Mary Wollstonecraft (27. april 1759 – 10. september 1797) var en britisk forfatter, filosof og en af de tidligste fortalere for kvinders rettigheder. Hun voksede op i et hjem præget af økonomiske udsving og familiekonflikter; hun blev født i London som datter af en landmand, og hendes far kunne ifølge samtidige være både hensynsløs og til tider voldelig over for hende, hendes søskende og deres mor. Mary var det næstældste barn og det ældste kvindelige barn i familien. Som 19-årig forlod hun hjemmet for at forsørge sig selv og søgte dermed tidligt økonomisk og personlig uafhængighed.
Hun arbejdede i den engelske by Bath, Somerset, og blev tidligt kritisk over for dele af overklassen og det sociale liv, hun så omkring sig. Private tragedier – hendes søster Eliza blev udsat for vold i ægteskabet, og hendes nære veninde Fanny Blood døde af komplikationer efter en fødsel – rystede hende dybt og førte til både depression og økonomisk usikkerhed. I denne periode begyndte hun at skrive. Blandt hendes tidlige værker er Thoughts on the Education of Daughters (1787) og romanen Mary: A Fiction (1788), som kombinerer personlige erfaringer med sociale analyser.
Wollstonecraft var ikke kun forfatter; hun var også en tidlig feminist og social reformforkæmper. Hun skrev desuden børnebøger og en række politiske og filosofiske tekster, men er mest kendt for to centrale værker: A Vindication of the Rights of Men (1790), skrevet som en kritik af konservative angreb på revolutionære ideer, og især A Vindication of the Rights of Woman (1792), hvor hun argumenterede for, at kvinder har krav på samme rettigheder og adgang til uddannelse som mænd. Hun mente, at lige adgang til uddannelse var nødvendig, fordi det gav kvinder redskaber til at deltage i det offentlige og økonomiske liv og dermed opnå reel autonomi.
Wollstonecraft trak inspiration fra tænkere som John Locke og samtidens politiske debatter — hun nævnte også forfattere som Catherine Macaulay og var samtidsmæssigt i dialog med skikkelser som Thomas Paine. Hun skrev desuden det historiske oversigtsværk An Historical and Moral View of the Origin and Progress of the French Revolution (1794) og arbejdede på romanen The Wrongs of Women, som viser de sociale og juridiske begrænsninger, der gjorde ægteskab og moderskab til næsten udelukkende kvindeskæbner i datidens samfund. Hendes skrifter var radikale i deres krav om uddannelse og kvinders ret til økonomisk og personlig uafhængighed.
I 1792 rejste Wollstonecraft til Paris for iagttagelser i forbindelse med revolutionen. Under sit ophold indledte hun et forhold til amerikaneren Gilbert Imlay og fulgte ham senere til London. Forholdet gav hende en datter, Fanny Imlay, i 1794. Da forholdet brød sammen, forsøgte Mary kort efter at begå selvmord, men blev reddet fra Themsen. Hun bearbejdede sine oplevelser i rejsebogen Letters Written During a Short Residence in Sweden, Norway, and Denmark (1796), baseret på breve, hun havde skrevet til Imlay.
I 1796 mødte hun filosofen William Godwin, og parret giftede sig i 1797. Samme år fødte hun en datter den 30. august, Mary Wollstonecraft Godwin, som senere blev Mary Shelley, forfatteren af Frankenstein. Kort efter fødslen udviklede Wollstonecraft en alvorlig fødselskomplikation; hun døde den 10. september 1797 af barselsfeber (puerperalfeber), en postpartuminfektion, som ofte kaldtes »blodforgiftning« i samtidens sprogbrug.
Efter hendes død udgav William Godwin i 1798 Memoirs of the Author of "A Vindication of the Rights of Woman", en åben og personlig biografi, som vakte både opmærksomhed og skandale, fordi den afslørede private detaljer om Wollstonecrafts liv. Hendes liv og værk har siden haft stor betydning for kvinders frigørelse og feministisk tænkning: hun betragtes som en af grundlæggerne af moderne feministisk teori, især på grund af sit fokus på uddannelse, rettigheder og kvinders individuelle autonomi.
Wollstonecrafts skriftlige arv har inspireret generationer af tænkere og aktivister. Hendes klare argumenter for lige rettigheder og fornuftens rolle i både privat- og offentligt liv gjorde hende til en central figur i oplysningstidens politiske debat og til en vigtig forløber for senere bølger af kvindebevægelser.
