Mukto-Mona (bengali: মুক্তমমনা) var den første onlineplatform for bengalisksprogede fritænkere, ateister og sekulære bloggere og forfattere. Siden blev startet af Avijit Roy og navnet betyder bogstaveligt "frit sind". Mukto-Mona arbejdede for ytringsfrihed, religiøs kritik og oplysning, og var især kendt for at kritisere religiøs fundamentalisme, herunder islamisk religiøs fundamentalisme.
Baggrund og formål
Platformen samlede essays, debatindlæg, anmeldelser og personlige beretninger, med fokus på sekularisme, menneskelig frihed, videnskabelig tænkning og menneskerettigheder. Mukto-Mona gav stemme til bengalisksprogede skribenter, der ønskede at diskutere tro, kritik af dogmer og sociale spørgsmål uden religiøse begrænsninger. Rummet fungerede både som blogfællesskab og som et netværk for aktivister og intellektuelle.
Aktivitet og netværk
Rådet for sekulær humanisme kaldte Mukto-Mona for "den største og hurtigst voksende samling af moderne fritænkere i Bangladesh og i Sydasien". Gruppen samarbejdede med internationale ngo'er som Center for Inquiry og International Humanist and Ethical Union, og deltog i debatter om ytringsfrihed, sekularisme og rettigheder for ikke-troende. Platformen fungerede også som et fællesskab, hvor skribenter kunne støtte hinanden og dele viden om sekularistiske synspunkter.
Angrebene på bidragydere og efterspil
Webstedet blev modereret af Avijit Roy. Den 26. februar 2015 blev Roy myrdet i et brutalt angreb i Dhaka. Angrebet vakte international fordømmelse og opmærksomhed om risikoen, som sekulære intellektuelle og bloggere stod overfor i Bangladesh. En anden bidragyder, Ananta Bijoy Das, skrev også for bloggen; han blev myrdet den 12. maj 2015.
Gruppen al-Qaida på det indiske subkontinent erklærede, at de var ansvarlige for Roys død. Ananta Bijoy Das var angiveligt på en liste over mål for den samme gruppe islamister, som stod bag mordet på Avijit Roy. De drab og trusler førte til øgede sikkerhedsbekymringer for sekulære stemmer i regionen.
Betydning og konsekvenser
Mordene mod Mukto-Monas skribenter førte til skyld og sorg i det bengaliske intellektuelle miljø og udløste fordømmelser fra menneskerettighedsorganisationer og regeringer internationalt. Efter hændelserne blev mange bidragydere truet; nogle gik i eksil, mens andre ændrede deres skrivepraksis af frygt for forfølgelse. Platformens rolle som samlingspunkt for sekulær debat blev dermed både bekræftet og udfordret.
Selvom Mukto-Mona har spillet en central rolle i at fremme debat om sekularisme og ytringsfrihed blandt bengalisktalende, illustrerer historien også de alvorlige farer, som kritikere af religiøs fundamentalisme kan møde. Siden har ført til øget opmærksomhed på behovet for at beskytte ytringsfrihed og sikre sikkerheden for aktivister og skribenter.
