Hjertelungeredning (HLR) ved hjertestop – definition og grundlæggende trin

Hjertelungeredning (HLR) er en række handlinger, der udføres, hvis en person holder op med at trække vejret normalt, eller hvis hjertet stopper. Formålet med HLR er at opretholde cirkulation af blod og tilførsel af ilt til kroppens vitale organer, især hjernen og hjertet, indtil professionel hjælp kan overtage. HLR starter ikke nødvendigvis hjertet igen, men kan holde blod og ilt i bevægelse længe nok til at forhindre varigt skade ved manglende ilt nok.

Hvornår mistænke hjertestop

Manglende bevidsthed (personen reagerer ikke på tiltale eller let rysten).
Ingen normal vejrtrækning eller kun gasping/ujævn, langsom vejrtrækning.
Ingen tegn på liv som hoste, bevægelse eller reaktion på smerte.

Grundlæggende trin ved HLR for lægfolk

Hvis du møder en person, som synes at være bevidstløs eller ikke trækker vejret, kan alle (ikke-læger) normalt gøre følgende:

Opdag, at en person ikke trækker vejret eller pludselig er faldet om.
Ring til 911 (eller det nummer, som er det nødopkaldsnummer der gælder i deres land). Oplys så præcist som muligt, hvor I er, hvad der er sket, og at personen er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt.
Lav brystkompressioner — tryk hårdt og hurtigt midt på brystet, på brystbenet, indtil der kommer hjælp. Brystkompressioner tvinger blodet til at blive ved med at strømme til kroppen og hjernen.

Trin-for-trin (enkelt redder)

Sikre området: Sørg for, at det er sikkert for dig at hjælpe.
Tjek bevidsthed: Tal højt til personen og ryst forsigtigt i skuldrene — reagerer personen ikke, fortsæt.
Tjek vejrtrækning: Se, lyt og føl i højst 10 sekunder. Hvis personen ikke trækker vejret normalt, påbegynd HLR.
Ring efter hjælp: Bed en anden ringe nødnummeret (911 eller lokalt nødopkaldsnummer). Hvis du er alene, ring hurtigt selv, eller begynd HLR med det samme hvis du ved, at hjælp er på vej.
Start brystkompressioner: Placer hænderne midt på brystet og tryk ca. 5–6 cm ned for voksne, i en frekvens på omkring 100–120 kompressioner per minut. Lad brystkassen fuldt genoprette mellem kompressionerne.
Ventilation (hvis du kan og er trænet): Efter 30 kompressioner, giv 2 indblæsninger (mund-til-mund eller med maske). Hvis du ikke er trænet eller ikke vil give indblæsninger, fortsæt med kontinuerlige kompressioner (hånd-til-hånd/“hands-only” HLR).
Fortsæt indtil professionel hjælp ankommer, en AED (hjertestarter) er klar til brug, personen viser tydelige tegn på liv (fx begynder at trække vejret normalt), eller du er fysisk ude af stand til at fortsætte.

Teknik for brystkompressioner

Håndplacering: Den ene hånds hæl midt på brystet (på nedre del af brystbenet). Placér den anden hånd ovenpå den første og flekt albuerne.
Trykhøjde: Voksne: cirka 5–6 cm. Børn/spædbørn: tryk omkring 1/3 af brystkassens dybde (hos spædbørn cirka 4 cm), tilpasset efter kropsstørrelse.
Frekvens: 100–120 kompressioner pr. minut (tænk fx rytmen i sangen “Stayin’ Alive”).
Undgå at afbryde kompressionerne unødigt — hver pause mindsker chancen for overlevelse.

Mund-til-mund og HLR uden ventilation

Hvis du er trænet og komfortabel med at give kunstigt åndedræt, skal du give 2 indblæsninger efter hver 30 kompressioner (30:2). Hvis du ikke er trænet eller ikke ønsker at give indblæsninger, er kontinuerlige brystkompressioner (hands-only HLR) effektive og anbefalet for voksne.

Hjertestarter (AED)

Sæt en AED til så hurtigt som muligt og følg stemme- eller tekstinstruktionerne på apparatet.
Stop kompressionerne kun når AED beder om det (fx under analyse eller stød). Forsikre dig om, at ingen rører personen under stød.
AED kan afgøre, om et stød anbefales og kan forbedre overlevelsen markant, især hvis det bruges tidligt.

