Et behov er noget et levende væsen — menneske, dyr eller plante — har brug for for at overleve eller fungere tilfredsstillende. I daglig tale bruges ordet ofte om både nødvendigheder og ønsker; en ting, som et menneske ønsker at have, men godt kan undvære, kaldes nogle gange et behov, men fagligt skelner man mellem reelle biologiske behov og sekundære ønsker.

Biologiske og fysiologiske behov

Alle mennesker har grundlæggende behov for kroppens normale funktioner. Kroppen kræver en række elementer for at opretholde livet, og mennesker har kropslige behov for bl.a. vand, mad, tøj, husly, ilt og søvn. Disse behov er ofte mest presserende, fordi kroppen hurtigt afviger fra homeostase uden dem. For eksempel er vand afgørende: uden væske kan et menneske dø inden for få dage. I varme klimaer kan mangel på mad være sekundær i forhold til væskemangel, mens i kolde omgivelser kan tøj eller husly være det mest livsvigtige.

Psykiske og sociale behov

Ud over de kropslige behov har mennesker også behov, som vedrører sindet og sociale relationer. Mange har brug for kærlighed, familie og venner; disse behov handler om tilknytning og samhørighed. Gode relationer kan gøre livet meget mere tilfredsstillende, mens manglende sociale bånd kan føre til ensomhed, stress og dårligere psykisk og fysisk sundhed. Et ønske eller ideal, som ikke kan opfyldes, kan desuden gøre en person ulykkelig, selvom det ikke er et direkte livsnødvendigt behov.

Prioritering og modeller

Behov prioriteres ofte forskelligt afhængigt af situation og kultur. Et nyttigt teoretisk eksempel er Maslows behovspyramide, der inddeler behov i niveauer fra de mest grundlæggende til de højere psykiske behov:

  • Fysiologiske behov (mad, vand, søvn, varme)
  • Sikkerhed (tryghed, husly, økonomisk sikkerhed)
  • Tilhørsforhold og kærlighed (familie, venner, sociale bånd)
  • Anerkendelse (selvværdsfølelse, respekt fra andre)
  • Selvaktualisering (personlig udvikling, mening og kreativitet)

Modeller som denne er forenklinger, men de hjælper med at forstå, hvordan utilfredsstillelse på ét niveau kan påvirke motivation og adfærd på andre niveauer.

Forskning og fagområder

En del af filosofistudiet beskæftiger sig med spørgsmål som "Hvad er et menneskes behov?" fordi det rækker ind i etik, velfærd og menneskets gode liv. Forskere og videnskabsmænd undersøger behov fra forskellige vinkler: studiet af sindets behov hører til psykologi — ord om sindet — mens studiet af kroppens behov indgår i lægevidenskaben og ernæringsvidenskab.

Praktiske konsekvenser

Forståelsen af menneskelige behov har betydning for politik, sundhedsvæsen, socialt arbejde og design af produkter og tjenester. At afdække hvilke behov der er mest presserende i en given befolkning, hjælper med at prioritere ressourcer og indsatser. Desuden varierer behov mellem individer og kulturer, så løsninger bør tage højde for både biologiske realiteter og sociale og kulturelle forskelle.