladser og i lokalsamfund. Organisationen har gennem tiden oplevet splittelser og reorienteringer, herunder udtræden af mindretal som Socialist Appeal og den skotske udvikling, hvor flere medlemmer valgte en anden kurs.

Valgresultater og lokal repræsentation

Efter at have forladt Socialist Alliance har partiet stillet op under navnet Socialist Alternative ved forskellige valg. Ved lokalvalgene i 2006 havde Socialist Party et lille, men synligt lokalpolitisk fodaftryk: tre byrådsmedlemmer i Coventry, et i Stoke, to i Lewisham i det sydlige London og et i Huddersfield. Partiets kandidatur i parlamentsvalget 2005 var en del af en bredere strategi for at præsentere et venstreorienteret alternativ og indgik i den valgalliance, der blev kaldt Socialist Green Unity Coalition (SGUC).

Forhold til fagforeninger og sociale bevægelser

Selvom Socialist Party er mindre end Militant i 1980'erne, har det fortsat indflydelse gennem aktivt arbejde i fagforeninger og kampagner. I 2005 blev 23 medlemmer af Socialist Party valgt til nationale forretningsudvalg i forskellige fagforeninger, hvilket afspejler organisationens fokus på at bygge indflydelse i bevægelserne frem for alene at satse på formel parlamentarisk magt.

Partiet har været aktivt i kampagner mod nedskæringer, mod privatisering og i arbejdskampe, og det søger at kombinere fagforeningsaktivisme med lokalpolitisk arbejde og bredere anti-neoliberale alliancer.

Kritik, debat og interne kontroverser

Socialist Party har mødt kritik fra flere sider. Nogle kritikere kalder partiets krav om nationalisering og deltagelse i valg for reformistiske, idet de mener, at sådanne taktikker lægger for stor vægt på nationale, gradvise løsninger frem for revolutionær omvæltning. Partiet svarer, at deres metoder udspringer af Trotskijs overgangsprogram, som netop skal binde daglige krav sammen med målet om at rykke samfundet i socialistisk retning.

Der har også været intern debat om strategi og alliansedannelse — bl.a. om hvorvidt man bør indgå i brede venstrealliancer eller stå som et selvstændigt parti. Disse uenigheder har tidligere ført til udtrædelser og til, at nogle nationale sektioner valgte andre politiske veje.

Internationale forbindelser og alliancer

Socialist Party er medlem af og tilknyttet Komiteen for en Arbejderinternational (CWI) og har endvidere deltaget i den bredere europæiske antikapitalistiske venstrefløj. Gennem CWI samarbejder partiet med ligesindede sektioner i andre lande om internationale kampagner, udveksling af erfaringer og fælles politisk debat.

Senere kampagner: Nyt arbejderparti

I november 2005 lancerede Socialist Party formelt "Kampagnen for et nyt arbejderparti" på sit årlige "Socialism"-arrangement. Formålet var at opfordre enkeltpersoner, aktivister og fagforeninger til at bygge og støtte et bredt venstreorienteret alternativ til New Labour, som skulle repræsentere og kæmpe for arbejderklassen. National Union of Rail, Maritime and Transport Workers (RMT-fagforeningen) afholdt i januar 2006 en konference om "krisen i arbejderklassens repræsentation", hvor Dave Nellist fra Socialist Party var blandt talerne. Mange talere på konferencen argumenterede for behovet for et bredt venstrealternativ; andre etablerede politiske aktører som John McDonnell gav deres kvalificerede støtte til initiativerne.

Samlet set er Socialist Party i England og Wales en lille, men vedholdende aktør på den britiske venstrefløj: rodfæstet i en trotskistisk tradition, aktiv i fagforeninger og lokale kampagner, og vedvarende engageret i bestræbelserne på at skabe politiske alternativer til New Labour og til neoliberal politik.