Offentligt domæne – hvad er det? Definition, regler og eksempler
Offentligt domæne forklaret: Hvad det er, hvordan værker bliver offentlige, regler, eksempler og faldgruber — lær om ophavsret, udløb og korrekt brug.
Offentligt domæne er et udtryk for værker og materialer, som ikke længere er beskyttet af ophavsretten. Når noget er i public domain, kan alle frit bruge, kopiere, ændre og distribuere det uden at skulle indhente tilladelse eller betale vederlag til en ophavsmand.
Det modsatte af public domain er ophavsretligt beskyttet materiale, som ejes af ophavsmanden eller dennes ejendom. Udtrykket public domain bruges typisk om ting, der ellers kunne være omfattet af ophavsret, f.eks. fotografier, tegninger, skrevne artikler, bøger, skuespil og andre kunstværker. Som hovedregel bliver intellektuelle værker offentligt tilgængelige, når en bestemt tid er gået efter skaberens død eller efter udgivelsen; kendte eksempler er værker af Leonardo da Vinci, William Shakespeare, Ludwig van Beethoven og Isaac Newton.
Der er flere måder, et værk kan komme i public domain:
- Ophavsrettens udløb: I mange lande ophører beskyttelsen et antal år efter ophavsmandens død (typisk 70 år i EU og mange andre lande, men det varierer — nogle steder er det 50 år, og for visse værker eller juridiske enheder kan andre regler gælde).
- Fraskrivelse eller aftale: Ophavsmanden kan aktivt give afkald på sine ophavsrettigheder, f.eks. ved at udgive værket under en public domain-licens som CC0 eller ved en tilsvarende erklæring.
- Manglende opfyldelse af gamle formaliteter: Tidligere krævede nogle lande formaliteter som copyright-notice, registrering eller fornyelse; hvis disse ikke blev overholdt, kunne værket falde i public domain (især relevant for ældre værker før tiltrædelsen af internationale aftaler som Bernerkonventionen).
- Værker skabt af statslige myndigheder: I mange jurisdiktioner er værker, der er skabt af visse regeringers agenturer, offentligt tilgængelige fra skabelsestidspunktet (f.eks. føderale dokumenter i USA).
- Ikke-menneskelige skabere: Materiale skabt af dyr eller andre ikke-menneskelige "forfattere" anerkendes normalt ikke som ophavsretligt beskyttede værker.
- Manglende ejer eller manglende årstal i ældre meddelelser: For ældre værker kan manglende eller ukorrekt copyright-info have medført offentlig tilgængelighed i visse lande.
Vigtigt at være opmærksom på selv når et værk er i public domain:
- Forskelle mellem lande: Et værk kan være i public domain i ét land, men stadig være beskyttet i et andet — ophavsretsregler er nationale.
- Moralrettigheder og navngivelse: I nogle lande bevares visse moralrettigheder (fx retten til at blive navngivet som ophavsmand eller retten til at modsætte sig krænkende ændringer) selv efter ophavsrettens udløb.
- Nyere udgaver og bearbejdelser: En ny redaktion, oversættelse eller annotation kan være ophavsretligt beskyttet, selvom det underliggende værk er i public domain.
- Andre retsområder: Offentlig adgang under ophavsretten betyder ikke fritagelse fra andre regler. Eksempler: design af valutaer f.eks. er ofte ikke ophavsretligt beskyttet, men forfalskning af dem med henblik på bedrageri i er i høj grad en alvorlig forbrydelse. Ligeledes kan logoer eller simple tekstelementer være beskyttet af varemærker, selv om de ikke er ophavsretligt beskyttede i nogle lande (fx USA).
- Personligheds- og privatlivsrettigheder: Brug af billeder af levende personer kan kræve samtykke i forhold til retten til eget billede eller kommerciel udnyttelse, selvom billedet som sådant er i public domain.
Praktiske råd før genbrug:
- Undersøg det gældende regelsæt i det land, hvor du vil bruge materialet (ophavsretslængde, moralrettigheder mv.).
- Tjek om den konkrete udgave, oversættelse eller restauration er nyproduceret og derfor stadig ophavsretligt beskyttet.
- Hvis muligt, angiv ophavsmand og kilde af hensyn til korrekt information og god praksis — selv om det ikke altid er et krav juridisk.
- Brug anerkendte kilder og databaser til at kontrollere public domain-status (f.eks. arkiver, biblioteker og projekter som Projekt Gutenberg eller Wikimedia Commons), og dokumentér din vurdering.
Sammenfattende: public domain betyder, at ophavsretten ikke længere spænder ben for fri brug af et værk, men der kan stadig være andre rettigheder og nationale forskelle, som man skal tage højde for, før man frit kan genbruge materialet.
Det uofficielle ikon til at repræsentere ting, der er offentligt tilgængelige.
Google-logoet består af enkle former og er derfor offentligt tilgængeligt. Det er dog stadig beskyttet af et varemærke.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er public domain?
A: Public domain er et udtryk, der beskriver noget, som tilhører alle mennesker generelt, f.eks. bøger, film eller malerier, som ikke er beskyttet af ophavsretten.
Spørgsmål: Hvad er det modsatte af public domain?
A: Det modsatte af public domain er ophavsretligt beskyttet materiale, som enten tilhører skaberen af værket eller dennes ejendom.
Spørgsmål: Hvordan kommer værker ind under public domain?
A: Værker kan blive offentligt tilgængelige på mange måder, f.eks. når ophavsretten udløber efter et vist tidsrum (normalt 50 eller 70 år) efter værkets ophavsmand er død, når værkets ophavsmand lovligt opgiver alle krav på værket, hvis det blev skabt af visse regeringers organer, hvis det blev lavet af et dyr, eller hvis der mangler en ejer, et årstal eller et ophavsretssymbol (for værker fra før 1989).
Spørgsmål: Er det stadig nødvendigt at angive værker i det offentlige domæne?
A: Hvis et værk bliver offentligt tilgængeligt efter udløbet af ophavsretten, kan det i nogle tilfælde stadig være nødvendigt at anføre, hvem der har skabt værket, hvis man bruger det.
Spørgsmål: Er der nogen begrænsninger for brugen af værker i det offentlige domæne?
Svar: Selv om nogle værker er offentligt tilgængelige, fordi de ikke er ophavsretligt beskyttet, kan der stadig være begrænsninger for brugen af værker uden for ophavsretten. F.eks. kan det være ulovligt at forfalske nationale valutaer, selv om deres design måske ikke er omfattet af ophavsretlig beskyttelse. Desuden er logoer og billeder med tekst og enkle former måske ikke ophavsretligt beskyttet, men de kan stadig være beskyttet af varemærker.
Spørgsmål: Hvem er nogle eksempler på ophavsmænd, hvis værker er blevet offentligt tilgængelige?
A: Som eksempler kan nævnes Leonardo da Vinci, William Shakespeare og Ludwig van Beethoven og Isaac Newton, hvis bøger er blevet en del af det offentlige domæne.
Søge