Shylock – karakter og antagonist i Shakespeares Købmanden i Venedig

Shylock er en nøgleperson og antagonist i Shakespeares skuespil Købmanden i Venedig fra 1596 eller 1597. Han er en jødisk pengeudlåner i bystaten Venedig og en af de mest komplekse figurer i hele Shakespeares dramatik: både hård og sårbar, hævngerrig og menneskelig.

Handling og båndet

Shylock indgår et gældsbrev (ofte kaldt et “bånd”) med Antonio, købmanden fra Venedig. Betingelsen er, at hvis lånet ikke tilbagebetales til tiden, kan Shylock skære et pund kød af Antonios krop – i praksis “tættest ved hjertet”. Antonio har tidligere hånet Shylock, spyttet på ham på Rialto og undergravet hans forretning ved at låne ud uden rente. Da Antonios skibe går tabt, kan han ikke betale til tiden, og Shylock insisterer på sin kontraktlige ret og går i retten for at få sit pund kød. For Shylock er kravet både en juridisk håndhævelse af en aftale og et udtryk for years af ydmygelse og foragt.

Jessica og de personlige sår

I mellemtiden bliver Shylocks datter, Jessica, forelsket i Antonios ven Lorenzo. Hun flygter hjemmefra med penge og smykker og konverterer til kristendommen. Dette øger Shylocks vrede og følelse af svigt. I stykket sørger han ikke kun over tabte dukater, men også over et minde – en turkisring, han havde fået af sin afdøde kone, Leah. Den episode nuancerer hans figur og viser, at han knuges af mere end grådighed.

Retssagen og udfaldet

Retssagen er stykkets dramatiske klimaks. Den rige arving Portia dukker op i forklædning som juridisk lærds “Balthasar” og fremsiger sin berømte barmhjertighedstale. Hun anerkender kontraktens gyldighed, men påpeger, at Shylock ifølge loven kun må tage præcist et pund kød – ikke et gram mere eller mindre – og uden at spilde en dråbe blod. Det gør hans krav umuligt i praksis. Da han derpå nægter pengene og fastholder sin ret, vender loven sig imod ham: Ved at “søge en borgers liv” har han forbrudt sig mod Venedigs lov.

Shylock får derfor ikke medhold i retten, og Antonio bliver løsladt. Shylock bliver anklaget for mordforsøg og dømmes til at afstå halvdelen af sin formue til staten og den anden halvdel til Antonio. Antonio bløder dommen op på betingelser: Shylock skal konvertere til kristendommen, og ved sin død skal hans midler tilfalde Jessica og Lorenzo. Den tvungne konversion er i moderne læsninger blandt stykkets mest kontroversielle elementer.

Karakter og temaer

• Retfærdighed vs. barmhjertighed: Shylock insisterer på lovens bogstav, mens Portia og de kristne figurer appellerer til barmhjertighedens ånd.
• Lovens bogstav vs. lovens ånd: Retsscenen udstiller, hvordan formalia kan vende sig imod den, der påberåber dem.
• Penge, handel og moral: I en handelsrepublik kolliderer profit, kredit og åger med forestillinger om dyd og næstekærlighed.
• Fordom og antisemitisme: Shylock udsættes for hån og vold, hvilket delvist forklarer, men ikke entydigt retfærdiggør, hans hævntørst.
• Identitet og fremmedgørelse: Som minoritet i Venedig er Shylock socialt isoleret; Jessicas flugt og konversion forstærker tabet af hjem og tilhørsforhold.

Sprog og berømte citater

Shylock har en berømt tale, der begynder med “Har en jøde ikke øjne?” og fortsætter: “Har en jøde ikke hænder, organer, dimensioner, sanser, følelser, lidenskaber? Næres han ikke af den samme mad, såres han ikke af de samme våben, helbredes han ikke af de samme midler…? Hvis I prikker os, bløder vi.” Talen giver ham en universel menneskelig stemme og har gjort rollen til en af de mest eftertragtede i teaterhistorien.

Opførelseshistorie og tolkninger

Gennem århundreder er Shylock blevet spillet både som skurk og som tragisk outsider. I victoriatiden blev rollen ofte humaniseret, mens mange moderne opsætninger, især efter Holocaust, lægger vægt på stykkets problematiske stereotyper og Shylocks sårbarhed. Blandt de berømte skuespillere, der har spillet Shylock, kan nævnes Laurence Olivier, men også navne som Henry Irving, Dustin Hoffman, Al Pacino og Jonathan Pryce er ofte fremhævet. Variationerne i fortolkning afspejler stykkets flertydighed og dets evne til at spejle samtidens værdier og skyggesider.

Historisk kontekst

På Shakespeares tid havde ingen jøder været lovligt til stede i England i flere hundrede år (siden Edward I's udvisningsedikt i 1290), selv om konvertitter og udlændinge fandtes i praksis. Forestillingen om jøder som pengeudlånere stammede fra middelalderen, hvor kristne forbud mod at tage rente gjorde åger til et erhverv, der relativt ofte blev forbundet med jøder. Samtidig var Venedig en kosmopolitisk handelsrepublik, hvor religiøse og etniske minoriteter levede under regulering og til tider skarp social kontrol. Disse forhold farver stykkets syn på magt, lov og tilhørsforhold.

Efterliv og betydning

Shylock er blevet et kulturelt symbol og et advarende eksempel: Hans navn bruges nogle gange nedsættende om griske pengefolk, men moderne læsninger opfordrer til forsigtighed med sådanne mærkater. Rollen minder publikum om, hvor hurtigt retfærdighed kan forvredes, og hvor nødvendige både empati og barmhjertighed er i et samfund, der ellers ledes af handel og kontrakter.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem er Shylock?

Spørgsmål: Hvad var båndet mellem Antonio og Shylock?

Spørgsmål: Hvorfor krævede Shylock sit pund kød?

Spørgsmål: Hvad skete der med Shylock, da han dumpede i retten?

Spørgsmål: Hvorfor var der ingen jøder lovligt til stede i England på Shakespeares tid?

Spørgsmål: Hvorfor blev jøder historisk set ofte pengeudlånere?

Søg efter bogstav