The Crucible (Arthur Miller): Skuespillet om Salem-heksejagterne og McCarthyisme
The Crucible (Arthur Miller): Analyse af skuespillet om Salem-heksejagterne og McCarthyismens frygt, anklager og allegori — historisk, dramatisk og aktuel kritik.
The Crucible er et skuespil fra 1950'erne om hekseprocesserne i Salem af Arthur Miller. Stykket havde premiere i begyndelsen af 1950'erne og er siden blevet et af Millers mest kendte værker.
Miller skrev dette stykke på et tidspunkt, hvor McCarthyismen herskede i USA. Mange mennesker var bange for, at kommunismen ville sætte en stopper for den amerikanske livsstil. Nogle mennesker beskyldte fejlagtigt deres fjender og endda deres venner for at være kommunister i denne tid. Miller skriver om de tanker om frygt og falske beskyldninger, som påvirkede ham i denne tid.
En "smeltedigel" er en hård prøvelse, og det er præcis, hvad der sker i stykket. Miller ville med "The Crucible" gøre allegorien på McCarthyismen. De begivenheder, der fandt sted på det tidspunkt, hvor stykket blev skrevet, lignede meget heksejagterne i Salem. Det er derfor, at Miller navngav bogen "The crucible" efter Salem-retssagerne.
Handling kort fortalt
Stykket foregår i 1692 i en puritansk by i Massachusetts, hvor en gruppe unge piger pludselig anklager flere borgere for hekseri. Anklagerne sætter hele samfundet i panik og leder til retssager, tvangstvangsudtalelser og dødsdomme. I centrum står blandt andre John Proctor, hans kone Elizabeth, den unge Abigail Williams samt religiøse og borgerlige myndigheder som dommer Danforth og præsten Reverend Hale. Konflikten bliver både personlig og samfundsmæssig, og karakterernes valg om sandhed, skam og rygte får dramatiske konsekvenser.
Væsentlige temaer og symbolik
De vigtigste temaer i stykket er:
- Masshysteri og panik: Hvordan frygt kan sprede sig og få folk til at handle irrationelt.
- Rygte og omdømme: I det puritanske samfund er ære og omdømme altafgørende; dette ligger bag mange af handlingernes motivationer.
- Magten til at anklage: Stykket viser, hvor farligt det kan være at give enkelte personer uindskrænkede beføjelser til at dømme andres moral.
- Sandhed og samvittighed: John Proctors kamp med sin egen skyld og valget mellem at redde sit navn eller stå ved sandheden er centralt.
Selve titlen "Crucible" (smeltedigel) fungerer som metafor for en prøvelse, der ruster eller renser — men også for ekstreme forhold, der afslører menneskers sande natur.
Historisk kontekst
Selv om handlingen bygger på de faktiske hekseprocesser i Salem i 1692, brugte Miller begivenhederne som allegori for tidens politiske klima i USA. McCarthy-æraens jagt på formodede kommunister og den offentlige skam, der fulgte anklagerne, spejles i de mekanismer for mistanke og anklage, som Han skildrer i stykket. Miller ville advare mod, hvordan frygt og ideologi kan tilsidesætte retfærdighed og menneskelighed.
Karakterer og dramatiske virkemidler
Miller skriver i et realistisk sprog med fokus på dialog og moralske dilemmaer. Retsscenesekvenserne er stramt komponerede og skaber konflikt mellem privatlivets fejltrin og offentlighedens krav. Karakterer som Abigail og John Proctor er komplekse: Abigail er både manipulerende og såret, mens Proctor kæmper med stolthed og anger — hvilket giver stoffet dybde og menneskelighed.
Modtagelse og betydning
Da stykket udkom, vakte det stærke reaktioner — både som historisk drama og som politisk kommentar. Sidenhen er The Crucible blevet et moderne teaterklassiker, meget opført på scener verden over, og det indgår ofte i undervisning om litteratur, historie og etik. Værket har også affødt flere film- og tv-adaptationer samt teateropsætninger i mange sprog.
Hvorfor læse eller se stykket i dag?
Stykket er fortsat relevant, fordi det undersøger grundlæggende menneskelige og samfundsmæssige forhold: hvordan frygt kan gribe om sig, hvordan magtmisbrug opstår, og hvilke konsekvenser løgn og ære kan have. Det giver anledning til debat om ytringsfrihed, retssystemets sårbarheder og ansvar i politiske kriser — emner, der stadig er aktuelle.
Samlet set er The Crucible både et historisk drama om Salem-heksejagterne og en tidløs allegori over politisk forfølgelse og moral i en tid, hvor frygt styrer handlinger. Arthur Millers brug af historisk materiale til at kommentere sin samtid gør stykket til et stærkt eksempel på, hvordan teater kan engagere sig i samfundsdebatten.
Tegn
Mange af personerne i The Crucible er baseret på virkelige personer, der deltog i hekseprocesserne i Salem. Nogle af dem er også baseret på personer fra 1950'ernes Red Scare, såsom Joseph McCarthy og Julius Rosenberg.
- John Proctor - Landmand i byen, havde en affære med Abigail Williams, har tre sønner, bliver anklaget for at være en heks, nægter at sige, at han tog fejl, og dør for sin værdighed.
- Abigail Williams - Niece af Samuel Parris, tidligere tjener hos John og Elizabeth Proctor. Bruger retssagerne til at få status i byen og få hævn over Elizabeth.
