Jugoslavien ved OL: Historie og arven efter opløsningen
Oplev Jugoslaviens OL-historie fra 1920 til opløsningen — atleter, medaljer og arven for Kroatien, Slovenien, Serbien og de øvrige efterfølgerstater.
Jugoslavien sendte atleter til de olympiske lege for første gang i 1920. Inden da deltog flere atleter fra områder, som senere blev en del af Jugoslavien: blandt andet fra Kroatien, Slovenien og Vojvodina, der tidligere havde været med på Østrigs og Ungarns olympiske hold, mens disse lande var en del af Østrig-Ungarns imperium. Et lille hold på to atleter blev sendt fra Serbien til de olympiske sommerlege i 1912, før de senere fælles jugoslaviske hold begyndte at deltage regelmæssigt.
Jugoslavien har været navnet på olympiske hold fra tre forskellige nationer:
- Kongeriget Jugoslavien (officielt kaldet Kongeriget af serbere, kroater og slovenere indtil 1929) fra 1920-1936
- Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien fra 1948 til de Olympiske Vinterlege i 1992
- Forbundsrepublikken Jugoslavien, der kun bestod af Montenegro og Serbien, fra 1996-2002
Opdeling, særstatus og overgangsårene
Opløsningen af SFR Jugoslavien i begyndelsen af 1990'erne førte til, at de republikker, som tidligere havde dannet den fælles stat, gradvist etablerede deres egne nationale olympiske komitéer og søgte anerkendelse hos Den Internationale Olympiske Komité (IOC). To af de kommende uafhængige stater — Kroatien og Slovenien — deltog første gang med deres egne hold ved vinter-OL i 1992. Samtidig skabte krigene og de internationale sanktioner en række midlertidige løsninger for udøvere fra de områder, der var omfattet af konflikten: ved sommer-OL i 1992 i Barcelona deltog enkelte atleter fra de tidligere jugoslaviske republikker som uafhængige olympiske deltagere under IOC-flaget, fordi deres nationale komitéer endnu ikke alle var fuldt anerkendte eller fordi deres lande var under internationale sanktioner.
Efter en periode med politisk omdannelse deltog Forbundsrepublikken Jugoslavien (bestående af Serbien og Montenegro) igen ved OL i 1996 under navnet Jugoslavien og frem til begyndelsen af 2000'erne. Den videre forfatningsmæssige ændring i 2003 førte til unionen Serbien og Montenegro, indtil denne union opløstes i 2006. Fra sommer-OL i 2008 stillede derfor alle de tidligere jugoslaviske republikker op med hver deres selvstændige hold.
Arven efter Jugoslaviens deltagelse ved OL
Jugoslavien havde en stærk sportslig tradition, som bestod af konkurrencedygtige hold og individuelle udøvere i en række discipliner. Denne arv lever videre i successorstaternes sportskulturer. Nogle af arveelementerne er:
- Stærke holdsportstraditioner: Basketball, håndbold, vandpolo og fodbold har historisk været vigtige idrætsgrene, hvor jugoslaviske hold og senere de nye nationale hold opnåede international anerkendelse.
- Træningssystemer og klubkultur: Mange af de klubber, træningsmetoder og talentudviklingssystemer, der blev udviklet under Jugoslavien, blev bevaret og omdannet i de nye lande.
- Repræsentation og identitet: Opløsningen betød, at udøvere nu kunne konkurrere under egne nationale flag — det styrkede national identitet, men skabte også nye sportslige rivaliseringer mellem de tidligere brødrelande.
- Fortsat international succes: Arven har været synlig i medaljer og stærke individuelle præstationer fra de nye nationale hold ved både vinter- og sommerlege efter 1992.
Samlet set havde Jugoslaviens olympiske historie stor betydning for sportssystemerne i hele regionen. Overgangen fra et samlet jugoslavisk hold til seks selvstændige nationer (Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien/Nordmakedonien, Serbien og Montenegro) afspejler både politiske forandringer og en fortsat stærk sportslig kultur, som stadig præger OL-deltagelser fra Balkan i dag. To af de nationer, der på et tidspunkt var en del af Jugoslavien (Kroatien og Slovenien), begyndte at sende deres egne hold til OL ved vinter-OL i 1992. Ved sommer-OL i 2008 sendte alle seks tidligere dele af Jugoslavien deres egne hold til OL.
Tidslinje for deltagelse i De Olympiske Lege
| Nation | Kode | Første spil | Sidste spil |
| 1920 | 1936 | ||
| YUG | 1948 | 1992 W | |
| CRO | 1992 W | ||
| SLO | 1992 W | ||
|
| IOP | 1992 S | |
| BIH | 1992 S | ||
| MKD | 1996 | ||
| YUG | 1996 | 2002 | |
| SCG | 2004 | 2006 | |
| MNE | |||
| SRB | 1912 | ||
Medaljetabeller
Disse tabeller omfatter ikke jugoslaviske hold, der repræsenterer Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og Montenegro).
