Plessy v. Ferguson (1896): Højesteretsdom om segregation
Plessy v. Ferguson (1896): Højesteretsdom der legaliserede segregation under "separate but equal" — afgørende i amerikansk retshistorie og senere omstødt.
Plessy v. Ferguson, 163 U.S. 537 (1896), var en sag fra USA's højesteret, der fastslog, at adskillelse var lovlig, så længe der var lige faciliteter til rådighed for begge racer. Afgørelsen blev afsagt med stemmerne 7 mod 1. Flertalsudtalelsen blev skrevet af dommer Henry Billings Brown, og mindretalsudtalelsen blev skrevet af dommer John Marshall Harlan.
Sagens baggrund
Sagen udsprang af en planlagt protest mod Louisianas Separate Car Act af 1890, som krævede adskilte jernbanekupéer for sorte og hvide. Homer Plessy, en mand af blandet race (ofte omtalt som "one-eighth" sort efter samtidige racekategorier), stillede sig bevidst i en vogn for hvide i New Orleans og blev anholdt for at nægte at flytte. Formålet med sagen var at få retten til at erklære loven for forfatningsstridig i henhold til den fjortende ændrings lighedsbestemmelse (Equal Protection Clause).
Højesterets afgørelse
Højesteret opretholdt Louisianas lov og fastslog i flertalsudtalelsen, at statslige love, der adskilte racer var forfatningsmæssigt acceptable, så længe de separate faciliteter var "lige" i kvalitet. Denne doktrin blev senere kendt under betegnelsen "separate but equal". Retten vurderede, at adskillelse i sig selv ikke nødvendigvis medførte diskrimination efter forfatningen.
Mindretallet og Harlans berømte dissent
Dommer John Marshall Harlan var den eneste dissenterende dommer. I sin mindretalsudtalelse argumenterede Harlan skarpt imod flertallet og skrev bl.a., at "vores forfatning er farveblind" og burde beskytte alle borgere lige uanset race. Harlans udtalelse er siden blevet citeret som et moralsk og juridisk modsvar til Plessy‑doktrinen.
Konsekvenser og efterspil
Plessy-dommen gav juridisk legitimitet til omfattende segregation og førte til udbredelsen af såkaldte Jim Crow-love i det amerikanske syd, som institutionaliserede racediskrimination og adskillelse i skoler, transport, offentlige faciliteter og ved stemmeafgivning. Afgørelsen bidrog til årtiers systemisk ulighed og disenfranchisement af afroamerikanere.
I 1954 omstødte Brown v. Board of Education delvist Plessy v. Ferguson-dommen ved at fastslå, at adskillelse i offentlige skoler var grundlovsstridig, fordi "separate" aldrig kunne være virkelig "equal" i praksis. Brown markerede begyndelsen på en række retlige og politiske ændringer, der langsomt undergravede Plessy-princippet — suppleret senere af borgerrettighedslovgivning i 1960'erne — og ændrede det juridiske grundlag for raceadskillelse i USA.
Plessy v. Ferguson står i dag som et vigtigt eksempel på, hvordan højesteretsafgørelser kan få vidtrækkende sociale konsekvenser, og som baggrund for den efterfølgende kamp for lighed og borgerrettigheder i USA.
Baggrund
Staten Louisiana vedtog en lov, der sagde, at hvide og sorte skulle køre i forskellige togvogne, men at togvognene skulle være "lige store". Homer Plessy, der var en ottendedel sort (hvilket betyder at en af hans otte oldeforældre var sort), blev arresteret for at have kørt i en vogn, der kun var forbeholdt hvide. Han anfægtede loven i Louisiana og sagde, at den var i strid med USA's forfatning. Plessy hævdede, at den statslige lov, som pålagde East Louisiana Railroad at adskille togene, havde nægtet ham hans rettigheder i henhold til det trettende og fjortende tillæg til USA's forfatning.
Afgørelsen
Højesteret fastslog i en afgørelse på 7-1, at loven fra Louisiana var gyldig. De sagde, at kravet om, at hvide og sorte skulle køre i separate tog, ikke på nogen måde skadede de sorte. Dommer John Marshall Harlan var den eneste dommer, som mente, at loven var i strid med forfatningen. Han mente, at segregation fik sorte amerikanere til at føle sig mindreværdige. Han sagde, at forfatningen er "farveblind", og at loven ikke bør behandle nogen gruppe bedre end andre grupper.
Brown og Plessy
I 1954 gjorde USA's højesteret det ulovligt at opdele skoler efter race. Overdommer Earl Warren fastslog endda, at ""separate faciliteter er [altid] ulige."""
Brown gjorde det dog ikke ulovligt at foretage segregation andre steder end i skoler. Segregation på andre steder var stadig lovlig. Det betyder, at Brown omstødte en del af Plessy v. Ferguson ved at gøre segregation i skoler ulovlig, men den omstødte ikke hele loven.
Relaterede sider
- Raceadskillelse
- Historie om raceadskillelse i USA
- Jim Crow-lovgivning
Søge