Et polarlys, også kaldet nordlys eller sydlys, er et naturligt lysfænomen på himlen. De ses oftest på de høje breddegrader (Arktis og Antarktis). Auroraer opstår, når Jordens magnetosfære forstyrres af solvinden — en strøm af ladede partikler (elektroner og protoner) fra Solen, som følger Jordens magnetfelt ned ind i atmosfæren og får gasserne til at udsende lys.

Et polarlys omkring Nordpolen kaldes Aurora borealis eller "nordlys". Omkring Sydpolen kaldes det Aurora australis eller "sydlys". Auroraer kan ses fra store afstande og kan strække sig mange hundrede kilometer over himlen.

Hvordan opstår farverne og formene?

Farverne i et polarlys kommer fra de forskellige gasser i atmosfæren og fra hvilke højder partiklerne rammer:

  • Grøn: Den mest almindelige farve, skyldes exciteret oxygen omkring 100–300 km højde (emissionslinje ved ca. 557,7 nm).
  • Rød: Også fra oxygen, men fra større højder (over ~200–300 km); ses ved stærke storme.
  • Blå og lilla: Skyldes nitrogenmolekyler og-ioner, som giver blå-lilla nuancer især i lavere højder.
  • Form: Auroraer kan fremstå som gardiner, buer, striber, spiraler eller en corona (stråler ud fra et punkt). Bevægelsen og strukturen hænger sammen med variationer i magnetfeltet og tilførslen af partikler.

Hvor og hvornår kan man se polarlys?

Den bedste chance for at se polarlys er under mørke, klare nætter tæt på auroralovalen omkring polerne. Vintermånederne er ofte bedst, fordi nætterne er lange og himlen ofte er klarere. Under kraftige geomagnetiske storme kan nordlys dog ses langt længere mod syd end normalt.

  • Se efter mørke himmelområder væk fra bylys.
  • Hold øje med aurora- og vejrudsigter (f.eks. Kp-indekset eller lokale aurora-forecast-tjenester).
  • Polarlys kan opstå når som helst om natten, men er naturligvis kun synligt i mørke.

Videnskab og måling

Forskere overvåger solaktivitet, koronale masseudkast (CME'er) og geomagnetiske storme for at forudsige auroraaktivitet. Indekser som Kp-indekset angiver styrken af geomagnetiske forstyrrelser og bruges i prognoser for, hvor langt mod lavere breddegrader aurora kan nå.

Praktiske tips til fotografering

  • Brug et stativ og et vidvinkelobjektiv.
  • Lang eksponering (typisk 5–30 sekunder afhængig af lysstyrke) og høj, men ikke ekstrem, ISO (f.eks. 800–3200).
  • Fokuser manuelt på uendelig eller en fjern lyskilde og tænd for fjernudløser for at undgå rystelser.
  • Klæd dig varmt — nætterne kan være meget kolde.

Kultur og myter

Polarlys har i årtusinder inspireret myter og fortællinger hos folk i de områder, hvor de optræder regelmæssigt. Nogle kulturer så dem som ånder, forfædre eller varsler; andre tolkede dem som danser eller spejlinger. I dag kombinerer vi denne kulturhistorie med moderne videnskab for at forstå fænomenet bedre.

Hurtige fakta

  • Polarlys dannes ved kollisioner mellem solvindens partikler og Jordens atmosfæriske gasser.
  • De typiske højder for auroraer ligger fra ca. 80 km op til flere hundrede kilometer over jordoverfladen.
  • Farverne afhænger af hvilke gasser der rammes og i hvilken højde.
  • Stærke soludbrud kan gøre aurora synlig meget langt fra polerne.

Der er mange legender forbundet med nordlyset i alle de lande, hvor fænomenet regelmæssigt forekommer, og samtidig giver moderne observationer og satellitmålinger et stadig dybere indblik i de plasma- og magnetiske processer bag auroraen.