Oldupai (Olduvai) – Forhistorisk kløft i Tanzania og menneskets udvikling
Oldupai (Olduvai) — forhistorisk kløft i Tanzania, verdensklasse arkæologisk lokalitet med fossiler af Homo-arter og afgørende beviser for menneskets udvikling.
Olduvai-slugten er en stejl kløft med stejle sider i den store riftdal, der strækker sig gennem Østafrika. Den ligger i den østlige Serengeti-slette i det nordlige Tanzania.
Kløften er ca. 48 km lang og ligger omkring 45 km fra det arkæologiske område Laetoli, kendt for sine forhistoriske fodspor. Olduvai er et af de vigtigste forhistoriske lokaliteter i verden for studiet af menneskets udvikling, fordi aflejringerne og de vulkanske askelag har bevaret fossilmateriale og kulturlag gennem millioner af år.
Geologi og stratigrafi
Olduvai var engang dækket af en indsø, og efterfølgende vulkansk aktivitet lagde tykke lag af aske over området. Disse tuflag gør det muligt at anvende vulkansk datering (fx kalium-argon og argon-argon) og tephrochronology til at bestemme alder på lagene med høj præcision. Stratigrafien i kløften er inddelt i adskilte bælter (ofte kaldet Beds I–V), hvor hvert bælte repræsenterer forskellige tidspunkter i den geologiske og biologiske udvikling af området.
Arkæologiske og paleontologiske fund
Olduvai har givet en lang række fossiler og stenredskaber fra flere millioner år tilbage. Feltarbejder i området begyndte i første halvdel af det 20. århundrede, og de mest kendte systematiske udgravninger blev ledet af Louis og Mary Leakey fra 1930'erne og frem. Mary Leakey gjorde i 1959 et af de mest berømte fund: kranien af det, der dengang kaldtes Zinjanthropus boisei (i dag klassificeret som Paranthropus boisei), fundet i Bed I.
Der er fundet fossilrester tilskrevet flere homininer i Olduvai, bl.a. Homo habilis for ca. 1,9 millioner år siden, Paranthropus boisei for omkring 1,8 millioner år siden og Homo erectus i yngre lag (omkring 1,2 millioner år siden). Spor efter Homo sapiens i området dateres til langt senere perioder (for eksempel nogle få titusinder af år siden), men den nøjagtige tidsangivelse kan variere mellem undersøgelser.
Ud over fossiler er Olduvai kilden til store mængder stenredskaber, især dem der hører til den ældste kendte stenalderindustri, kaldet Oldowan. Oldowan-værktøjer — simpelthuggede flint- og kvartsredskaber — er blandt menneskehedens tidligste kendte teknologiske produkter og er opkaldt efter Olduvai/Oldupai-kløften.
Betydning for forståelsen af menneskets udvikling
Olduvai har været central for opbygningen af den moderne forståelse af menneskets evolution: stedet dokumenterer både anatomiske forandringer hos tidlige homininer og udviklingen af teknologiske evner (stenredskabsproduktion). Kombinationen af fossile knogler, redskaber og præcise dateringsmuligheder gør Olduvai til et naturligt referencepunkt, når forskere rekonstruerer levevilkår, kostvaner og adfærd hos tidlige menneskelignende arter.
Navnets oprindelse og stavemåde
Navnet kommer fra maaßai-ordet for den vilde sisalplante Sansevieria ehrenbergii, som vokser i kløften. Det maaßai-navn lyder nærmest som Oldupai. Den almindeligt kendte engelske form Olduvai menes at være en fejl eller forvanskning, som blev udbredt i de tidlige undersøgelser. Den tanzaniske regering anerkendte senere den oprindelige maaßai-form, og fra midten af 2000'erne er Oldupai i stigende grad brugt som det officielle navn i lokale og nationale sammenhænge, selvom begge stavemåder fortsat optræder i litteraturen.
Bevaring, forskning og besøg
Oldupai/Olduvai er et aktivt forskningsområde, og arkæologer og paleontologer arbejder fortsat med udgravninger og analyser. Områdets natur- og kulturarv håndteres under tanzaniske myndigheder, og der findes et museum (Oldupai Gorge Museum) som formidler fundene og konteksten til besøgende. For besøgende er der mulighed for guidede ture, men udgravningsområder og fossiler er beskyttede, og indsamling eller fjernelse af materiale er strengt reguleret.
Samlet set er Oldupai/Olduvai en unik lokalitet, hvor geologi, arkæologi og paleontologi kombineres for at give et detaljeret indblik i menneskets tidlige historie og de miljømæssige forhold, som formede vores forfædres evolution.
Olduvai-slugten
Nærbillede af monolit
Olduvai Gorge fra rummet
Topografi i Olduvai-slugten
Geologi
For millioner af år siden var stedet en stor sø, hvis bredder var dækket af skiftende aflejringer af vulkansk aske.
