Lilla frø (Nasikabatrachus sahyadrensis) – indisk purpurfrø fra Vestlige Ghats
Den lilla frø, Nasikabatrachus sahyadrensis, er en særpræget frøart, der lever i de vestlige Ghats i Indien. Arten blev formelt beskrevet efter sin genopdagelse af S.D. Biju og F. Bossuyt i oktober 2003. Den er almindelig kendt under navnene indisk purpurfrø, pignosefrø eller donutfrø.
Taxonomisk blev arten oprindeligt placeret i familien Sooglossidae, men senere undersøgelser har vist, at den udgør en særskilt linje, og den er derfor typisk placeret i den særskilte familie Nasikabatrachidae. Dens særtræk og udviklingshistorie gjorde opdagelsen både overraskende og vigtig for forståelsen af frøernes evolution.
Udseende og anatomi
Den lilla frø har en kompakt, afrundet krop med et forholdsvis lille hoved og en karakteristisk spids snude (deraf navnet pignosefrø). Voksne individer er typisk mørklilla eller purpurfarvede, hvilket gør dem usædvanlige blandt frøer. Kroppens form er tilpasset et gravende (fossorialt) liv: korte, kraftige lemmer og en krop der nemt kan presses gennem jord. Dens vokallyd er atypisk for frøer og er beskrevet som mere lig et skrig fra en høne end et almindeligt kvæk.
Adfærd og økologi
Frøen tilbringer størstedelen af året under jorden og kommer kun frem i en kort periode — typisk omkring to uger under monsunen — for at gyde. Denne kraftigt tidsbegrænsede overfladeaktivitet er et eksempel på såkaldt eksplosiv formering, hvor en hel population kan samles og gyde i de samme regnfulde dage.
I modsætning til mange andre gravende frøarter, som ofte søger føde på overfladen, lever Nasikabatrachus sahyadrensis primært under jorden. Den ernærer sig hovedsageligt af termitter, som den fanger med sin specielt tilpassede tunge og mund. Ungerne (tadpoles) er ligeledes tilpasset deres miljø: de udvikler sig i stærkt strømmende bække og har sugende munddele, så de kan holde sig fast på sten i strømmen.
Reproduktion
Parringen sker under monsunen. Hannerne tiltrækker hunner ved kald fra hulrum eller underjordiske gange, og æglægningen foregår i vandførende bække og små floder dannet af regnen. Life-cycle er således tæt knyttet til sæsonens vandføring, og succesfuld reproduktion afhænger af stabile, uforurenede vandløb under og efter monsunen.
Udbredelse og levested
Arten er endemisk for de vestlige Ghats og har et begrænset og fragmenteret udbredelsesområde. Den foretrækker skovklædte bakkeland og piedmont-områder, hvor jordbunden tillader gravning, og hvor monsunregn skaber de midlertidige vandløb, der er nødvendige for yngeludviklingen.
Bevaringsstatus og trusler
Den lilla frø anses som sårbar over for en række menneskeskabte trusler. De vigtigste trusler omfatter:
- Habitatfragmentering og skovrydning til landbrug og plantager.
- Ændringer i vandløbsdynamik på grund af dæmninger, afvanding eller jordudskylning.
- Forurening fra pesticider og kemikalier, der kan påvirke både voksne frøer og yngel i vandet.
- Klimaforandringer, som kan ændre monsunens timing og intensitet og dermed forstyrre den kortvarige gydeperiode.
På grund af dets begrænsede udbredelse og specialiserede livscyklus er arten sårbar, og bevarelse af skov- og vandsystemer i de vestlige Ghats er afgørende for dens overlevelse.
Forskning og kulturel betydning
Opdagelsen i 2003 vakte stor international interesse, fordi arten repræsenterer en gammel udviklingslinje hos frøer. Forskning i arten bidrager til viden om biogeografi og evolution i Sydasien. Lokalt og internationalt har den også vakt opmærksomhed som et symbol på de unikke og sårbare økosystemer i de vestlige Ghats. Nogle har foreslået, at den kunne fungere som en symbolsk kandidat til titlen "Indiens nationale padde", men den har ingen officiel national status.
Den lilla frø har en nær slægtning, Bhupathys lilla frø, som også findes i de vestlige Ghats; begge arter illustrerer den høje grad af endemisme i området.
Samlet set er Nasikabatrachus sahyadrensis et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at beskytte tempererede og tropiske skovområder og de tilhørende vandløb, både for bevarelse af enkeltarter og for bevarelse af økosystemernes funktion som helhed.
Andre idéer
Forskerne siger, at fordi den lilla frø og Bhupathys lilla frø har nære slægtninge på Seychellerne, som ligger tæt på Afrika, er det sandsynligt, at Gondwanaland-idéen om, hvorfor kontinenterne er, hvor de er, er rigtig. Denne idé siger, at Afrika og Indien tidligere var ét stort kontinent, kaldet Gondwanaland,.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er det videnskabelige navn på den lilla frø?
A: Det videnskabelige navn på den lilla frø er Nasikabatrachus sahyadrensis.
Q: Hvor lever den lilla frø?
A: Den lilla frø lever i Western Ghats i Indien.
Q: Hvad er nogle almindelige navne for den lilla frø?
A: Nogle almindelige navne for den lilla frø er indisk lilla frø, pignose frø og doughnut frø.
Q: Hvem opdagede den lilla frø?
A: Den lilla frø blev opdaget af S.D. Biju og F. Bossyut i oktober 2003.
Q: Hvilken farve har den lilla frø?
A: Den lilla frø er typisk mørklilla i farven.
Q: Hvornår kommer den lilla frø ud af sit underjordiske levested?
A: Den lilla frø kommer ud af sit underjordiske levested i cirka to uger under monsunen for at parre sig.
Q: Hvad spiser den lilla frø?
A: Den lilla frø lever hovedsageligt af termitter ved hjælp af tungen, og i modsætning til mange andre gravefrøer, der lever over jorden, spiser denne art under jorden.
