Myxobolus cerebralis
Myxobolus cerebralis er en lille Myxozoan-parasit, der æder indvoldene i fisk som laks og ørred og forårsager hvirvelvindsyge.
Dette er et problem i fiskeopdræt og også i naturlige fiskebestande. I de sidste 100 år har den spredt sig til det meste af Europa (herunder Rusland), USA, Sydafrika og andre lande. I 1980'erne fandt man ud af, at M. cerebralis skal leve i en orm, før den kan leve i en fisk. Den inficerer både fisken og ormen ved at stikke et hul i dem og sætte en del af sig selv ind.
Sygdommen hvirvelsvind rammer især unge fisk og kan skade knogler og nerver. Fisk med sygdommen svømmer ikke særlig godt, og de "hvirvler" eller snurrer i stedet for at svømme ligeud. Det gør det svært for fiskene at få mad og komme væk fra fare. Behandling af M. cerebralis koster flere penge end de fleste andre parasitter i dens gruppe (som kaldes "myxozoer"). Mennesker bliver dog ikke syge af hvirveldyr, det er kun fisk, der bliver det.
M. cerebralis er blevet veletableret, især i Nordamerika. Den har forårsaget tilbagegang for hele kohorter af fisk.
Shape
M. cerebralis har mange stadier, lige fra enkeltceller til større sporer. Forskerne har endnu ikke undersøgt alle stadierne særlig godt.
Triactinomyxon-stadiet
M. cerebralis har mange forskellige stadier, der spænder fra enkeltceller til relativt store sporer, som ikke alle er blevet undersøgt i detaljer. Den slags M. cerebralis, der kan angribe fisk, kaldes en "Triactinomyxon", og der er et billede af den til højre. Der er tre "haler", der hver er ca. 200 mikrometer lange, og et andet stykke, der er ca. 150 mikrometer (μm) langt. Det stykke har 64 celler i sig.[2] Der er også tre harpunlignende våben, som kan angribe fisken.[3] De skyder ind i fisken og laver et hul, som de 64 celler kan gå ind i. Disse celler laver flere celler, som går til brusk i nærheden af fiskens hjerne.
Myxosporean stadie
Den slags M. cerebralis, der kommer ud af fisk, kaldes en "myxospore". De er runde og tykke i midten som en linse eller en konveks linse. De er ca. 10 mikrometer i diameter og består af seks celler. To er til harpunvåbnene, to er til at beskytte myxosporen, og to er til at gå ind i en orm, efter at våbnene har lavet et hul. Myxosporer fra M. cerebralis ligner meget Myxosporer fra andre arter, som nogle gange findes i fiskeskind, muskler eller hjerner, og derfor er det svært at skelne dem fra hinanden.
Diagram over strukturen af en spore på triactionmyxonstadiet af Myxobolus cerebralis
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Myxobolus cerebralis?
A: Myxobolus cerebralis er en lille Myxozoan-parasit, der æder indersiden af fisk som laks og ørred og forårsager hvirvelsyge.
Q: Hvor finder man Myxobolus cerebralis?
A: Myxobolus cerebralis findes i det meste af Europa (inklusive Rusland), USA, Sydafrika og andre lande.
Q: Hvad skal Myxobolus cerebralis leve i, før den kan leve i en fisk?
A: Myxobolus cerebralis skal leve i en orm, før den kan leve i en fisk.
Q: Hvordan inficerer Myxobolus cerebralis fisk og orme?
A: Myxobolus cerebralis inficerer både fisk og orme ved at stikke et hul i dem og sætte en del af sig selv ind.
Q: Hvad er hvirvelsyge, og hvem skader den mest?
A: Hvirvelsyge er forårsaget af Myxobolus cerebralis, og den skader unge fisk mest. Den kan skade knogler og nerver og gør det svært for fiskene at svømme ligeud og finde føde.
Q: Påvirker hvirvelsyge mennesker?
A: Nej, hvirvelsyge påvirker ikke mennesker, kun fisk.
Q: Har Myxobolus cerebralis forårsaget nogen betydelig nedgang i fiskebestanden?
A: Ja, Myxobolus cerebralis er blevet veletableret, især i Nordamerika, og har forårsaget tilbagegang for hele kohorter af fisk.