- Pastor Parris - Den lokale kongregationspræst, som starter hekseproblemet ved at bringe pastor Hale med. Onkel til Abigail
- Betty Parris- Hans datter, som bliver syg efter at have danset i skoven
- Elizabeth Proctor - John Proctors kone, beskyldes for at være en heks af Abigail Williams, efter at hun havde fyret hende for at have været i seng med sin mand
- Pastor John Hale - en outsider, der ved en masse om hekse og djævelen. Pastor Parris tager ham med. Selv om han først forsøger at finde så mange hekse som muligt, forlader han senere hekseprocesserne, fordi han finder ud af, at der ikke findes nogen djævel, men at uudtalt hævn arbejder sig igennem processerne
- Giles Corey-Gammel mand, der ejer en masse jord og ofte skændes med sine naboer. Antyder ved et uheld, at hans kone er en heks, fordi hun læser bøger, og når hun gør det, kan han ikke bede. Arresteres for ikke at nævne navne, og dræbes derefter ved at blive knust af store sten
- Vice guvernør Danforth - En af dommerne ved hekseprocesserne, som ønsker at gøre en ende på alle dårlige skikke i Salem, er i begyndelsen sikker på, at der er en djævel i Salem, men tvivler også til sidst
- Thomas Putnam- Ejer en masse jord, benytter sig af hekseidéen for at forklare sine børns død og for at købe andres jord efter at de er blevet hængt
- Ann Putnam-Thomas Putnam's hustru
- Tituba- tjener for pastor Parris fra Barbadosøerne. Hun praktiserer en form for voodoo.
- Martha Corey - Giles Coreys kone, som siges at være en heks, fordi hun læser
- Rebecca Nurse - gammel og religiøs kvinde, der bliver dræbt for ikke at synes, at hekseprocesserne var en god idé, anklaget fordi Mrs. Putnam var jaloux over, at hun havde så mange børn, da alle Putnams børn på nær en døde
- Cheever - optageren af retssagerne, han skriver ned, hvad der sker, og får besked på at arrestere folk
Handlingen (teaterversion)
I begyndelsen af historien ser pastor Parris på sin datter, Betty, mens han græder og beder. Hun sover i sin seng og kan ikke vågne op. De ved, at hun ikke er død, men hun hverken bevæger sig eller taler. Hun ligger bare der. Parris har hørt, at Betty og andre piger dansede i skoven. (Det var en meget dårlig ting på den tid, fordi det betød, at de kendte djævelen).
Pastor Parris' slave, Tituba, er fra Barbados. Abigail siger, at hun fortryllede Betty, så hun ikke ville vågne op. Parris er vred på Tituba. Han får hende til at sige, at hun var en heks, og at djævelen fik hende til at forbande Betty. Pludselig siger Abigail og Betty begge, at de også var sammen med djævelen, så de ville slippe ud af problemerne. De siger, at andre mennesker som Goody Osborne og Goody Good også er hekse.
John Proctors forhold til sin kone er ret anspændt, fordi han har været hende utro med Abigail. De forsøger at lade som om, at der ikke er noget galt, men ender med at have et anspændt skænderi om det. Mens de skændes, kommer Mary Warren ind. Proctor er vred på hende, fordi hun forlader huset, når han har krævet, at hun ikke skal gøre det. Hun er arrogant og siger, at hun er embedsmand ved retten, og at der er brug for hendes tjenester. Mary informerer John og Elizabeth om, at langt flere end 39 personer vil blive henrettet i stedet for de 19, som de har hørt om. Hun hævder også, at hun reddede Elizabeths liv, fordi Elizabeth blev "noget nævnt" i retten. Efter Mary er gået i seng, kommer Cheever for at arrestere Elizabeth. John tager det ikke godt imod og river arrestordren i stykker. Efter en følelsesladet udveksling bliver Elizabeth taget med, og hun giver Mary korte anvisninger for den næste dag.
I retten forsøger John at hjælpe sin kone ved at beskylde "heksene" i retten med Marys vidneudsagn. Han fortæller retten, hvor godt han kender disse mennesker, og at de ikke kan være hekse. Han tilstår, at han har været i seng med Abigail, og at hun ønsker Elizabeth død. Abigail bliver vred og truer dommeren. Han forsøger at få Mary til at fortælle sandheden, og det gør hun i første omgang, men hun ændrer sig så igen til Abigail's handling, efter at hun er blevet beskyldt for at samarbejde med djævelen. Mary kalder derefter John for en heks og siger, at han har omgang med djævelen. Dette er et problem, fordi John er meget respekteret i byen, så dommerne beder ham indrømme, at han arbejder med djævelen. Han vil kunne leve, hvis han lyver.
Til sidst underskriver han et skriftemål, hvori han erklærer, at han arbejder med djævelen. Derefter ødelægger han brevet i stedet for at lyve. Han ønsker at leve, så han kunne passe på sin familie, men vælger i stedet at bevare sin respekt og ære. Han bliver stillet for retten, og retten dræber ham ved hængning. Retten lader dog Elizabeth leve, fordi hun er gravid. Abigail stikker af til Boston sammen med Mercy Lewis efter at have stjålet sin onkels penge, fordi hun tror, at folk ved, at hun har løjet.
Søge