Ruđer Josip Bošković (ofte latiniseret Ruggero Giuseppe Boscovich, også angliceret Roger Joseph Boscovich; 18. maj 1711 – 13. februar 1787) var en fremtrædende europæisk videnskabsmand fra Dubrovnik. Han er især kendt som matematiker, fysiker, astronom og filosof, og regnes i dag som en af de mest betydningsfulde naturfilosoffer fra 1700-tallet. kroatisk polyvalent videnskabsmand og jesuit fra byen Dubrovnik i Republikken Ragusa (det nuværende Kroatien). Han studerede og boede i Italien og Frankrig, hvor han udgav mange af sine værker. Han tilbragte store dele af sit voksne liv i italienske og franske videnskabelige kredse, underviste og udførte observationer, og deltog i datidens internationale brevveksling med andre førende forskere. Som jesuitisk lærer og forsker kombinerede han teoretisk matematik med praktiske målemetoder og instrumentbygning, og han bidrog til uddannelse og videnskabelig organisering i flere byer. Han skabte en forløber for atomteorien og bidrog på mange måder til astronomien. I 1753 opdagede han, at der ikke var nogen atmosfære på Månen. - Hans "atomteori" byggede ikke på faste, udstrakte atomer, men på idéen om punktformede centre af kræfter: elementerne betragtes som uforgængelige centre, hvis indbyrdes vekselvirkninger styres af en enkelt lov for kraftens afhængighed af afstand. Denne model indeholdt vekslende områder af tiltrækning og frastødning og var et tidligt forsøg på at beskrive materiens struktur gennem kræfter snarere end gennem udstrækning. Ideen var forud for flere senere begreber i fysik, især tanken om felter og kraftlignende vekselvirkninger mellem partikler. - Inden for astronomien udførte han nøjagtige observationer og beregninger. Hans konstatering af, at månen mangler atmosfære, kom af analyser af stjerners pludselige forsvinden og genfremtoning ved måneformørkelser og okkultationer — tegn på, at der ikke forekom gradvis slørende brydning som ved en atmosfære. - Udover teori arbejdede han også med geodesi, optik, instrumentudvikling og matematiske metoder til astronomiske beregninger. Hans tilgang kombinerede streng matematik med konkrete observationsdata. I Wien i 1758 udgav han den første udgave af sit berømte værk Philosophiæ naturalis theoria redacta ad unicam legem virium in natura existentium (Teori om naturfilosofi udledt af den eneste lov om kræfter, der findes i naturen). Den indeholdt hans atomteori og hans teori om kræfter. En anden udgave blev udgivet i 1763 i Venedig og en tredje igen i Wien i 1764. I 1922 blev den udgivet i London og i 1966 i USA. En anden udgave blev udgivet i Zagreb i 1974. Hans hovedværk præsenterer en sammenhængende naturfilosofi, hvor alle fysiske fænomener søges forklaret ud fra én fælles lov for interaktion mellem punktformede centre. Teksten rummer både matematiske afledninger, fysiske overvejelser og forslag til eksperimenter. Værket fik varierende modtagelse: nogle samtidsforskere beundrede den originale tænkning, mens andre fandt dens hypoteser spekulative. Mange af hans idéer fik først fuld gennemslagskraft langt senere, i takt med udviklingen af moderne atom- og feltteori. Arv og betydning: - Boscovich regnes i dag som en pioner i forsøget på at forene matematik og fysik i en samlet teori, og hans arbejde inspirerede senere tænkere inden for både fysik og filosofi. - Flere institutioner og mindesmærker bærer hans navn. I Kroatien hedder bl.a. det førende forskningscenter Ruđer Bošković-instituttet efter ham. Et krater på Månen er også opkaldt Boscovich, til minde om hans astronomiske bidrag. - Hans skrifter og manuskripter er fortsat genstand for historisk forskning, og hans teoretiske modeller studeres som epokegørende skridt i udviklingen af naturvidenskabelig tænkning. Personligt døde Ruđer Josip Bošković den 13. februar 1787; hans liv og værk står som et markant eksempel på 1700-tallets naturfilosofiske ambition om at beskrive naturen med matematiske principper.