Orthomyxoviridae: RNA-virusfamilie med influenzavirus (A–C), thogoto- og isavirus

Orthomyxoviridae: RNA-virusfamilie med influenzavirus A–C, thogoto- og isavirus — læs om smitteveje, værter og betydning for mennesker, fugle, laks og vektorer.

Orthomyxoviridae (orthos, græsk for "lige"; myxa, græsk for "slim") er en familie af RNA-vira, karakteriseret ved at være enveloped og have et segmenteret, negativ-sense enkeltkædet RNA-genom. De omfatter fem slægter: Influenzavirus A, Influenzavirus B, Influenzavirus C, Thogotovirus og Isavirus. De tre første slægter indeholder vira, der forårsager influenza hos hvirveldyr, herunder fugle (se også fugleinfluenza), mennesker og andre pattedyr. Isavirus inficerer laks (forårsager infektiøs lakse-anæmi); Thogotovirus inficerer hvirveldyr og hvirvelløse dyr — vektorer er ofte ektoparasitter som tæger, selvom beslægtede fund også er rapporteret i andre arthropoder (f.eks. myg og sølus).

Genom og struktur

Orthomyxoviridae har et segmenteret, negativ-sense RNA-genom. Segmenteringen gør det muligt for vira i samme vært at udveksle genomsegmenter (reassortment), hvilket især er vigtigt for influenza A og er en mekanisme bag store genotypiske ændringer (antigenic shift). Generelt gælder:

• Influenza A og influenza B har typisk otte RNA‑segmenter.
• Influenza C har normalt syv segmenter og adskiller sig ved at udtrykke et enkelt overfladeprotein med både receptorbinding og enzymatisk aktivitet (HEF i stedet for separate HA og NA).
• Isavirus og thogotovirus har også segmenterede genomer, men antal og organisering varierer mellem arter.

Virionerne er envelopede og ofte pleomorfe (varierende form), med overfladiske glykoproteinspidser. Influenza A og B udtrykker hemagglutinin (HA) og neuraminidase (NA) som de vigtigste overfladeantigener; influenza C har et fælles hemagglutinin-esterase-fusion (HEF)-protein.

Replikationscyklus

Orthomyxoviridae replikerer usædvanligt i værtscellens cellekerne. Centrale træk i replikationen:

• Indtrængning via receptor‑medieret endocytose og fusion af viral membran med endosommembranen.
• Transskription af negativ-sense genom til mRNA udføres af et viruskodet RNA-afhængigt RNA-polymerasekompleks (f.eks. PB2, PB1, PA hos influenza A/B).
• Virus benytter en "cap‑snatching"-mekanisme: polymerasen skærer 5'-cap-strukturer fra værts-mRNA og bruger dem som primers til viral mRNA-syntese.
• Ny syntese af genomisk vRNA og proteiner fører til samling af nukleokapsider, som transporteres ud af kernen og pakkes i membranbærende virioner ved afsnøring fra værtscellens plasmamembran.
• Non-strukturelle proteiner som NS1 modvirker værts immunsvar (f.eks. interferonrespons).

Slægter og værtsspektrum

• Influenzavirus A: Naturligt reservoir i vandfugle; kan krydse artsbarrierer til pattedyr (f.eks. svin, hest, sæl, menneske). Influenza A er årsag til epidemier og pandemier pga. både antigenic drift og shift. Subtyper defineres af kombinationen af HA- og NA‑typer (f.eks. H1N1, H5N1).
• Influenzavirus B: Primært humant patogen med mindre grad af dyrehostsammenblanding; står for sæsonmæssige influenzaepidemier men ikke pandemier på samme måde som A.
• Influenzavirus C: Forårsager typisk mildere luftvejsinfektioner hos mennesker og nogle andre pattedyr; antigenisk struktur og genom adskiller sig fra A og B.
• Thogotovirus: Fundet hos dyr og vektorer; nogle arter er vektorassocierede (typisk tæger) og kan i sjældne tilfælde forårsage sygdom hos mennesker og dyr.
• Isavirus: Inkluderer det patogene virus der giver infektiøs lakse-anæmi (ISA) hos opdrættet atlantisk laks, hvilket har stor betydning for akvakulturindustrien.

Kliniske manifestationer og epidemiologi

Hos mennesker spænder sygdomsbilledet fra asymptomatisk eller milde luftvejsinfektioner til svære influenzasygdomme med feber, hoste, myalgi og risiko for komplikationer som sekundær bakteriel lungebetændelse og akut respiratorisk svigt. Højrisikogrupper omfatter ældre, spædbørn, gravide og personer med kroniske sygdomme.

Influenza A's evne til reassortment mellem fugle, svin og mennesker gør den særlig vigtig i zoonoseovervågning; overvågning af dyrepopulationer (One Health-tilgang) er central for at opdage nye stammer med pandemipotentiale.

Isavirus hos laks fører til anæmi, blødninger, ascites og høj dødelighed i inficerede bestande; spredning i akvakultur forebygges med streng biosikkerhed og kontrolforanstaltninger.

