Osmoregulering | hvordan levende væsener holder den rette mængde salt og vand i deres kroppe
Osmoregulering er den måde, hvorpå levende væsener holder den rette mængde salt og vand i deres kroppe. Alle levende væsener gør dette, lige fra bakterier til mennesker.
Den grundlæggende idé er, at organismer opretholder det osmotiske tryk ved at kontrollere deres vand- og saltkoncentrationer. Der findes regulatorer og konformer. Konformere tilpasser sig deres omgivelser, og regulatorer gør ting, der gør det muligt at holde deres indre vand på et standardniveau af saltindhold.
Havfisk har f.eks. en tendens til at tage salt på, hvis de lever i havvand. Så de afgiver (udskiller) aktivt salt fra deres gæller. Flodfisk tager derimod saltet ud, før de udskiller vand. Nogle fisk, som f.eks. skrubben, lever i både ferskvand og saltvand på forskellige stadier i deres liv. De tilpasser sig til det vand, de befinder sig i, uanset hvilket.
Menneskets osmoregulering i nefronet
Planter
Alle planter regulerer deres vandbalance. Xerofytter som f.eks. kaktusser holder vandet inde, så de ikke bliver for salte. Planter, der lever i sæsonbestemte vådområder, har også metoder til at undgå udtørring. Mange planteblade har en vandtæt kutikula for at regulere vandtabet og bruger spirakler til gasudveksling. Osmoregulering er et vigtigt aspekt af homøostase. det drejer sig om balancen mellem vand- og opløst indhold i cellerne.
Landdyr
Ændringen fra at leve i vand til at leve på land var en af de mest betydningsfulde ting, der skete i evolutionen. Set ud fra vandbalancens synspunkt var det en af de mest dramatiske ændringer, der nogensinde er sket. Pludselig havde det nye landdyr det problem, at det tabte for meget vand gennem huden og optog for lidt vand, hvis det bevægede sig væk fra vandet.
Nyrer
Nyrerne er organet for osmoregulering hos hvirveldyr, herunder mennesker. I nefronet filtreres blodet gennem glomerulus. Filtratet, vand, salte og andre små molekyler, kommer ind i tubulus i nefronet. Ved udskillelse forlader filtratet, som forbliver i tuben, nyren og bliver til urin.
Den mængde vand, der reabsorberes, styres af hormoner som antidiuretisk hormon (ADH), aldosteron og angiotensin II. En for høj koncentration af opløste stoffer i blodet (osmolaritet) registreres f.eks. af osmoreceptorer i hypothalamus (en del af hjernen). Hypothalamus stimulerer derefter ADH-frigivelsen fra hypofysen for at gøre væggene i samleledningerne mere gennemtrængelige for vand. Derfor reabsorberes der mere vand fra væske i nyrerne for at forhindre, at der udskilles for meget vand.
Som et eksempel på, hvor universel osmoregulering er, kan nævnes, at bakterier også gør det.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er osmoregulering?
A: Osmoregulering er den måde, hvorpå levende væsener holder den rette mængde salt og vand i deres kroppe.
Q: Hvem foretager osmoregulering?
Svar: Alle levende væsener gør det, lige fra bakterier til mennesker.
Spørgsmål: Hvad er regulatorer og konformer?
Svar: Regulatorer gør aktivt ting, der gør det muligt at holde deres indre vand på et standardniveau af saltholdighed, mens konformister tilpasser sig deres omgivelser.
Spørgsmål: Hvordan opretholder havfisk det osmotiske tryk?
Svar: Havfisk har en tendens til at få salt, hvis de lever i havvand, så de udleder aktivt salt fra deres gæller.
Spørgsmål: Hvordan opretholder flodfisk det osmotiske tryk?
Svar: Flodfisk tager saltet ud, før de udskiller vand.
Spørgsmål: Findes der dyr, der kan tilpasse sig både ferskvands- og saltvandsmiljøer?
Svar: Ja, nogle fisk som f.eks. skrubben kan leve i både ferskvand og saltvand på forskellige stadier i deres liv og tilpasse sig derefter.
