Serbien var først ved de olympiske lege i 1912. Efter 96 år vendte Serbien tilbage til OL som et uafhængigt hold ved sommer-OL i 2008. Fra 1920 til vinter-OL i 1992 var serbiske atleter en del af det jugoslaviske hold. Ved sommer-OL i 1992 deltog de som uafhængige olympiske deltagere. Det skyldtes, at FN truede med at straffe Serbien. Derfor deltog ingen serbere ved vinter-OL i 1994. Truslerne ophørte i 1995. Fra sommer-OL i 1996 til vinter-OL i 2006 var de en del af Serbien og Montenegros hold.

Historien bag Serbiens deltagelse i OL afspejler landets politiske forandringer i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Efter 1912‑deltagelsen blev serbiske atleter i mange år en del af de jugoslaviske hold, fordi nationerne på Balkan blev forenet i forskellige statsdannelser (f.eks. Kongeriget af de Serbere, Kroater og Slovenere, senere Jugoslavien). Når man ser på deltagelsen, er det vigtigt at skelne mellem deltagelse som selvstændig nation og deltagelse som del af en større statsunion.

1990'erne og sanktioner: I begyndelsen af 1990'erne førte de politiske konflikter i det tidligere Jugoslavien til, at internationale organisationer—herunder FN og IOC—indførte restriktioner. Ved sommer-OL i 1992 deltog nogle serbiske og montenegrinske atleter som uafhængige olympiske deltagere under neutral flag på grund af sanktioner. På grund af fortsatte sanktioner og diplomatiske forhold udeblev enkeltpersoner fra Serbien fra vinter-OL i 1994. Efter aftaler og normalisering af forholdene midt i 1990'erne kunne atleter fra landet igen deltage under fælles nationalt flag ved de efterfølgende lege.

1996–2006: I perioden efter 1995 vendte atleterne gradvist tilbage til OL-scenen. Landets repræsentation optrådte i nogle år som det Forbundsrepublikken Jugoslavien (FR Yugoslavia) og senere under navnet Serbien og Montenegro, indtil statsunionen ophørte i 2006.

Tilbage som selvstændigt hold (2008 og frem): Efter opløsningen af unionen med Montenegro blev Serbien igen et selvstændigt deltagerland ved de olympiske lege. Sommer-OL i 2008 var landets første deltagelse som uafhængigt hold siden 1912. Siden da har Serbien deltaget regelmæssigt ved sommer- og vinterlege og opnået gode resultater i flere discipliner.

Sportslige styrker og bemærkelsesværdige atleter: Serbiske atleter — både som repræsentanter for Serbien alene og for tidligere statsdannelser — har traditionelt haft stærke resultater i hold‑ og kontaktsport samt enkelte individuelle discipliner. Vandbold, basketball, volleyball, brydning, vægtløftning, skydning og tennis er eksempler på sportsgrene, hvor atleter fra Serbien har markeret sig internationalt. For eksempel har navne som Novak Djokovic (tennis) og svømmeren Milorad Čavić været synlige ved olympiske lege og vundet medaljer eller skabt mindeværdige øjeblikke for landet.

Væsentlige årstal – kort oversigt:

  • 1912: Første deltagelse som Serbien.
  • 1920–1992: Serbiske atleter deltog som del af det jugoslaviske hold.
  • 1992: Deltagelse som uafhængige olympiske deltagere ved sommer-OL i 1992 på grund af internationale sanktioner.
  • 1994: Ingen serbiske deltagere ved vinter-OL i 1994 som følge af fortsatte restriktioner.
  • 1996–2006: Genoptaget deltagelse under FR Yugoslavia / Serbien og Montenegro.
  • 2008: Sommer-OL i 2008 markerer Serbiens tilbagevenden som selvstændigt olympisk hold efter 96 år.

Serbiens olympiske historie er et eksempel på, hvordan sport og politik kan være tæt forbundne. De olympiske resultater afspejler både lange nationale traditioner inden for visse sportsgrene og de skiftende internationale relationer, som har bestemt, under hvilket flag atleterne kunne konkurrere.