HLR til børn og spædbørn

Børn og spædbørn får oftere hjertestop pga. åndedrætsproblemer — derfor er ventilation (indblæsninger) særligt vigtigt hos børn, hvis du er trænet.
Kompressioner: Brug én hånd til små børn; to fingre til spædbørn (eller tommelgreb ved to-redder teknik). Kompressionsdybden er omkring 1/3 af brystkassens dybde.
Ring til nødnummeret tidligt. Hvis du er alene og hjertestoppet ikke blev observeret, start HLR og få hurtigt hjælp; følg lokale retningslinjer.

Sikkerhed og praktiske råd

Sørg altid for, at stedet er sikkert, inden du går til handling.
Hvis personen begynder at trække vejret normalt, men stadig er bevidstløs, læg dem i stabilt sideleje (recovery position) og overvåg vejrtrækning, indtil hjælp ankommer.
Stop HLR kun når professionel hjælp tager over, personen vågner og trækker vejret normalt, eller du er fysisk ude af stand til at fortsætte.

Vigtigheden af træning

Praktisk træning i HLR og brug af AED øger chancen for, at man handler rigtigt i en akut situation. Kurser viser korrekt teknik for kompressioner, ventilation og brug af hjertestarter. Overvej at tage et officielt førstehjælps- og HLR-kursus regelmæssigt.

Husk: Hurtig handling — genoplivning ved korrekt HLR og tidlig anvendelse af AED — kan redde liv. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så ring til nødnummeret (911 eller dit lokale nødopkaldsnummer) og følg operatørens anvisninger.

En mand foretager brystkompressioner.

Afspil medier Sådan redder du liv med HLR

Statistik

Tid er meget vigtigt. Hvert minut, der går, før hjertemassage påbegyndes, reducerer chancen for at overleve med ca. 10 %. Hvis genoplivningen påbegyndes inden for de første tre til fem minutter, og der er en defibrillator til rådighed, kan chancen for at overleve være så høj som 50 % eller endda 75 % (dvs. at en ud af to eller tre ud af fire overlever). I de europæiske lande tager det omkring otte minutter eller mere for redningstjenesterne at nå frem, når de først er blevet alarmeret. Et offers overlevelse afhænger derfor i høj grad af de andre mennesker, der er til stede, og af, hvad de gør. Et hurtigt opkald til alarmtjenesterne og en hurtig start på grundlæggende HLR, især defibrillering, kan fordoble eller tredoble chancen for overlevelse - både hos voksne og børn.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er CPR?

A: HLR står for Cardiopulmonal genoplivning, som er en række handlinger, der skal udføres, hvis en person holder op med at trække vejret, eller hvis hjertet stopper.

Q: Hvad er målet med HLR?

A: Målet med HLR er at tvinge blod og ilt til at blive ved med at strømme gennem kroppen.

Spørgsmål: Kan HLR sætte en persons hjerte i gang igen?

Svar: Nej, HLR kan ikke starte en persons hjerte igen. Men den kan fortsætte med at sende blod og ilt rundt i kroppen længe nok til, at den nogle gange kan forhindre, at kroppen bliver skadet af at mangle ilt nok.

Spørgsmål: Hvorfor har folk brug for HLR?

Svar: Alle dele af kroppen har brug for blod og ilt for at overleve. Så hvis vejrtrækningen eller hjertet stopper, er HLR nødvendig for at tvinge blod og ilt til at blive ved med at strømme gennem kroppen.

Spørgsmål: Kan almindelige mennesker udføre HLR?

A: Ja, almindelige mennesker, som ikke er fagfolk inden for medicin, kan udføre HLR ved at opdage, at en person ikke trækker vejret eller pludselig er faldet om, ringe 112 (eller hvad det er for et alarmnummer i deres land) og udføre hjertemassage, indtil hjælpen kommer frem.

Spørgsmål: Hvilke handlinger kan mange fagfolk i sundhedssektoren udføre under HLR?

A: Mange læger kan også udføre HLR ved at udføre brystkompressioner, give redningsåndedræt og bruge en AED (automatiseret ekstern defibrillator) til at give stød til hjertet.

Q: Hvordan kan brystkompressioner udføres under HLR?

A: Under HLR kan man udføre brystkompressioner ved at trykke hårdt og hurtigt midt på brystkassen, på brystbenet, indtil der kommer hjælp, og dette vil tvinge blodet til at blive ved med at strømme til kroppen.