Lucrezia Borgia (1480–1519) – Renæssancens myte og virkelighed
Lucrezia Borgia: fra renæssancens femme fatale til mennesket bag myterne — opdag sandheder om magt, ægteskaber og intriger i 1400-tallets Italien.
Lucrezia Borgia (18. april 1480 - 24. juni 1519) var datter af pave Alexander 6. og hans langvarige elskerinde Vannozza dei Cattanei. Hun blev født i Rom og voksede op i et miljø, hvor familiebånd og politisk magt ofte var tæt forbundet med personlig ambitiøs adfærd. Hendes brødre var bl.a. Cesare Borgia, Giovanni Borgia og Gioffre Borgia, alle fremtrædende skikkelser i det politiske spil omkring pavelig indflydelse.
Familie, omdømme og myter
Lucrezias familie var typisk for tidens hensynsløse machiavellistiske politik og seksuelle korruption. Det blev påstået at være karakteristisk for renæssancens pavedømme. Lucrezia blev castet som en femme fatale, en rolle, der ses i mange kunstværker, romaner og film. Mange af de mest sensationelle historier om hende — f.eks. anklager om incest, giftmord og groteske intriger — stammer fra fjendtlige kilder, efterrationaliseringer og senere fiktion. Moderne forskning understreger, at kilderne er partiske, og at de dramatiske påstande ofte er overdrevet eller ubekræftede.
Hvad ved vi med sikkerhed?
Man ved meget lidt med sikkerhed om Lucrezia. Det er uvist, om hun var aktivt involveret i sin fars og sine brødres politiske aktiviteter; hun fungerede i højere grad som et dynastisk redskab i alliancer og ægteskabsforhandlinger. De arrangerede i hvert fald flere ægteskaber for hende med vigtige og magtfulde mænd, formentlig for at styrke familiens politiske positioner.
Ægteskaber og politiske alliancer
Lucrezia var gift tre gange. Hendes første ægteskab med Giovanni Sforza (herre af Pesaro) blev indgået i hendes ungdom og senere annulleret, angiveligt på politiske og dynastiske grundlag. Hun blev derefter gift med Alfonso af Aragon (hertug af Bisceglie) — et ægteskab, der var kortvarigt og endte, efter traditionen, med Alfonso af Aragons død i 1500. Den politiske værdi af denne alliance falmede, og der har været mistanke om, at hendes bror Cesare stod bag mordet, men beviser mangler klart.
I 1502 indgik Lucrezia et mere varigt ægteskab med Alfonso I d'Este (hertug af Ferrara). I Ferrara fandt hun større personlig stabilitet og et mere permanent hjem. Hun blev hertuginde af Ferrara og fik flere børn; blandt dem var sønner, der senere indtog vigtige poster — bl.a. Ercole, som senere blev hertug af Ferrara, og Ippolito, som fik en kirkelig karriere som kardinal.
Roller i Ferrara: kultur, administration og velgørenhed
Som hertuginde i Ferrara udviklede Lucrezia et ry som en kompetent husholderske og en fremtrædende beskytter af kunst og kultur. Hendes hof tiltrak digtere, musikere og kunstnere, og hun deltog i courtly ceremonier og netværk, som var vigtige for det kulturelle liv i renæssancen. Der findes også kilder, der beskriver hende som engageret i velgørenhed og i administration af hertugdømmets husholdning og ejendomme.
Eftermæle og moderne vurdering
Lucrezias eftermæle er præget af en blanding af myte og fakta. De mørke fortællinger om hende har inspireret utallige kunstneriske skildringer, men moderne historikere arbejder ofte for at adskille sensationen fra dokumenterede forhold. I dag ses hun oftere som en kompleks historisk skikkelse: både et politisk redskab i en magtfuld families spil og en aktiv, kulturbærende hertuginde, der levede i en tid hvor kvinders handlemuligheder var stærkt begrænsede.
Lucrezia døde 24. juni 1519 i Ferrara, 39 år gammel. Hendes liv — mellem familiekalkuler, politiske alliancer og kulturelt værtskab — forbliver et af renæssancens mest fascinerende og debatterede kapitler.
