Sigurd (Siegfried) – Nibelungenhelten, der dræbte dragen Fafner

Sigurd (Siegfried) — Nibelungenhelten der dræbte dragen Fafner, badede i dens blod, sikrede Nibelungenschatz og indgik i en gribende saga om magt, svig og skæbne.

Denne side handler om karakteren i bogen Nibelungenlied. For Wagners opera se Siegfried (opera).

Sigurd (oldnordisk: Sigurðr) er en stærk helt i Nibelungenlied, et episk digt skrevet omkring år 1200. Han dræbte dragen Fafnir og tog dens skat, Nibelungenschatz, og dræbte den. Efter at have dræbt dragen badede han i dens blod og ændrede på den måde sin hud, så han ikke længere kunne blive såret. De tidligste bevarede fremstillinger af hans legende stammer i billedform fra syv runesten i Sverige og især Ramsund-gravuren (ca. 1000) og Gök-runestenen (11. århundrede).

Oprindelse og kilder

Sigurd/Siegfried er en central figur i en række germanske og nordiske sagaer og digte. De vigtigste kilder er blandt andet den tyske Nibelungenlied og de nordiske tekster som Völsunga saga og Þiðreks saga. Historien findes i forskellige variationer, hvor elementer som dragen, skatten, ringmotivet og sværdet optræder forskelligt eller med andre navne. De ældste billedlige fremstillinger (fx Ramsund- og Gök-runestenene) viser, at legenden var kendt i Skandinavien allerede omkring år 1000.

Dræbningen af Fafner

I både nordiske og tyske versioner er mødet med dragen et centralt episode. I den nordiske tradition dræber Sigurd Fafnir ved at hugge sværdet i dragen, ofte efter at have gravet sig ned i dens fælde eller gået imellem dens kæbe og bryst; i nogle fremstillinger kappes Fafnir om skatten og forvandles fra en mand til en drage. Efter drabet bader Sigurd i dragens blod, hvilket gør hans hud næsten usårlig — bortset fra et sted, hvor et blad eller en lille plet dækkede huden, mens den tørrede. Denne svage plet er ofte placeret mellem skuldrene eller på skulderbladet og bliver hans skæbnesvangre sårbarhed.

Sværdets navn varierer: i de nordiske sagaer hedder Sigurds sværd ofte Gram, mens senere tyske traditioner og især Wagner-navne på sværdet som Nothung eller Balmung knytter sig til deres egne versioner af handlingen.

Ægteskab, forræderi og død

Siegfried ønsker at gifte sig med Kriemhild, søster til Gunther, som er konge blandt burgunderne i Worms. For at vinde Brünhilds hånd — dronningen af Island eller et fjernere rige afhængigt af versionen — hjælper Siegfried Gunther ved at bruge sin overmenneskelige styrke og i nogle versioner en usynlighedskappe. Efter ægteskabet bor Siegfried og Kriemhild hos Siegfrieds rige i nogle år, men ved et senere besøg i Worms opstår der strid mellem Brünhild og Kriemhild om rang og ære.

Når det afsløres, at Siegfried hjalp Gunther mod Brünhild (og i nogle versioner at han bragte hende sengklæder som bevis), bliver Brünhild rasende. Hagen, en af Gunthers nærmeste mænd og ofte skildret som kold og listig, planlægger og udfører mordet på Siegfried under en jagt i Odenwald. Siegfried dør ved en pil eller et spyd i sin sårbare plet. Hagen tager derefter Nibelungenschatz fra Kriemhild og smider skatten i Rhinen, hvilket sætter gang i en blodig hævnhistorie.

Hævn og konsekvenser

Kriemhilds sorg og ønske om hævn driver en lang række begivenheder, der i mange versioner ender i massedrab og undergang for både burgunderne og hendes egen familie. De nøjagtige omstændigheder varierer: i nogle beretninger indgår hun i ægteskab med en stærk fremmedhersker (ofte identificeret med Attila/Etzel) og med hans hjælp udløser hun et hævntogt mod sin egen slægt; i andre versioner fører intrigerne til en mere direkte konfrontation, hvor både Hagen og Kriemhild møder deres død. I alle versioner står temaerne troskab, ære, forræderi og skæbne centralt.

I kunsten, runestenene og hos Wagner

Ud over de litterære kilder er Sigurd/Siegfried motivet udbredt i middelalderlig billedkunst, især på runesten i Sverige og på kirkelige udsmykninger i Nordeuropa. De nævnte Ramsund-gravuren og Gök-runestenen viser scener fra drabet på Fafner og fra Sigurds liv, hvilket bekræfter, at fortællingen var en levende del af kulturarven.

Siegfried optræder desuden i to af de fire operaer i Wagners Ringcyklus: den tredje opera hedder Siegfried, og den fjerde hedder Götterdämmerung, selv om Wagner oprindeligt kaldte den "Siegfrieds Tod" ("Siegfrieds død"). Wagner omarbejder og sammenkæder myterne — han integrerer elementer fra Rheingold-myten, ringen og Alberichs forbandelse — og ændrer karakterernes roller og motiver for at skabe et dramatisk, musikalsk helhedsdrama. I Wagner-udgaven får især ringmotivet og gudernes undergang en central plads, hvorfor Sigfrieds historie her fungerer som led i et større kosmisk drama.

Betydning og efterliv

• Sigurd/Siegfried er arketypen på dragen-slagteren og helten, der opnår overmenneskelig styrke, men også lider under en tragisk fejl eller sårbarhed.
• Historien har inspireret utallige genfortællinger i litteratur, musik, billedkunst og moderne medier (film, teater og fantasy-litteratur).
• Navnet Siegfried betyder på tysk "sejrfred" og har derfor også haft symbolsk værdi i senere kulturelle og politiske sammenhænge.

Wagners versioner og de middelalderlige kilder viser, hvordan en folkehelt kan ændres og få nye betydninger i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge. Fortællingens blanding af heroisk mod, magiske genstande, forræderi og hævn har sikret dens plads som en af de mest vedholdende og dramatiske myter i germansk og nordisk tradition.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem er hovedpersonen i Nibelungenlied?

Q: Hvordan blev Siegfried uovervindelig?

Spørgsmål: Hvad gjorde Siegfried sårbar igen?

Spørgsmål: Hvem gifter Siegfried sig med?

Spørgsmål: Hvad gør Siegfried for at hjælpe Gunther med at vinde over Brünhild?

Spørgsmål: Hvorfor beslutter Brünhild, at Siegfried skal dræbes?

Spørgsmål: Hvad er Wagners ændringer i denne historie?

Søg efter bogstav