Naturalisme (filosofi)
Naturalisme er "ideen om eller troen på, at der ikke findes noget ud over den naturlige verden". Det er troen på, at "den naturlige verden er hele virkeligheden". Udtrykket blev første gang brugt på engelsk på denne måde i 1750.
Det er en slags filosofi, der kaldes metafysisk, fordi den dækker alt: "naturen er alt, hvad der er, og alle grundlæggende sandheder er naturens sandheder".
Alle de ting og kræfter, som almindeligvis kaldes overnaturlige, såsom Gud, sjæle eller heksekunst, eksisterer ikke ifølge denne holdning.
Ludwig Feuerbach (1804-1872) udviklede en religionsfilosofi, der var præget af naturalistiske idéer.
Metode og videnskab
Den metodologiske eller videnskabelige naturalisme beskæftiger sig med praktiske metoder til at opnå viden.
Mange videnskabsmænd anvender den videnskabelige metode i deres forskning. Hypoteser kan kun forklares og afprøves ved at henvise til naturlige årsager og begivenheder.
Forklaringer på observationer er kun nyttige, når de er baseret på hypoteser om naturlige årsager. En forklaring, der bygger på en naturlig mekanisme, der fungerer efter bestemte regler, er brugbar. Forklaringer, der kræver mirakler for at virke, er det ikke.
Metodologisk naturalisme er det princip, der ligger til grund for hele den moderne videnskab. Nogle filosoffer udvider denne idé, så den også gælder for hele filosofien. Videnskab og filosofi udgør ifølge dette synspunkt et kontinuum. W.V. Quine, George Santayana og andre filosoffer har været fortalere for dette synspunkt.
En række andre filosofiske ideer ligner naturalismen:
- Positivisme
- Materialisme
- Fysikalisme
- Empiricisme
