Ud af Afrika: Homo sapiens' afrikanske oprindelse og migration
Ud af Afrika: Indsigtsfuld gennemgang af Homo sapiens' afrikanske oprindelse, genetik og migrationer — fra de første moderne mennesker til spredning i Eurasien, Australien og Amerika.
Out of Africa beskriver teorien om, at alle nuværende mennesker (Homo sapiens) har en relativt nylig oprindelse i Afrika. Siden 1980'erne har studier af nutidigt mitokondrielt DNA, Y-kromosomdata og helgenomsekvenser i stigende grad understøttet dette billede. Også den fysiske antropologi og fund af arkaiske fossile rester bidrager med stærke linjer af beviser. Samlet set er ideen om en overvejende afrikansk oprindelse godt underbygget, men detaljer om tidsrum, ruter og antal udvandringer er stadig genstand for forskning og debat. Der er fx diskussion om, hvorvidt der var én hovedudvandring eller flere bølger, og et stigende antal forskere peger på, at "det længe forsømte Nordafrika" kan have spillet en central rolle som et tidligt hjemsted og afsæt for de første udvandringer.
Tidsrum for oprindelse og tidlige fund
Fossile og genetiske data peger på, at tidlige former for Homo sapiens opstod i Afrika for nogensteds mellem ca. 300.000 og 130.000 år siden. Klassiske fossiler som Omo- og Herto-fundene (Østafrika) har ofte dateringer omkring 195–160 tusind år, mens yngre fund fra bl.a. Jebel Irhoud i Nordafrika har ført til, at nogle forskere flytter et tidligt stadie af arten tilbage mod ~300.000 år. Genetiske analyser har tidligere opsummeret variationen i nutidens menneskers mitokondrielle DNA og Y-kromosomer til at indikere en fælles afrikansk afstamning for alle levende mennesker.
Hvornår forlod mennesker Afrika?
Der er to hovedscenarier i litteraturen:
- En eller flere tidlige, kortvarige udvandringer for 120.000–90.000 år siden, hvor fossiler fra Skhul og Qafzeh i Levanten viser menneskelig tilstedeværelse i denne periode. Nogle arkæologiske fund i Den arabiske Halvø tyder også på tidlig forbigående udstrækning.
- En senere, bredt succesfuld ekspansion for ca. 60.000–50.000 år siden, som genetiske studier ofte peger på som den begivenhed, der gav ophav til de fleste ikke-afrikanske populationer i dag. Dette kaldes nogle gange den “vellykkede” eller demografisk ekspansive migration.
Begge typer begivenheder kan være sande: tidlige forbigående udbrydninger kan være genetisk små i forhold til den senere store ekspansion, som efterlod flest levende efterkommere.
Mulige migrationsruter
Der diskuteres især to hovedruter ud af Afrika:
- Nordlig rute gennem Sinai og Levanten ind i Eurasien og Mellemøsten.
- Sydlig/kystnær rute fra Hornet af Afrika over Rødehavet (Bab el-Mandeb) og videre langs kysten af den arabiske halvø og sydasien — en såkaldt “kystmigrations”-model, som kan forklare hurtig udbredelse mod Sydøstasien og videre til Australien.
Udbredelse og tidspunkter
De tidlige moderne mennesker spredte sig gradvist:
- For ca. 90.000 år siden findes indikationer på tilstedeværelse i dele af Eurasien og Mellemøsten.
- Til Europa ankommer moderne mennesker for alvor i løbet af de sidste 50.000–45.000 år; fund og dateringer peger på, at Homo sapiens nåede Vesteuropa og områder som Storbritannien omkring 42–44.000 år siden. I løbet af de følgende ti- eller tyve tusind år forsvinder neandertalerne gradvist fra det arktiske Eurasien.
- Australien blev beboet tidligt i denne historie; radiometriske dateringer og arkæologiske fund tyder på, at mennesker nåede Australien senest for ca. 65.000–50.000 år siden, hvilket viser, at spredning til fjernere regioner skete relativt hurtigt efter udvandringen fra Afrika.
- De første vedvarende bosættelser i Amerika skete langt senere — ofte angivet til omkring 15.000–20.000 år siden afhængigt af hvilke arkæologiske indikationer man lægger vægt på.
