Laetoli
Laetoli er en lokalitet i Tanzania, dateret til Plio-Pleistocæn. Den er berømt for sine hominin-fodspor, der er bevaret i vulkansk aske. Stedet med Laetoli-fodsporene ligger 45 km syd for Olduvai-slugten. Det blev udgravet af arkæologerne Louis og Mary Leakey i 1978. "Laetoli-fodsporene" fik stor opmærksomhed fra offentligheden, fordi de er et overbevisende bevis på tobenethed hos pliocæne homininer.
De blev dateret til 3,6 millioner år for 3,6 millioner år siden og var det ældste kendte bevis på tobenethed hos homininer. Nu er der fundet endnu ældre beviser, f.eks. fossiler af Ardipithecus ramidus. Fodaftrykkene og skeletstrukturen, der blev udgravet i Laetoli, var et klart bevis på, at tobenethed udviklede sig før den forstørrede hjerne hos hominiderne. Selv om det er omdiskuteret, mener man, at de tre individer, der lavede disse fodaftryk, tilhørte arten Australopithecus afarensis. Sammen med fodaftrykkene var der andre rester af hominin- og dyreskeletter og acheuleiske artefakter (håndøkser).
Efter en debat blev det besluttet, at Australopithecus afarensis er den art af de tre homininer, der har lavet fodsporene i Laetoli. Dette er baseret på rekonstruktionen af fodskelettet fra en kvindelig A. afrarensis hominin. Detaljerede fodaftryksanalyser sammenlignede både mennesker og tobenede dyr som bjørne og primater. Gangarter (skridtmønster) og fodstruktur blev analyseret. Trinlængde, skridtlængde, skridtbredde og fodvinkel viste, at A. afarensis havde en mere menneskelignende gangart end en abelignende.
A. afarensis er altså en obligatorisk tobenet hominid. Dens hjernestørrelse lignede meget den, som moderne chimpanser og gorillaer har. Så i en vigtig henseende lignede den slægten Homo, da den var tobenet. Det betyder, at den var tilpasset til at leve i åbne skovområder og savanner, ikke i tropiske regnskove. På den anden side havde den en hjerne på størrelse med en abes. Denne situation, hvor forskellige træk ved et dyr udvikler sig med forskellig hastighed, kaldes mosaisk evolution.
Afstøbning af Laetoli-fodsporene, som er udstillet på National Museum of Natural History i Washington, D.C.
Laetoli-fossilstedet i det nordlige Tanzania
Kunstnerisk gengivelse af et fotografi af et hominid fodaftryk fra Laetoli.
Fodspor i Europa
De ældste fodspor fra homininer i Europa findes i Storbritannien. De er mellem 800.000 år og en million år gamle. De blev fundet på Happisburgh-stranden i East Anglia.
Arkæologerne beskriver dem som "de ældste kendte hominin-fodspor uden for Afrika for mellem ca. 1 million og 0,78 millioner år siden". Stedet er kendt for sine bevarede sedimenter med tidlig pleistocæn fauna og flora. Siden 2005 er der blevet fundet flintredskaber. Det betyder, at mennesket har besat Nordeuropa mindst 350.000 år tidligere end hidtil antaget.
Kort, der viser Happisburghs placering i det tidlige Pleistocæn, for ca. 800.000 år siden
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er laetoli?
A: Laetoli er en lokalitet i Tanzania, der er dateret til Plio-Pleistocæn. Det er berømt for sine hominin-fodspor, der er bevaret i vulkansk aske.
Spørgsmål: Hvor ligger stedet med Laetoli-fodsporene?
A: Laetoli-fodsporene ligger 45 km syd for Olduvai-slugten.
Spørgsmål: Hvem har udgravet Laetoli-fodsporene?
A: Laetoli-fodsporene blev udgravet af arkæologerne Louis og Mary Leakey i 1978.
Spørgsmål: Hvorfor fik "Laetoli-fodsporene" stor opmærksomhed fra offentligheden?
A: "Laetoli-fodsporene" fik stor opmærksomhed fra offentligheden, fordi de er et overbevisende bevis på tobenethed hos homininer fra Pliocæn. De er dateret til for 3,6 millioner år siden og er det ældste kendte bevis på tobenethed hos homininer på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvilke arter menes at have lavet disse fodspor i Laetoli?
Svar: Efter en debat blev det besluttet, at Australopithecus afarensis er den art af de tre homininer, der har lavet fodsporene i Laetoli. Dette er baseret på detaljerede fodaftryksanalyser, der sammenligner både mennesker og tobenede dyr som bjørne og primater, samt rekonstruktion af fodskeletrester fundet på dette sted.
Spørgsmål: Hvordan adskiller A. afarensis sig fra Homo-slægten?
A: A. afarensis havde en hjernestørrelse, der lignede meget den, som moderne chimpanser og gorillaer har, men var tilpasset til at leve i åbne skovområder og savanner på grund af sin obligatoriske tobenethed, i modsætning til Homo genus, som udviklede større hjerner, før de blev tobenede.
Spørgsmål: Hvilket fænomen forklarer, hvorfor forskellige egenskaber udvikler sig forskelligt hurtigt blandt dyr?
Svar: Denne situation, hvor forskellige træk udvikler sig med forskellig hastighed blandt dyr, kaldes mosaisk evolution.