Medaljer efter sommerlege
| Spil | Guld | Sølv | Bronze | I alt |
| 1920 Antwerpen | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1924 Paris | 2 | 0 | 0 | 2 |
| 1928 Amsterdam | 1 | 1 | 3 | 5 |
| 1932 Los Angeles | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1936 Berlin | 0 | 1 | 0 | 1 |
| 1948 London | 0 | 2 | 0 | 2 |
| 1 | 2 | 0 | 3 | |
| 1956 Melbourne | 0 | 3 | 0 | 3 |
| 1960 Rom | 1 | 1 | 0 | 2 |
| 1964 Tokyo | 2 | 1 | 2 | 5 |
| 1968 Mexico City | 3 | 3 | 2 | 8 |
| 1972 München | 2 | 1 | 2 | 5 |
| 1976 Montreal | 2 | 3 | 3 | 8 |
| 1980 Moskva | 2 | 3 | 4 | 9 |
| 1984 Los Angeles | 7 | 4 | 7 | 18 |
| 1988 Seoul | 3 | 4 | 5 | 12 |
| I alt | 26 | 29 | 28 | 83 |
Medaljer efter vinterspil
| Spil | Guld | Sølv | Bronze | I alt |
| 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 1932 Lake Placid | ikke deltog | |||
| 1936 Garmisch-Partenkirchen | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1948 St. Moritz | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1952 Oslo | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1956 Cortina d'Ampezzo | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1960 Squaw Valley | ikke deltog | |||
| 1964 Innsbruck | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1968 Grenoble | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1972 Sapporo | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1976 Innsbruck | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1980 Lake Placid | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 1984 Sarajevo (værtsnation) | 0 | 1 | 0 | 1 |
| 1988 Calgary | 0 | 2 | 1 | 3 |
| 1992 Albertville | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 0 | 3 | 1 | 4 |
Medaljer efter sport
| Sport | Guld | Sølv | Bronze | I alt |
| 5 | 2 | 4 | 11 | |
| 4 | 6 | 6 | 16 | |
| Vandpolo | 3 | 4 | 0 | 7 |
| Boksning | 3 | 2 | 6 | 11 |
| Håndbold | 3 | 1 | 1 | 5 |
| 2 | 2 | 1 | 5 | |
| 2 | 0 | 1 | 3 | |
| 1 | 4 | 2 | 7 | |
| 1 | 3 | 1 | 5 | |
| Roning | 1 | 1 | 3 | 5 |
| 1 | 1 | 0 | 2 | |
| 0 | 2 | 0 | 2 | |
| 0 | 2 | 0 | 2 | |
| Skispring | 0 | 1 | 1 | 2 |
| Bordtennis | 0 | 1 | 1 | 2 |
| Judo | 0 | 0 | 2 | 2 |
| I alt | 26 | 32 | 29 | 87 |
Relaterede sider
- Liste over IOC-landekoder
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvornår sendte Jugoslavien for første gang atleter til de olympiske lege?
A: Jugoslavien sendte for første gang atleter til de olympiske lege i 1920.
Spørgsmål: Hvilke lande var en del af imperiet Østrig-Ungarn, før Jugoslavien sendte atleter til de olympiske lege?
A: Før Jugoslavien sendte atleter til OL, var flere atleter fra Kroatien, Slovenien og Vojvodina med på Østrigs eller Ungarns olympiske hold, da disse lande var en del af Østrig-Ungarns imperium.
Spørgsmål: Hvor mange atleter sendte Serbien til de olympiske sommerlege i 1912?
Svar: Serbien sendte et lille hold på to atleter til de olympiske sommerlege i 1912.
Spørgsmål: Hvad blev Jugoslavien officielt kaldt indtil 1929?
A: Indtil 1929 hed Jugoslavien officielt Kongeriget Serberne, Kroaterne og Slovenerne.
Spørgsmål: Hvornår begyndte Kroatien og Slovenien at sende deres egne hold til de olympiske lege?
A: Kroatien og Slovenien begyndte at sende deres egne hold til de olympiske lege ved vinter-OL i 1992.
Spørgsmål: Hvornår begyndte alle seks tidligere dele af Jugoslavien at sende deres egne hold til OL?
A: Fra og med de olympiske sommerlege i 2008 begyndte alle seks tidligere dele af Jugoslavien at sende deres egne hold til legene.
Søge