Rodinia
Rodinia, der betyder "at føde", er navnet på et superkontinent. Den havde det meste eller hele Jordens landmasse, da den neoproterozoiske æra begyndte.
Rodinia eksisterede for mellem 1,1 milliarder og 750 millioner år siden. Det blev dannet af dele af et ældre og dårligt forstået superkontinent,
Rodinia brød op i den første periode af Neoproterozoikum, Tonian. Senere blev dens kontinentale fragmenter samlet igen for at danne Pangæa for 300-250 millioner år siden. I modsætning til Pangæa ved man endnu ikke meget om Rodinias nøjagtige placering og historie.
Den ekstreme afkøling af det globale klima for omkring 700 millioner år siden (den såkaldte sneboldjord i den kryogeniske periode) og den hurtige udvikling af primitivt liv i den efterfølgende ediakariske og kambriske periode kan være udløst af Rodiniens opløsning.
Rekonstruktion af superkontinentet Rodinia.
Opbrud
Rodiniens opløsning er bedre forstået end dens dannelse. Omfattende basaltstrømme og vulkanudbrud af neoproterozoisk alder findes på de fleste kontinenter. Dette er beviser for en omfattende rifting for ca. 750 millioner år siden. Allerede for 850 og 800 millioner år siden udviklede der sig en rift, som til sidst blev til et hav i Ediacaran.
I en separat rifting-begivenhed for ca. 610 millioner år siden (halvvejs i Ediacaran-perioden) blev Iapetus-havet dannet. Det kan være, at alle kontinenterne igen blev samlet i et superkontinent for ca. 600-550 millioner år siden. Dette hypotetiske superkontinent kaldes Pannotia.
Dens virkning på livet
I modsætning til senere superkontinenter var Rodinia selv fuldstændig ufrugtbar. Det eksisterede, før livet koloniserede tørt land. Det var før dannelsen af ozonlaget, så det var for udsat for den ultraviolette stråling i sollyset til, at organismer kunne leve der og efterlade fossiler. Men dens eksistens har sandsynligvis påvirket det marine liv i sin tid.
I den kryogeniske periode oplevede Jorden store istider, og temperaturen var mindst lige så kold som i dag. Store dele af Rodinia kan have været dækket af gletsjere eller den sydlige polariskappe.
Den efterfølgende rifting af kontinenterne skabte nye oceaner og spredning af havbunden, som producerer varmere og mindre tæt oceanisk lithosfære. På grund af sin lavere tæthed ligger varm oceanisk lithosfære ikke så dybt som gammel, kølig oceanisk lithosfære. I perioder med relativt store områder med ny litosfære kommer havbundene op, hvilket får havniveauet til at stige. Resultatet blev et større antal lavvandede have.
Den øgede fordampning fra havenes større vandareal kan have øget nedbørsmængden, hvilket igen har øget forvitringen af de udsatte klipper. Denne øgede nedbør kan have reduceret niveauet af drivhusgasser. Da CO-niveauet2 faldt, begyndte den periode, der er kendt som Snebold Jorden. Øget vulkansk aktivitet tilførte også næringsstoffer til havene. Dette kan have spillet en vigtig rolle i udviklingen af de tidligste dyr.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Rodinia?
A: Rodinia er navnet på et superkontinent, der eksisterede for mellem 1,1 milliarder og 750 millioner år siden.
Q: Hvad betyder navnet Rodinia?
A: Navnet Rodinia betyder "at føde".
Q: Hvor meget af jordens landmasse havde Rodinia?
A: Rodinia havde det meste af eller hele Jordens landmasse, da Neoproterozoikum begyndte.
Q: Hvad skete der med Rodinia i løbet af neoproterozoikum?
A: Rodinia gik i opløsning i den første periode af Neoproterozoikum, Tonian, og dets kontinentale fragmenter blev senere samlet igen for at danne Pangæa.
Q: Hvad ved man om Rodinias nøjagtige position og historie?
A: Man ved endnu ikke meget om Rodinias nøjagtige position og historie, i modsætning til Pangæa.
Q: Hvilke begivenheder i Jordens historie kan have været forårsaget af Rodinias opløsning?
A: Den ekstreme afkøling af det globale klima for omkring 700 millioner år siden og den hurtige udvikling af primitivt liv i de følgende Ediacaran- og Cambrian-perioder kan have været forårsaget af Rodinias opløsning.
Q: Blev Rodinia dannet af dele af et ældre superkontinent?
A: Ja, Rodinia blev dannet af dele af et ældre og dårligt forstået superkontinent.