Diagnose, behandling og forebyggelse

• Diagnose: RT‑PCR på respiratoriske prøver er den mest brugte metode for influenza hos mennesker; hurtig antigen-test, virusdyrkning og serologi anvendes også. For isavirus anvendes molekylær diagnostik og histopatologi.
• Behandling: Primært understøttende. Antiviraler inkluderer neuraminidase‑hæmmere (f.eks. oseltamivir, zanamivir) for influenza A og B; resistens kan forekomme. M2‑hæmmere (amantadin, rimantadin) er stort set ineffektive mod mange moderne stammer pga. resistens.
• Forebyggelse: Sæsonvaccination mod influenza A og B (inaktiverede eller levende, svækkede vacciner) anbefales til prioriterede grupper. Infektionskontrol, handhygiejne, hosteetikette og overvågning i både menneske- og dyrepopulationer er vigtige. I akvakultur anvendes biosikkerhed, overvågning og i nogle tilfælde smittebegrænsende foranstaltninger som destruktion af inficerede bestande.

Samfunds‑ og forskningsmæssige perspektiver

Orthomyxoviridae er af stor betydning for folkesundhed og økonomi — influenzaepidemier medfører betydelig sygelighed og dødelighed, mens sygdomme som infektiøs lakse‑anæmi påvirker fødevareproduktionen. Fortsat forskning i virusbiologi, antiviraler, bredspektrede vacciner og overvågningssystemer (herunder genetisk sekventering af cirkulerende stammer) er afgørende for at reducere sygdomsbyrden og opdage nye trusler tidligt.

Typer

Der findes tre slægter af influenzavirus: Influenzavirus A, Influenzavirus B og Influenzavirus C. Hver slægt omfatter kun én art eller type: Influenzavirus A, Influenzavirus B og Influenzavirus C, henholdsvis. Influenza A og C inficerer flere arter, mens influenza B næsten udelukkende inficerer mennesker.

Influenza A

Influenza A-virus klassificeres yderligere på grundlag af de virale overfladeproteiner hæmagglutinin (HA eller H) og neuraminidase (NA eller N). Der er identificeret 18 H-subtyper (eller serotyper) og 11 N-subtyper af influenza A-virus.

Der findes yderligere variation; derfor identificeres specifikke influenzastammeisolater ved hjælp af en standardnomenklatur, der angiver virustype, geografisk sted, hvor den første isolering fandt sted, løbenummer for isolering, år for isolering og HA- og NA-subtype.

Eksempler på nomenklaturen er:

1. A/Moskva/10/99 (H3N2)
2. B/Hong Kong/330/2001

Type A-virus er de mest virulente humane patogener blandt de tre influenzatyper og forårsager den mest alvorlige sygdom. De serotyper, der er blevet bekræftet hos mennesker, ordnet efter antallet af kendte pandemiske dødsfald hos mennesker, er følgende:

• H1N1 forårsagede "spansk influenza".
• H2N2 forårsagede "asiatisk influenza".
• H3N2 forårsagede "Hong Kong influenza".
• H5N1 er en pandemisk trussel i influenzasæsonen 2006-7.
• H7N7 har et usædvanligt zoonotisk potentiale.
• H1N2 er endemisk hos mennesker og svin.
• H9N2, H7N2, H7N2, H7N3, H10N7.

Influenzapandemier
Navn	År	Dødsfald (millioner)	Indvolveret subtype
Asiatisk (russisk) influenza	1889-90	1	muligvis H2N2
Spansk influenza	1918-20	40	H1N1
Asiatisk influenza	1957-58	1-1.5	H2N2
Influenza i Hongkong	1968-69	0.75	H3N2

Influenza B

Influenza B-virus er næsten udelukkende en human patogen og er mindre udbredt end influenza A. Det eneste andet dyr, som vides at være modtageligt for influenza B-infektion, er sælen. Denne type influenza muterer 2-3 gange mindre end type A og er derfor mindre genetisk forskelligartet, idet der kun findes én influenza B-serotype. Som følge af denne mangel på antigenisk diversitet erhverves der normalt en vis immunitet mod influenza B i en tidlig alder. Influenza B muterer imidlertid så meget, at det ikke er muligt at opnå varig immunitet. Denne reducerede hastighed af antigenændringer kombineret med dens begrænsede værtsområde (hvilket forhindrer antigenskift på tværs af arter) sikrer, at der ikke opstår pandemier af influenza B.

Influenza C

Influenza C-virus inficerer mennesker og svin og kan forårsage alvorlig sygdom og lokale epidemier. Influenza C er dog mindre almindelig end de andre typer og synes normalt at forårsage mild sygdom hos børn.

Diagram over influenza-nomenklaturen.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad betyder ordet "orthomyxoviridae"?

Q: Hvor mange slægter er der i familien Orthomyxoviridae?

Q: Hvilke organismer påvirkes af de tre første slægter i Orthomyxoviridae?

Q: Hvilke typer organismer inficerer isaviruser?

Q: Hvad er forskellen mellem thogotovirus og isavirus?

Q: Hvordan kan man skelne de tre slægter af influenzavirus fra hinanden?

Q: Inficerer alle tre slægter af Influenzavirus hvirveldyr?

Søg efter bogstav