Offentligt domæne er et udtryk for værker og materialer, som ikke længere er beskyttet af ophavsretten. Når noget er i public domain, kan alle frit bruge, kopiere, ændre og distribuere det uden at skulle indhente tilladelse eller betale vederlag til en ophavsmand.

Det modsatte af public domain er ophavsretligt beskyttet materiale, som ejes af ophavsmanden eller dennes ejendom. Udtrykket public domain bruges typisk om ting, der ellers kunne være omfattet af ophavsret, f.eks. fotografier, tegninger, skrevne artikler, bøger, skuespil og andre kunstværker. Som hovedregel bliver intellektuelle værker offentligt tilgængelige, når en bestemt tid er gået efter skaberens død eller efter udgivelsen; kendte eksempler er værker af Leonardo da Vinci, William Shakespeare, Ludwig van Beethoven og Isaac Newton.

Der er flere måder, et værk kan komme i public domain:

  • Ophavsrettens udløb: I mange lande ophører beskyttelsen et antal år efter ophavsmandens død (typisk 70 år i EU og mange andre lande, men det varierer — nogle steder er det 50 år, og for visse værker eller juridiske enheder kan andre regler gælde).
  • Fraskrivelse eller aftale: Ophavsmanden kan aktivt give afkald på sine ophavsrettigheder, f.eks. ved at udgive værket under en public domain-licens som CC0 eller ved en tilsvarende erklæring.
  • Manglende opfyldelse af gamle formaliteter: Tidligere krævede nogle lande formaliteter som copyright-notice, registrering eller fornyelse; hvis disse ikke blev overholdt, kunne værket falde i public domain (især relevant for ældre værker før tiltrædelsen af internationale aftaler som Bernerkonventionen).
  • Værker skabt af statslige myndigheder: I mange jurisdiktioner er værker, der er skabt af visse regeringers agenturer, offentligt tilgængelige fra skabelsestidspunktet (f.eks. føderale dokumenter i USA).
  • Ikke-menneskelige skabere: Materiale skabt af dyr eller andre ikke-menneskelige "forfattere" anerkendes normalt ikke som ophavsretligt beskyttede værker.
  • Manglende ejer eller manglende årstal i ældre meddelelser: For ældre værker kan manglende eller ukorrekt copyright-info have medført offentlig tilgængelighed i visse lande.

Vigtigt at være opmærksom på selv når et værk er i public domain:

  • Forskelle mellem lande: Et værk kan være i public domain i ét land, men stadig være beskyttet i et andet — ophavsretsregler er nationale.
  • Moralrettigheder og navngivelse: I nogle lande bevares visse moralrettigheder (fx retten til at blive navngivet som ophavsmand eller retten til at modsætte sig krænkende ændringer) selv efter ophavsrettens udløb.
  • Nyere udgaver og bearbejdelser: En ny redaktion, oversættelse eller annotation kan være ophavsretligt beskyttet, selvom det underliggende værk er i public domain.
  • Andre retsområder: Offentlig adgang under ophavsretten betyder ikke fritagelse fra andre regler. Eksempler: design af valutaer f.eks. er ofte ikke ophavsretligt beskyttet, men forfalskning af dem med henblik på bedrageri i er i høj grad en alvorlig forbrydelse. Ligeledes kan logoer eller simple tekstelementer være beskyttet af varemærker, selv om de ikke er ophavsretligt beskyttede i nogle lande (fx USA).
  • Personligheds- og privatlivsrettigheder: Brug af billeder af levende personer kan kræve samtykke i forhold til retten til eget billede eller kommerciel udnyttelse, selvom billedet som sådant er i public domain.

Praktiske råd før genbrug:

  • Undersøg det gældende regelsæt i det land, hvor du vil bruge materialet (ophavsretslængde, moralrettigheder mv.).
  • Tjek om den konkrete udgave, oversættelse eller restauration er nyproduceret og derfor stadig ophavsretligt beskyttet.
  • Hvis muligt, angiv ophavsmand og kilde af hensyn til korrekt information og god praksis — selv om det ikke altid er et krav juridisk.
  • Brug anerkendte kilder og databaser til at kontrollere public domain-status (f.eks. arkiver, biblioteker og projekter som Projekt Gutenberg eller Wikimedia Commons), og dokumentér din vurdering.

Sammenfattende: public domain betyder, at ophavsretten ikke længere spænder ben for fri brug af et værk, men der kan stadig være andre rettigheder og nationale forskelle, som man skal tage højde for, før man frit kan genbruge materialet.