Alle de tidlige grupper var overvejende jægere og samlere, der tilpassede sig meget forskellige økosystemer på deres vej.
Genetisk og fossilt bevis
Genetiske undersøgelser, herunder analyser af mitokondrie-DNA, Y-kromosomvariation og hele genomer, viser et mønster hvor den arkaiske Homo sapiens blev anatomisk moderne inde i Afrika. Moderne populationer uden for Afrika indeholder ofte spor af genetisk indflydelse fra andre homininer (se nedenfor), hvilket dokumenterer, at de migrerende grupper nogle gange blandede sig med lokale populationer på deres vej.
Interaktion med andre homininer
Når Homo sapiens spredte sig ud af Afrika, mødte de andre medlemmer af slægten Homo, fx neandertalerne (Homo neanderthalensis) i Europa og Vestasien, og de såkaldte denisovanere i Asien. Genetiske data viser, at ikke-afrikanske mennesker bærer små, men målbare andele af arvestoffer fra disse grupper (fx et par procent neandertal-DNA), og at enkelte befolkningsgrupper i Oceanien høster et tydeligt bidrag fra denisovanere. Der er også voksende beviser for, at visse afrikanske populationer kan have arkaisk admixture fra endnu ukendte lokale homininer.
Usikkerheder og alternative hypoteser
Selvom grundidéen om en overvejende afrikansk oprindelse er robust, er mange detaljer stadig omdiskuterede:
- Var der én enkelt “succesfuld” udvandring, eller flere bølger? Genetik peger ofte på en stor ekspansion for 60.000–50.000 år siden, mens arkæologi og fossiler viser ældre, regionale tilstedeværelser.
- Hvilke ruter var de vigtigste? Nordlig vs. sydlig (kystnær) rute er begge mulige og kan begge have været anvendt.
- Hvad var betydningen af hybridisering med lokale homininer for tilpasning og udseende hos moderne mennesker?
Konklusion
Samlet set peger både genetiske undersøgelser og fossile fund entydigt på, at anatomisk moderne Homo sapiens udviklede sig i Afrika. Medlemmer af en gren af Homo sapiens forlod kontinentet i et tidsrum, der strækker sig fra måske omkring 125.000 år siden til især en større ekspansion for ca. 60.000–50.000 år siden, og disse grupper erstattede eller blandede sig med lokale arkaiske homininer som neandertalerne og Homo erectus. Datoen for den tidligste vellykkede migration (altså de tidligste migranter, som har efterkommere i dag) er ofte sat til ca. 60.000 år siden ud fra genetiske data, men arkæologiske spor peger på, at menneskelige udvandringer kunne være begyndt betydeligt tidligere i forskellige bølger.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad handler Out of Africa om?
A: Out of Africa handler om den nylige afrikanske oprindelse af moderne mennesker.
Q: Hvilke beviser understøtter ideen om, at moderne mennesker stammer fra Afrika?
A: Ideen understøttes af en undersøgelse af nutidens mitokondrie-DNA og andre sekvensanalyser samt beviser baseret på den fysiske antropologi af arkaiske fossile rester.
Spørgsmål: Hvor længe siden opstod de første ægte moderne mennesker?
Svar: De første virkelig moderne mennesker synes at være dukket op for mellem 200.000 og 130.000 år siden.
Spørgsmål: Hvornår nåede Homo sapiens frem til Vesteuropa?
Svar: For ca. 42-44.000 år siden nåede Homo sapiens Vesteuropa, herunder Storbritannien, for ca. 42-44.000 år siden.
Spørgsmål: Hvornår ankom Homo sapiens til Australien?
Svar: På nogenlunde samme tidspunkt ankom de til Australien - for ca. 42-44.000 år siden.
Spørgsmål: Hvornår ankom de til Amerika? Svar: De ankom til Amerika langt senere - for ca. 15.000 år siden.
Spørgsmål: Hvor længe har Homo sapiens udviklet sig til anatomisk moderne mennesker udelukkende i Afrika? Svar: Genetiske undersøgelser og fossile beviser viser, at den arkaiske Homo sapiens udviklede sig til anatomisk moderne mennesker udelukkende i Afrika for mellem 200.000 og 60.000 år siden.
Søge