Short-faced bear
Den kortskæggede bjørn eller bulldogbjørn (Arctodus) er en uddød bjørneslægt, der var endemisk i Nordamerika i Pleistocæn-æraen for ca. 1,8 millioner år siden (mya) til 11.000 år siden. På det tidspunkt kan Arctodus simus have været et af de største pattedyr, der levede på land og spiste kød.
Arctodus simus optrådte første gang i midten af Pleistocæn i Nordamerika for ca. 800.000 år siden. Den uddøde for ca. 11.600 år siden.
Habitat
Den kortskæggede bjørn levede i mange dele af Nordamerika, fra Alaska til Mississippi. Den levede dog mest i sydlige områder, fra det nordlige Texas til New Jersey i øst, Aguascalientes, Mexico i sydvest og med store koncentrationer i Florida.
De ældste fossiler af kortskægget bjørn stammer fra de palæontologiske lokaliteter Santa Fe River 1 i Gilchrist County, Florida.
Fossiler
Arkæologer fandt først fossiler af den kortskæggede bjørn i Potter Creek Cave i Shasta County, Californien. Dette dyr kan have været det største kødædende landpattedyr, der nogensinde har levet i Nordamerika.
Arkæologer har kun fundet et enkelt kæmpe kortskægget bjørneskelet i Indiana. Det er berømt, fordi det var det største og næsten komplette skelet af en kæmpe kortskægget bjørn, der nogensinde er fundet i Amerika. De originale knogler befinder sig i Chicagos Field Museum of Natural History.
I en nylig undersøgelse blev vægten af seks eksemplarer af kortskæggede bjørne vurderet. Den største vejede 957 kg (2.110 lb). Det tyder på, at bjørnen sandsynligvis var større, end forskerne havde troet. Når den stod på bagbenene, var bjørnen 2,4-3,0 m høj.
Adfærd
En teori er, at den kortskæggede bjørn var et aktivt rovdyr, der angreb bisonerne direkte. En anden teori er, at den lod hurtigere rovdyr dræbe og derefter skubbede dem væk fra kadaveret. Det ville betyde, at den var en ådselæder.