"Lucretia de Borgia" i et brev til sin søster Isabella Gonzaga (marts 1519)
Muligt portræt af Lucrezia Borgia, som formodes at være af Dosso Dossi
Lucrecia som den hellige Katarina af Alexandria i en fresko af Pinturicchio, i Borgia-lejlighederne i Vatikanet, ca. 1494
Udseende
Lucrezia beskrives som havende tungt blondt hår, der faldt ned til knæene, en smuk hudfarve, nøddebrune øjne, der skiftede farve, en fyldig, høj barm og en naturlig ynde, der fik hende til at "gå i luften". Disse træk var meget værdsat i Italien i den periode. En anden beskrivelse sagde, at "hendes mund er ret stor, tænderne er skinnende hvide, hendes hals er slank og smuk, og brystet er beundringsværdigt proportioneret".
Et af malerierne, Portræt af en ung mand af Dosso Dossi på National Gallery of Victoria, blev i november 2008 identificeret som et portræt af Lucrezia. Dette maleri er muligvis det eneste bevarede formelle portræt af Lucrezia Borgia; der er dog blevet rejst tvivl om denne påstand. Flere andre malerier, som f.eks. Venetos fantasifulde portræt, er også blevet sagt at forestille hende, men ingen af dem er blevet accepteret af forskere på nuværende tidspunkt.
Rygter
Der har været adskillige rygter i årenes løb, især om de ekstravagante fester, som familien Borgia holdt. Der var påstande om incest, forgiftning og mord fra hendes side, men der er aldrig blevet fundet noget historisk grundlag for disse rygter. De fleste af påstandene blev fremsat af Borgia-familiens rivaler.
- Det rygtes, at Lucrezia var i besiddelse af en hul ring, som hun brugte til at forgifte drikkevarer.
- Et maleri fra begyndelsen af det 20. århundrede af Frank Cadogan Cowper, der hænger på Londons kunstgalleri Tate Britain, viser Lucrezia, der indtager sin fars, pave Alexander VI's, plads ved et officielt møde i Vatikanet. Dette dokumenterer tilsyneladende en faktisk begivenhed, selv om det præcise øjeblik (en franciskanermunk, der kysser Lucrezias fødder) er opfundet af kunstneren.
Biografier
- Lucrezia Borgia: Life, love and death in Renaissance Italy af Sarah Bradford; Viking 2004; ISBN 0-670-03353-7
- Lucrezia Borgia: a biography af Rachel Erlanger; 1978; ISBN 0-8015-4725-3
- Lucrezia Borgia af Maria Bellonci; Phoenix 2002; ISBN 978-1-84212-616-5
- Borgias (1971) af Michael Mallett
- Lucretia Borgia (1874?) af Ferdinand Gregorovius; oversat i 1903 af John Leslie Garner
- The Borgias af Christopher Hibbert; Constable 2011; ISBN 978-1-84901-994-1
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Lucrezia Borgia?
A: Lucrezia Borgia (18. april 1480 - 24. juni 1519) var datter af pave Alexander VI og hans langvarige elskerinde Vannozza dei Cattanei.
Spørgsmål: Hvad var navnene på hendes brødre?
Svar: Hendes brødre var Cesare Borgia, Giovanni Borgia og Gioffre Borgia.
Spørgsmål: Hvordan er Lucrezia ofte portrætteret i kunstværker, romaner og film?
A: Lucrezia er ofte fremstillet som en femme fatale i kunstværker, romaner og film.
Spørgsmål: Var hun involveret i sin fars og sine brødres politiske aktiviteter?
Svar: Det er uklart, om hun var involveret i sin fars og sine brødres politiske aktiviteter.
Spørgsmål: Hvordan brugte de hende til at fremme deres egne ambitioner?
A: De arrangerede flere ægteskaber for hende med vigtige og magtfulde mænd, hvilket formentlig hjalp deres egne politiske ambitioner.
Spørgsmål: Hvem var nogle af de personer, som hun giftede sig med?
Svar: Hun var gift med Giovanni Sforza (herre af Pesaro), Alfonso af Aragon (hertug af Bisceglie) og Alfonso I d'Este (hertug af Ferrara).
Spørgsmål: Hvad skete der med Alfonso af Aragon, efter at han mistede sin politiske værdi?
Svar: Traditionen siger, at Alfonso kan være blevet myrdet af Lucrezias bror Cesare, da hans politiske værdi forsvandt.
Søge