Slangefluer (Raphidioptera) – Oversigt: Udseende, biologi og arter

Slangefluer (Raphidioptera): lær om udseende, biologi og arter — genkendelige ved deres lange 'hals', vinger, livscyklus og danske forekomster.

Slangefluerne (Raphidioptera) er en lille orden af endopterygote insekter. De er nært beslægtet med Megaloptera og Neuroptera.

Der findes ca. 210 levende arter. De er let genkendelige på deres lille hoved og lange "hals", som i virkeligheden er den forlængede prothorax.

Slangefluen er ca. 15 mm lang og har to par ens, netformede vinger, lange antenner og tyggende munddele. Hunnen lægger æg med en lang æglægger.

Udseende

Slangefluer er forholdsvis små til mellemstore insekter med en karakteristisk forlænet prothorax, der giver dem et slangelignende udseende. Generelt kendetegnes de ved:

• Vinger: To par ensartede, gennemsigtige og netformede vinger med tydelig åringstruktur (venation).
• Krop og størrelse: Kroplængde varierer typisk fra under 10 mm op til omkring 25 mm afhængig af art; den ofte anførte typiske længde omkring 15 mm dækker mange arter.
• Hoved og munddele: Lille hoved med veludviklede tyggemunddele, der bruges til at gribe og fortære bytte.
• Antenner: Længere, trådformede (filiform) antenner, som er følsomme overfor lugt og berøring.
• Kønnet dimorfisme: Hunner har ofte et tydeligt forlænget æglægningsrør (ovipositor), mens hanner kan være mere slanke.

Larverne er langstrakte og bevægelige (campodeiforme) med veludviklede ben og kraftige kæber; de er rovdyr i larvestadiet.

Biologi og livscyklus

Slangefluernes livscyklus følger det komplette forvandlingsmønster hos endopterygote insekter: æg → larve → puppe → voksen (imago).

• Æglægning: Hunnen lægger æg i sprækker i bark, under mos eller i andre beskyttede steder ved hjælp af det lange æglægningsrør.
• Larvestadie: Larverne lever som rovdyr og jager små leddyr under bark, i løv eller i jordskorpen. Udviklingen kan tage flere måneder til et par år, afhængigt af art og miljøforhold.
• Pupation: Pupation foregår ofte i jord eller beskyttede hulrum; puppeperioden er normalt kortere end larvestadiet.
• Adfærd: Både larver og voksne er overvejende dageaktive rovdyr og fanger små insekter med deres munddele. Voksne er gode flyvere over korte distancer.

Udbredelse og habitat

Slangefluer findes primært i tempererede områder på den nordlige halvkugle (Holarktis), især i Europa, Asien og Nordamerika. De foretrækker skovmiljøer, krat og steder med rigelig bark og dødt træ, hvor larverne kan finde skjul og føde. Mange arter er knyttet til skovkanter, ældre træer og fugtige lokaliteter med rig levestedsstruktur.

Systematik og arter

Ordenen Raphidioptera omfatter to levende familier hovedsageligt:

• Raphidiidae – den største familie med flertallet af arter.
• Inocelliidae – en mindre familie med færre arter.

Typiske slægter er blandt andre Raphidia og Inocellia. Fossile fund viser, at slangefluer har en gammel evolutionær historie og kendes fra forskellige mesozoiske lag.

Betydning for mennesker og bevaring

Slangefluer er ikke skadelige for mennesker; tværtimod kan de være nyttige, da larver og voksne lever af andre små insekter og derfor kan begrænse populationer af skadevoldere. Mange arter er dog specialiserede på bestemte habitater, så ødelæggelse af skov og grov struktur kan true lokale bestande. Enkelte arter kan være sjældne og efterspurgt i naturbevaringsarbejde.

Hvordan genkendes de i felten

• Se efter det karakteristiske "slangelignende" udseende på grund af den forlængede hals (prothorax).
• Undersøg vingernes netmønster og antennernes form.
• Påtræffes ofte i eller nær løvskov, under bark eller ved plantemateriale med skjulesteder for bytte.

Samlet set er slangefluer en lille, men interessant orden af rovinsekter med tydelig morfologi og en vigtig økologisk rolle i skovøkosystemer.

Søg efter bogstav