Li Bai (også Li Bo eller Li Po, kinesisk: 李白; pinyin: Lǐ Bái / Lǐ Bó; 701-762) var en kinesisk digter. Hans digterkollega Du Fu talte ham til gruppen af kinesiske lærde, som han i et digt kaldte "De otte udødelige af vinbægeret". Li Bai anses ofte sammen med Du Fu for at være en af de to største digtere i Kinas litterære historie. I dag kender vi omkring 1.100 af hans digte.
De første oversættelser til et vestligt sprog blev offentliggjort i 1862 af Marquis d'Hervey de Saint-Denys i hans Poésies de l'Époque des Thang. Den engelsktalende verden blev introduceret til Li Bai's værker gennem Herbert Allen Giles' udgivelse History of Chinese Literature (1901) og gennem Ezra Pounds liberale, men poetisk indflydelsesrige oversættelser af japanske versioner af hans digte.
Liv og rejser: Li Bai er traditionelt født i 701 i det område, der kaldes Suyab i Centralasien, men hans familie flyttede tidligt til det sydvestlige Kina, og han voksede op i Sichuan-provinsen. Han levede i Tang-dynastiets gyldne tidsalder, men tilbragte meget af sit voksne liv som en omrejsende digter, ledsaget af venskaber med andre intellektuelle, embedsmænd og krigere. Han søgte korte perioder af officiel anerkendelse og et ophold ved hoffet, men foretrak livet som rejsende og litterær frihed frem for en fast embedsstilling. Hans omlægning til taoistisk praksis og idealer farvede både hans tilværelse og hans værker.
Digterisk stil og genre: Li Bais digte spænder over flere traditionelle kinesiske former: korte quatrains (jueju), længere regulerede vers (lüshi), samt ældre stilformer (gushi) og folkeviser (yuefu). Han er særlig kendt for en spontan, billedrig og improvisationslignende tone, der kombinerer klare naturskildringer med eksistentielle og taoistiske indsigter. Almindelige motiver i hans digte er månen, bjerge, floder, vin, venskab, fejring af frihed og længsel efter udødelighed. Hans sprog kan veksle mellem højstemte visioner og legende, humoristiske øjeblikke.
Taoisme, vin og mytologi: Li Bai’s tilknytning til taoistiske forestillinger er tydelig: ønsket om at overskride verdslige bekymringer, søgen efter udødelighed og billeder af svævende, næsten overjordiske oplevelser går igen. Hans berømte forkærlighed for vin og den levende fortælling om "De otte udødelige af vinbægeret" illustrerer både hans livsstil og hans poetiske persona. Mange af de anekdoter, som knytter sig til hans liv — herunder den berømte historie om, at han skulle være faldet i Yangtze-floden, fordi han forsøgte at omfavne månens spejlbillede — er senere legendedannelser, men de afspejler den folkelige opfattelse af ham som en ekstatiske, grænsesøgende kunstner.
Digtningens temaer og virkemidler: Li Bai mestrer kontraster — det jordnære og det transcendente, naturens ro og menneskets længsel, humor og alvor. Han benytter klare, ofte overraskende billeder og metaforer; hans linjer fremstår ofte som visuelt stærke tableauer. Samtidig ser man en fri rytme og et legende forhold til det formelle regelsæt i mange af hans korte digte, hvilket gør dem velegnede til recitation og sang.
Modtagelse og indflydelse: I Kina og i hele Østasien har Li Bai haft enorm betydning: hans digte er faste bestanddele i læse- og hukommelsestraditionen, og han har inspireret malerkunstnere, musiker og senere digtere. I Vesten blev hans ry og indflydelse udvidet gennem 1800- og 1900-tallets oversættelser, og hans billeder og temaer har påvirket moderne poesi internationalt. Moderne litteraturforskere har arbejdet både med tekstkritik — for at klarlægge hvilke digte der sikkert kan tilskrives ham — og med analyser af hans sprog, billedverden og kulturelle betydning.
Udfordringer for forskningen: Selv om omkring 1.100 digte tilskrives Li Bai, er kildekritik vigtig: tekster er blevet kopieret, redigeret og samlet gennem århundreder, og nogle digte kan være senere pseudepigrafer eller resultat af mundtlig tradition. Der er derfor både en rig tradition og en løbende forskningsindsats for at vurdere ægtheden af værkerne og forstå deres oprindelige kontekst.
Eftermæle: Li Bai står i dag som et ikon for bevægelser mellem natur og åndelighed, mellem spontanitet og kunstnerisk håndværk. Hans digte læses fortsat, indlæres, synges og diskuteres, og nye oversættelser forsøger stadig at fange både den musikalske linje og den billedrige frihed i hans poesi. Legenderne om hans liv — herunder den dramatiske anekdote om månens spejlbillede — understreger, hvordan kunst og myte hænger sammen i opfattelsen af ham som en af Kinas evigt levende digtere.