For omkring 500.000 år siden omledte seismisk aktivitet en nærliggende strøm, som begyndte at skære ned i sedimenterne og afsløre syv hovedlag i kløftens vægge. Geologien i Olduvai Gorge og det omkringliggende område blev undersøgt i detaljer af Richard L. Hay, som arbejdede på stedet mellem 1961 og 2002.
Stratigrafien er ekstremt dyb, og lag af vulkansk aske og sten gør det muligt at foretage radiometrisk datering af de indlejrede artefakter, hovedsagelig gennem kalium-argon-datering og argon-argon-datering. Bunden af Olduvai-sedimenterne er lidt ældre end 2 millioner år,
Den nærliggende lokalitet Laetoli har en meget ældre fossilhistorie.
Palæontologi
Olduvai Gorge er et af de vigtigste forhistoriske steder i verden og har været medvirkende til at fremme forståelsen af menneskets tidlige udvikling.
På jagt efter en fin sommerfugl i Tanganyikas grønne vildmark for 50 år siden faldt en tysk entomolog ved navn (Wilhelm) Kattwinkel ud fra en klippefremspring og var tæt på at slå sig selv ihjel. Da han kom til sig selv igen, befandt han sig i en antropologs drømmeverden: en erosionsskabt kløft med lag efter lag af fossiler, knogler og gamle artefakter. Fundet blev kaldt Olduvai Gorge, og Kattwinkels arvinger har lige siden klatret op og ned ad de solbeskinnede sider på jagt efter spor efter menneskets tidligste opvågnen. (Time, fredag den 10. marts 1961)
Louis og Mary Leakey startede udgravningsarbejdet der i 1931. Det er stadig i gang.
Den tidligste arkæologiske aflejring, kendt som Bed I, har vist beviser på lejrpladser og levende gulve sammen med stenredskaber lavet af flager fra lokal basalt og kvarts. Da dette er det sted, hvor denne type redskaber blev fundet første gang, kaldes disse redskaber Oldowan. Man mener nu, at Oldowan redskabsfremstillingstraditionen begyndte for ca. 2,6 millioner år siden. Knoglerne fra dette lag stammer ikke fra moderne mennesker, men fra tidligere hominide former af Paranthropus boisei og de første fundne eksemplarer af Homo habilis.
På FLK North findes de ældste kendte beviser på elefantforbrug, som tilskrives Homo ergaster for ca. 1,8 millioner år siden. Et næsten komplet skelet af den uddøde Elephas recki blev fundet i det laveste af de seks beboelsesniveauer sammen med stenredskaber som f.eks. huggeredskaber og flager. Et stort antal knoglefragmenter af mindre dyr, der blev fundet sammen med det, identificerer klart FLK North som en tidlig slagteriplads.
Over dette, i Bed II, begynder stenredskaber at blive erstattet af mere sofistikerede håndøkser fra den acheuleiske industri og fremstillet af H. ergaster. Dette lag er endnu ikke blevet dateret med succes, men falder sandsynligvis mellem 1,75 og 1,2 millioner år.
Lag III og IV har frembragt acheuleiske redskaber og fossile knogler fra mere end 600.000 år siden.
Masek Beds blev dannet i en periode med store forkastninger og vulkanisme for omkring 600.000 til 400.000 år siden. Disse lag indeholdt redskaber fra en industri, der blev lavet af moderne mennesker, efterfulgt af Ndutu Beds (400.000 til 32.000 år siden) og Naisiusiu Beds (22.000 til 15.000 år siden).
På kanten af kløften ligger også Olduvai Gorge Museum. Dette museum viser udstillinger om kløftens historie.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor ligger Olduvai Gorge?
A: Olduvai-kløften ligger i den østlige del af Serengeti-sletten i det nordlige Tanzania.
Q: Hvor lang er Olduvai-kløften?
A: Olduvai-kløften er ca. 48 km (30 mi) lang.
Q: Hvorfor er Olduvai Gorge et vigtigt forhistorisk sted?
A: Olduvai-kløften er et vigtigt forhistorisk sted for studiet af menneskets evolution. Det var engang en sø, som blev dækket af lag af vulkansk aske. Stedet blev beboet af Homo habilis for omkring 1,9 millioner år siden, Paranthropus boisei for 1,8 millioner år siden og Homo erectus for 1,2 millioner år siden. Homo sapiens indtog stedet for 17.000 år siden.
Q: Hvad er oprindelsen til navnet Oldupai Gorge?
A: Oldupai Gorge er masaiernes ord for den vilde sisalplante Sansevieria ehrenbergii, som vokser i kløften.
Q: Hvornår blev navnet Oldupai Gorge vedtaget som det officielle navn for stedet?
A: Navnet Oldupai Gorge blev vedtaget som det officielle navn i 2005.
Q: Hvad er afstanden mellem Olduvai Gorge og det arkæologiske område Laetoli?
A: Olduvai-kløften ligger 45 km (28 mi) fra det arkæologiske område i Laetoli.
Q: Hvem boede i Olduvai-kløften for 17.000 år siden?
A: Homo sapiens beboede Olduvai-kløften for 17.000 år siden.
Søge