Offentligt domæne
Offentligt område er et udtryk, der beskriver noget, der tilhører alle mennesker generelt: offentligheden. Det offentlige domæne indeholder værker (f.eks. bøger, film eller malerier), som ikke er beskyttet af ophavsretten.
Det modsatte af "public domain" er ophavsretligt beskyttet materiale, som enten tilhører ophavsmanden til værket eller dennes ejendom. Udtrykket public domain bruges kun til at beskrive ting, der kan være omfattet af ophavsret, f.eks. fotografier, tegninger, skrevne artikler, bøger eller skuespil eller lignende kunstværker. Som hovedregel vil alle intellektuelle værker, når der er gået tilstrækkelig lang tid, blive en del af public domain. Som eksempler kan nævnes Leonardo da Vincis, William Shakespeares og Ludwig van Beethovens værker samt Isaac Newtons bøger.
Et værk kan blive offentligt tilgængeligt på mange måder.
· Ophavsretten udløber mange år efter, at ophavsmanden dør.
· Værkets ophavsmand kan lovligt give afkald på alle krav på materialet.
· Ophavsmanden glemmer at forny ophavsretten til værket.
· Værket kan være blevet skabt af visse regeringers agenturer, i hvilket tilfælde det var offentligt tilgængeligt fra det tidspunkt, hvor det blev skabt.
· Værket er lavet af et dyr.
· Der mangler en ejer eller et årstal i ophavsretsmeddelelsen (for værker fra før 1989).
Hvis et værk bliver offentligt tilgængeligt, efter at ophavsretten er udløbet, kan det i nogle tilfælde stadig være et krav, at alle, der bruger værket, skal anføre, hvem der har skabt værket. Selv om nogle værker er offentligt tilgængelige, fordi de ikke er ophavsretligt beskyttet, kan der stadig være brugsrestriktioner uden for ophavsretten. Selv om design af nationale valutaer f.eks. ikke kan være omfattet af ophavsret eller er uegnet til at blive ophavsretligt beskyttet, er forfalskning af dem med henblik på bedrageri i vid udstrækning en meget alvorlig forbrydelse. Et andet eksempel er logoer og billeder, der kun har tekst eller enkle former. Disse logoer er ikke ophavsretligt beskyttet i USA, men de er ofte beskyttet af varemærker.
Det uofficielle ikon til at repræsentere ting, der er offentligt tilgængelige.
Google-logoet består af enkle former og er derfor offentligt tilgængeligt. Det er dog stadig beskyttet af et varemærke.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er public domain?
A: Public domain er et udtryk, der beskriver noget, som tilhører alle mennesker generelt, f.eks. bøger, film eller malerier, som ikke er beskyttet af ophavsretten.
Spørgsmål: Hvad er det modsatte af public domain?
A: Det modsatte af public domain er ophavsretligt beskyttet materiale, som enten tilhører skaberen af værket eller dennes ejendom.
Spørgsmål: Hvordan kommer værker ind under public domain?
A: Værker kan blive offentligt tilgængelige på mange måder, f.eks. når ophavsretten udløber efter et vist tidsrum (normalt 50 eller 70 år) efter værkets ophavsmand er død, når værkets ophavsmand lovligt opgiver alle krav på værket, hvis det blev skabt af visse regeringers organer, hvis det blev lavet af et dyr, eller hvis der mangler en ejer, et årstal eller et ophavsretssymbol (for værker fra før 1989).
Spørgsmål: Er det stadig nødvendigt at angive værker i det offentlige domæne?
A: Hvis et værk bliver offentligt tilgængeligt efter udløbet af ophavsretten, kan det i nogle tilfælde stadig være nødvendigt at anføre, hvem der har skabt værket, hvis man bruger det.
Spørgsmål: Er der nogen begrænsninger for brugen af værker i det offentlige domæne?
Svar: Selv om nogle værker er offentligt tilgængelige, fordi de ikke er ophavsretligt beskyttet, kan der stadig være begrænsninger for brugen af værker uden for ophavsretten. F.eks. kan det være ulovligt at forfalske nationale valutaer, selv om deres design måske ikke er omfattet af ophavsretlig beskyttelse. Desuden er logoer og billeder med tekst og enkle former måske ikke ophavsretligt beskyttet, men de kan stadig være beskyttet af varemærker.
Spørgsmål: Hvem er nogle eksempler på ophavsmænd, hvis værker er blevet offentligt tilgængelige?
A: Som eksempler kan nævnes Leonardo da Vinci, William Shakespeare og Ludwig van Beethoven og Isaac Newton, hvis bøger er blevet en del af det offentlige domæne.
