Soricomorpha ("spidsmus‑formen") var en foreslået biologisk gruppe i klassen af pattedyr. Den omfattede alle spidsmus, solenodoner og muldvarpe. Forslaget kom som en opdeling af den gamle taksonomi, efter at man ved hjælp af sekvensanalyser og molekylær fylogeni havde opdaget, at den traditionelle orden Insectivora var polyfyletisk — altså ikke en enkelt, naturlig klade. Soricomorpha blev indført for at samle en del af de insektædende pattedyr i en mindre enhed, der syntes at afspejle deres indbyrdes slægtskab.

Den foreslåede gruppe indeholdt typisk fire familier, hvoraf én er uddød. De vigtigste familier var:

  • Soricidae — spidsmus, små, hurtige insektædere med høj stofskiftehastighed og karakteristiske tænder.
  • Talpidae — muldvarpe, tilpasset et underjordisk, gravende liv med stærke forben og reduceret syn.
  • Solenodontidae — solenodoner, nataktive og fåtallige arter fra Caribien, bemærkelsesværdige for deres primitive træk og giftigt spyt.
  • Nesophontidae — en uddød gruppe af små, shrew‑lignende pattedyr fra Caribien (ikke linket i originalteksten).

Hvorfor forslaget blev forkastet

Soricomorpha som formel gruppe blev senere forkastet og erstattet af en bredere, bedre underbygget klassifikation. Yderligere molekylære studier viste, at en større samlegruppe var monofyletisk — dvs. at den indeholdt alle nedstamninger fra en fælles forfader — og derfor dannede en naturlig klade. Denne monofyletiske gruppe er i dag behandlet som den nye orden Eulipotyphla, som samler spidsmus, muldvarpe, solenodoner samt pindsvin og deres slægtninge (Erinaceidae) i én orden.

Kendetegn og biologisk betydning

Medlemmer, der tidligere blev placeret i Soricomorpha, deler typisk små kroppe, insektædende kost og specialiseringer til enten gravende eller natligt liv. Eksempler på kendte arter er Talpa europaea (europæisk muldvarp), Sorex araneus (almindelig spidsmus) og Solenodon paradoxus (hispaniolansk solenodon). Fossilfund og molekylære data har været vigtige for at forstå deres evolutionære historie, herunder spredning og uddøen (fx Nesophontidae, som forsvandt efter menneskelig kolonisation i Caribien).

Konklusion

Soricomorpha var et nyttigt trin i udviklingen af moderne pattedyrklassifikation, men betragtes i dag som en historisk, ikke‑opretholdt gruppe, fordi nyere forskning foretrækker den bredere og monofyletiske orden Eulipotyphla. Klassifikationen illustrerer, hvordan molekylære metoder kan ændre vores forståelse af dyrenes indbyrdes slægtskab og føre til revidering af traditionelle taksonomier.