Naturalisme – filosofisk definition og grundlæggende principper
Naturalisme forklaret: Filosofiens grundprincipper og argumenter for en verden uden overnaturlige kræfter — klar guide til metafysisk naturopfattelse.
Naturalisme er "ideen om eller troen på, at der ikke findes noget ud over den naturlige verden". Det er troen på, at "den naturlige verden er hele virkeligheden". Udtrykket blev første gang brugt på engelsk på denne måde i 1750.
Det er en slags filosofi, der kaldes metafysisk, fordi den dækker alt: "naturen er alt, hvad der er, og alle grundlæggende sandheder er naturens sandheder".
Alle de ting og kræfter, som almindeligvis kaldes overnaturlige, såsom Gud, sjæle eller heksekunst, eksisterer ikke ifølge denne holdning.
Varianter af naturalisme
Naturalisme forekommer i flere former, som ofte adskilles i filosofi og videnskab:
- Metafysisk naturalisme: Påstanden om, at den naturlige verden er alt, hvad der findes — ingen ikke-fysiske entiteter eller kræfter eksisterer.
- Metodologisk naturalisme: En arbejdsregel for videnskab: forklaringer søges i naturlige årsager og processer, uden at appellere til overnaturlige forklaringer. Denne form siger ikke nødvendigvis noget om, hvad der faktisk eksisterer, men om hvilke forklaringer der er acceptable i forskning.
- Ontologisk/epistemisk naturalisme: Fokus på, at al viden i sidste ende skal kunne begrundes gennem naturlige metoder som observation, eksperiment og logisk ræsonnement.
- Moral naturalisme: Hævder, at moralske egenskaber og værdier kan forklares med naturlige fakta (fx menneskelig trivsel eller biologiske dispositioner) i stedet for overnaturlige eller transcendente kilder.
Historisk baggrund og moderne tilknytning
Idéer, der minder om naturalisme, findes i antikken (fx hos nogle atomister), men begrebet i moderne forstand fik navn i 1700‑tallet. I nyere filosofi og videnskab har naturalistiske holdninger været fremtrædende inden for naturvidenskaberne og i flere filosofiske retninger. Tænkere som John Dewey, W. V. O. Quine, Daniel Dennett og andre er ofte forbundet med varianter af naturalisme, om end de adskiller sig i detaljer.
Relation til videnskab og religion
Naturalisme er tæt forbundet med videnskabelig metode: den understreger observation, eksperiment og rationel fortolkning. Som arbejdspræmis udelukker metodologisk naturalisme overnaturlige forklaringer for naturfænomener, fordi sådanne forklaringer normalt ikke kan testes eller reproduceres. Det betyder ikke altid, at en naturalistisk filosofi nødvendigvis angriber religions personlige tro, men den vil afvise religiøse påstande som empirisk grundlag for forklaring af naturen.
Filosofiske implikationer
Naturalisme har konsekvenser inden for flere filosofiske områder:
- Filosofi om sindet: Mange naturalister hævder, at mentale tilstande er fysisk grundlagte (fysikalistiske eller reduktionistiske synspunkter), og at bevidsthed kan forklares ved hjernens processer.
- Etik: Moralisk naturalisme forsøger at redegøre for normative udsagn ud fra naturlige fakta, men møder udfordringer som den såkaldte "is-ought"-problemstilling og pseudoproblemet "naturalistisk fejlslutning".
- Erkendelsesteori: Viden anses for at være baseret på naturlige kilder — perception, videnskabelig undersøgelse og fornuft — snarere end åbenbaring eller metafysisk intuition.
Kritik og indvendinger
Naturalisme møder flere typer kritik:
- Selvmodsætningsargumentet: Nogle hævder, at påstanden "alt er naturligt" er svær at teste videnskabeligt og dermed selvrefererende problematisk.
- Moral- og meningstvivl: Kritikere mener, at naturalisme gør det svært at redegøre for objektive værdier, mening eller fri vilje på en tilfredsstillende måde.
- Bevidsthedsproblemet: At forklare subjektiv oplevelse og kvalia udelukkende med fysisk beskrivelse anses af nogle for utilstrækkeligt.
- Videnskabens grænser: Der peges på, at videnskabelige metoder måske ikke kan sige alt om æstetik, etik eller eksistentielle spørgsmål, hvor andre former for indsigt kan være relevante.
Misforståelser
Et par almindelige misforståelser om naturalisme:
- Naturalisme behøver ikke være synonym med ateisme i alle tilfælde — mens metafysisk naturalisme afviser guder, kan nogle former for metodologisk naturalisme bruges af troende, når de arbejder videnskabeligt.
- Naturalisme betyder ikke nødvendigvis nihilisme eller en fornægtelse af mening. Mange naturalister hævder, at mening og værdier kan opstå naturligt gennem menneskelige relationer, kultur og biologiske dispositioner.
Konklusion
Naturalisme er en central position i moderne filosofi og videnskab, karakteriseret ved tilliden til naturen og naturvidenskabelige metoder som grundlag for forklaring og viden. Den findes i flere varianter — fra streng metafysisk benægtelse af det overnaturlige til mere begrænsede metodologiske principper — og rejser både frugtbare spørgsmål og vedvarende filosofiske udfordringer.

Ludwig Feuerbach (1804-1872) udviklede en religionsfilosofi, der var præget af naturalistiske idéer.
Metode og videnskab
Den metodologiske eller videnskabelige naturalisme beskæftiger sig med praktiske metoder til at opnå viden.
Mange videnskabsmænd anvender den videnskabelige metode i deres forskning. Hypoteser kan kun forklares og afprøves ved at henvise til naturlige årsager og begivenheder.
Forklaringer på observationer er kun nyttige, når de er baseret på hypoteser om naturlige årsager. En forklaring, der bygger på en naturlig mekanisme, der fungerer efter bestemte regler, er brugbar. Forklaringer, der kræver mirakler for at virke, er det ikke.
Metodologisk naturalisme er det princip, der ligger til grund for hele den moderne videnskab. Nogle filosoffer udvider denne idé, så den også gælder for hele filosofien. Videnskab og filosofi udgør ifølge dette synspunkt et kontinuum. W.V. Quine, George Santayana og andre filosoffer har været fortalere for dette synspunkt.
En række andre filosofiske ideer ligner naturalismen:
- Positivisme
- Materialisme
- Fysikalisme
- Empiricisme
Søge