Olduvai-slugten er en stejl kløft med stejle sider i den store riftdal, der strækker sig gennem Østafrika. Den ligger i den østlige Serengeti-slette i det nordlige Tanzania.

Kløften er ca. 48 km lang og ligger omkring 45 km fra det arkæologiske område Laetoli, kendt for sine forhistoriske fodspor. Olduvai er et af de vigtigste forhistoriske lokaliteter i verden for studiet af menneskets udvikling, fordi aflejringerne og de vulkanske askelag har bevaret fossilmateriale og kulturlag gennem millioner af år.

Geologi og stratigrafi

Olduvai var engang dækket af en indsø, og efterfølgende vulkansk aktivitet lagde tykke lag af aske over området. Disse tuflag gør det muligt at anvende vulkansk datering (fx kalium-argon og argon-argon) og tephrochronology til at bestemme alder på lagene med høj præcision. Stratigrafien i kløften er inddelt i adskilte bælter (ofte kaldet Beds I–V), hvor hvert bælte repræsenterer forskellige tidspunkter i den geologiske og biologiske udvikling af området.

Arkæologiske og paleontologiske fund

Olduvai har givet en lang række fossiler og stenredskaber fra flere millioner år tilbage. Feltarbejder i området begyndte i første halvdel af det 20. århundrede, og de mest kendte systematiske udgravninger blev ledet af Louis og Mary Leakey fra 1930'erne og frem. Mary Leakey gjorde i 1959 et af de mest berømte fund: kranien af det, der dengang kaldtes Zinjanthropus boisei (i dag klassificeret som Paranthropus boisei), fundet i Bed I.

Der er fundet fossilrester tilskrevet flere homininer i Olduvai, bl.a. Homo habilis for ca. 1,9 millioner år siden, Paranthropus boisei for omkring 1,8 millioner år siden og Homo erectus i yngre lag (omkring 1,2 millioner år siden). Spor efter Homo sapiens i området dateres til langt senere perioder (for eksempel nogle få titusinder af år siden), men den nøjagtige tidsangivelse kan variere mellem undersøgelser.

Ud over fossiler er Olduvai kilden til store mængder stenredskaber, især dem der hører til den ældste kendte stenalderindustri, kaldet Oldowan. Oldowan-værktøjer — simpelthuggede flint- og kvartsredskaber — er blandt menneskehedens tidligste kendte teknologiske produkter og er opkaldt efter Olduvai/Oldupai-kløften.

Betydning for forståelsen af menneskets udvikling

Olduvai har været central for opbygningen af den moderne forståelse af menneskets evolution: stedet dokumenterer både anatomiske forandringer hos tidlige homininer og udviklingen af teknologiske evner (stenredskabsproduktion). Kombinationen af fossile knogler, redskaber og præcise dateringsmuligheder gør Olduvai til et naturligt referencepunkt, når forskere rekonstruerer levevilkår, kostvaner og adfærd hos tidlige menneskelignende arter.

Navnets oprindelse og stavemåde

Navnet kommer fra maaßai-ordet for den vilde sisalplante Sansevieria ehrenbergii, som vokser i kløften. Det maaßai-navn lyder nærmest som Oldupai. Den almindeligt kendte engelske form Olduvai menes at være en fejl eller forvanskning, som blev udbredt i de tidlige undersøgelser. Den tanzaniske regering anerkendte senere den oprindelige maaßai-form, og fra midten af 2000'erne er Oldupai i stigende grad brugt som det officielle navn i lokale og nationale sammenhænge, selvom begge stavemåder fortsat optræder i litteraturen.

Bevaring, forskning og besøg

Oldupai/Olduvai er et aktivt forskningsområde, og arkæologer og paleontologer arbejder fortsat med udgravninger og analyser. Områdets natur- og kulturarv håndteres under tanzaniske myndigheder, og der findes et museum (Oldupai Gorge Museum) som formidler fundene og konteksten til besøgende. For besøgende er der mulighed for guidede ture, men udgravningsområder og fossiler er beskyttede, og indsamling eller fjernelse af materiale er strengt reguleret.

Samlet set er Oldupai/Olduvai en unik lokalitet, hvor geologi, arkæologi og paleontologi kombineres for at give et detaljeret indblik i menneskets tidlige historie og de miljømæssige forhold, som formede vores forfædres evolution.