Det nordtyske forbund
Det Nordtyske Forbund (tysk: Norddeutscher Bund) var først en militær alliance af 22 nordtyske delstater og senere en forbundsstat. Forud gik en Zollverein, en toldunion, der tillod frihandel mellem de fleste tyske stater. Forbundet startede i august 1866, og Kongeriget Preussen var den ledende stat. Den 1. juli 1867 gjorde den nordtyske forfatning forbundet til en forbundsstat.
Den østrigsk-preussiske rivalisering, der begyndte i 1700-tallet, førte til den østrig-preussiske krig i juli/august 1866. De umiddelbare årsager til krigen var det uafklarede spørgsmål om Slesvig-Holsten (som Preussen havde til hensigt at annektere) og en reform af det tyske forbund. Efter en sejr i sommeren 1866 gav aftaler med Østrig og Frankrig Preussen mulighed for at omforme det politiske landskab i Nordtyskland (nord for floden Main). Preussens førende politiker var ministerpræsident Otto von Bismarck, der tjente under kong Vilhelm I.
Den 18. august 1866 underskrev Preussen og de fleste nordtyske stater augusttraktaten. De blev enige om en militær alliance og erklærede, at de havde til hensigt at oprette en forbundsstat. (En forbundsstat adskiller sig fra en alliance, da den har en forbundsregering og -lovgivning, og den adskiller sig fra en enhedsstat, da der stadig er ret magtfulde stater under forbundsniveauet. Planerne om en forbundsstat i Tyskland havde eksisteret siden 1848.
Union
De allierede regeringer under ledelse af Bismarck fremsatte et forslag til en nordtysk forfatning. Der blev valgt et organ til at repræsentere befolkningen i Nordtyskland, den konstituierender Reichstag. Valget fandt sted i februar 1867. Efter nogle ændringer af forslaget accepterede delstaternes regeringer og parlamenter det endelige udkast. Den 1. juli trådte forfatningen i kraft.
I henhold til forfatningen var lovgivningen et anliggende for to organer. Rigsdagen var parlamentet, som blev valgt af alle mænd over 25 år. Forbundsrådet var et organ, der repræsenterede delstaternes regeringer. Indehaveren af Bundespräsidium var kongen af Preussen (man havde bevidst undgået det "republikanske" udtryk "præsident"). Indehaveren af Bundespräsidium indsatte forbundskansleren. Ikke af navn, men rent faktisk var denne den (eneste) forbundsminister, lederen af den udøvende magt.
I 1870, under den fransk-preussiske krig, sluttede de sydtyske stater sig til det Nordtyske Forbund. Den nye forfatning af 1. januar 1871 omdøbte landet fra "Nordtysk Forbund" til "Det tyske kejserrige". Indehaveren af Bundespräsidium fik yderligere titel af kejser. Det politiske system, som beskrevet i forfatningen, og flaget forblev det samme. (Kejserrigets endelige forfatning stammer fra april/maj 1871; som følge heraf blev næsten alle betegnelser, der indeholdt "forbund", ændret til "kejserlig").
Den moderne nationalstat Tyskland er som internationalt subjekt og som juridisk enhed identisk med det Nordtyske Forbund. Lovgivning og internationale traktater fra perioden 1867-1870 er i princippet stadig gyldige. I et konservativt-liberalt samarbejde, der varede fra 1867 til 1878, oplevede Tyskland en bemærkelsesværdig modernisering og forening. Det Nordtyske Forbund indførte det metriske system, en moderne straffelov (Strafgesetzbuch), samme rettigheder for alle trosretninger, en postunion osv.
Frimærker
Forbundet håndterede posten og udstedte frimærker efter den 1. januar 1868. Men føderationen udstedte ikke sine egne penge, så der skulle udstedes forskellige frimærker. Frimærker med værdi i groschen blev brugt i nord, frimærker i kreuzer i det sydlige distrikt. Alle disse frimærker var mærket NORDDEUTSCHER POSTBEZIRK (Nordtysk postområde).
Der blev trykt et tredje sæt frimærker til Hamborg. Disse var også mærket STADTPOSTBRIEF HAMBURG.
Liste over medlemsstater
| Staten | Kapital | |
| Kongeriger (Königreiche) | ||
|
| Preussen (Preußen) | |
|
| Sachsen (Sachsen) | |
| Storhertugdømmer (Großherzogtümer) | ||
|
| Hessen (Hessen) | |
|
| Mecklenburg-Schwerin | Schwerin |
|
| Mecklenburg-Strelitz | Neustrelitz |
|
| Oldenburg | Oldenburg |
|
| Saxe-Weimar-Eisenach (Sachsen-Weimar-Eisenach) | Weimar |
| Hertugdømmer (Herzogtümer) | ||
|
| Anhalt | |
|
| Brunswick (Braunschweig) | Braunschweig |
|
| Saxe-Altenburg (Sachsen-Altenburg) | Altenburg |
|
| Sachsen-Coburg og Gotha (Sachsen-Coburg und Gotha) | Coburg |
|
| Saxe-Meiningen (Sachsen-Meiningen) | Meiningen |
| Fyrstendømmer (Fürstentümer) | ||
|
| Lippe | Detmold |
|
| Reuss, junior line | Gera |
|
| Reuss, senior line | Greiz |
|
| Schaumburg-Lippe | Bückeburg |
|
| Schwarzburg-Rudolstadt | Rudolstadt |
|
| Schwarzburg-Sondershausen | Sondershausen |
|
| Waldeck-Pyrmont | Arolsen |
| Frie Hansestädte (Freie Hansestädte) | ||
|
| Bremen | |
|
| Hamburg | |
|
| ||
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var det Nordtyske Forbund?
A: Det Nordtyske Forbund var en militær alliance af 22 stater i Nordtyskland, som senere blev en forbundsstat.
Spørgsmål: Hvad gik forud for Det Nordtyske Forbund?
A: Det Nordtyske Forbund blev forudgået af en Zollverein, som var en toldunion, der tillod frihandel mellem de fleste tyske stater.
Spørgsmål: Hvornår trådte den nordtyske forfatning i kraft?
A: Den nordtyske forfatning trådte i kraft den 1. juli 1867.
Spørgsmål: Hvad førte til den østrig-preussiske krig i 1866?
Svar: En østrigsk-preussisk rivalisering, der havde stået på siden 1700-tallet, førte til den østrigsk-preussiske krig i juli/august 1866. De umiddelbare årsager til denne krig var relateret til Slesvig-Holsten (som Preussen havde til hensigt at annektere) og en reform af det tyske forbund.
Spørgsmål: Hvem var leder af Preussen i denne periode?
Svar: Ministerpræsident Otto von Bismarck ledede Preussen i denne periode og tjente under kong Vilhelm I.
Spørgsmål: Hvornår underskrev Preussen og de fleste nordtyske stater en aftale?
Svar: Den 18. august 1866 underskrev Preussen og de fleste nordtyske stater en aftale, der blev kendt som augusttraktaten. Denne traktat etablerede en militær alliance og erklærede, at de havde til hensigt at oprette en forbundsstat.
Spørgsmål: Hvordan adskiller en forbundsstat sig fra andre styreformer?
A: En forbundsstat adskiller sig fra en alliance, fordi den har sin egen forbundsregering og lovgivning, men den adskiller sig også fra en enhedsstat, fordi der stadig er magtfulde stater under forbundsniveauet.
