Labradorhavet: Nordatlantens randhav — geografi, dybde og klima
Labradorhavet: Få indsigt i Nordatlantens randhav — geografi, dybde, temperaturer, saltindhold og isdække. En komplet guide til Labradorhavet.
Labradorhavet (fransk: mer du Labrador) er en arm af det nordatlantiske ocean mellem Labradorhalvøen og Grønland. Havet er omgivet af kontinentalsokler mod sydvest, nordvest og nordøst. Det forbinder mod nord med Baffinbugten gennem Davisstrædet. Det er blevet beskrevet som et randhav i Atlanterhavet.
Labradorhavet er ca. 3.400 meter dybt og 1.000 km bredt, hvor det løber ud i Atlanterhavet. Det bliver mindre grundt til mindre end 700 m (383 favne) mod Baffin Bay og passerer ind i det 300 km brede Davisstrædet.
Vandtemperaturen varierer mellem -1 °C om vinteren og 5-6 °C om sommeren. Saltindholdet er relativt lavt, nemlig 31-34,9 promille. To tredjedele af havet er dækket af is om vinteren.
Geografi og bundforhold
Labradorhavet ligger som en overgangszone mellem den åbne Nordatlanten og de arktiske farvande i Baffinbugten. Langs kanten af Labradorhalvøen og det østlige Canada findes brede kontinentalsokler, mens havbunden i midten falder til dybe bassiner. Den største dybde ligger omkring 3.400 m, men der er markante variationer fra de lave sokler (få hundrede meter) til de centrale dele af havet.
Havstrømme og fysisk oceanografi
Et af Labradorhavets mest karakteristiske træk er den kolde Labradorstrøm, der strømmer sydpå langs kysten og transporterer koldt, næringsrigt vand fra Arctic. Samtidig påvirkes området af mængder af Atlantisk vand via Nordatlanten, hvilket skaber skarpe temperatur- og saltholdsgradienter.
Vigtige processer i Labradorhavet inkluderer kraftig vinterlig afkøling og blanding i overfladevandet. Dette fører til dannelse af såkaldt Labrador Sea Water, et koldt, tæt vandmassedannelser, som synker og bidrager til den globale termohaline cirkulation (ofte omtalt som AMOC — Atlantic Meridional Overturning Circulation). Denne dybtgående omblanding gør Labradorhavet vigtigt for global varme- og salttransport.
Klima, isdække og sæsonvariation
Overfladetemperaturerne følger store sæsonudsving: om vinteren nærmer vandoverfladen sig frysepunktet (ca. -1 °C), mens sommertemperaturer ofte ligger omkring 5–6 °C. Saltindholdet er typisk lavere end i åbne dele af Atlanterhavet (31–34,9 ‰), primært på grund af tilførsel af ferskvand fra havisafsmeltning og floder.
Isdække er sæsonbestemt: store dele af havet dækkes af is om vinteren (ifølge teksten op til to tredjedele), mens issituationen i foråret og sommeren afhænger af vind, strømforhold og temperatur. Polarinfluenser og vindforhold kan skabe åbne områder (polynjaer) i isen, hvilket er biologisk vigtigt for fugle og havpattedyr.
Dyreliv og fiskeri
Labradorhavet rummer et rigt marint økosystem, særlig påvirket af de opblandede, næringsrige vande. Området er hjem for forskellige arter af:
- fisk (fx torsk, rødspætte og pelagiske arter),
- hvaler (f.eks. pukkelhval, vågehval og finhval),
- sæler og andre havpattedyr,
- og et omfattende planktonsamfund, som danner fødegrundlaget for højere trofiske niveauer.
Historisk har torskefiskeriet været økonomisk vigtigt for østkysten af Canada, og fiskeressourcerne påvirkes løbende af klima- og havstrømsændringer.
Menneskelig aktivitet og forskning
Labradorhavet er genstand for intensiv videnskabelig overvågning og forskning. Oceanografer studerer blandt andet dybvandsdannelse, havstrømme, isdynamik og økosystemrespons på klimaændringer. Forskningsskibe, målebøjer, Argo-flydere og faste måleserier bruges til at følge temperatur, saltindhold og strømforhold.
Der foregår også kommerciel aktivitet som fiskeri og skibstrafik. Områder tættere på kysten har fiskerihavne og lokalsamfund, mens offshore-aktiviteter (som efterforskning af naturressourcer) er reguleret af nationale myndigheder.
Klimaændringer og fremtidige udfordringer
Klimaforandringer påvirker Labradorhavet markant: stigende luft- og vandtemperaturer samt reduceret havis ændrer de fysiske forhold, som i dag understøtter dannelse af dybt vand. Mindre intensiv vinterafkøling kan svække den dybe omblanding og dermed påvirke den større Atlantiske cirkulation (AMOC), med potentielle konsekvenser for vejr og klima i Nordatlanten og Europa.
Derudover medfører varmere havtemperaturer og ændrede strømforhold forskydninger i bestande af fisk og andre marina arter, hvilket kan påvirke lokalsamfund og fiskerier. Fortsat overvågning og forskning er derfor vigtig for at forstå udviklingen og forvalte ressourcerne bæredygtigt.
Kort oversigt:
- Placering: mellem Labradorhalvøen og Grønland, forbundet med Baffinbugten via Davisstrædet.
- Dybdemæssigt: op til ca. 3.400 m, grundere mod nord og langs soklerne.
- Temperatur: -1 °C om vinteren til 5–6 °C om sommeren.
- Salinitet: 31–34,9 ‰.
- Isdækning: store vinterarealer, variabelt om sommeren.
- Betydning: vigtig for havstrømme, klima og rigt marint liv.
Efter solnedgang i Labradorhavet ud for kysten af Paamiut, Grønland
Fauna
Den nordlige og vestlige del af Labradorhavet er dækket af is mellem december og juni. Drivisen tjener som yngleplads for sæler i det tidlige forår. Havet er også fødested for atlanterhavslaks og flere havpattedyrarter. Rejefiskeriet begyndte i 1978, ligesom torskefiskeriet. Torskefiskeriet mindskede hurtigt fiskebestanden i 1990'erne og blev stoppet i 1992. Andre fiskerimål omfatter kuller, atlanterhavssild, hummer og flere arter af fladfisk og pelagiske fisk som f.eks. sandart og lodde. De største mængder findes i de sydlige dele af havet.
Havet har en af de to største bestande af sejhvaler, den anden er den Scotianske Hvalsokkel. Minkehvaler og grindehvaler er også almindelige.
Labradoranden var en almindelig fugl på den canadiske kyst indtil det 19. århundrede, men er nu uddød. Kystdyrene omfatter bl.a. labradorulv, karibu, elg, sortbjørn, rødræv, polarræv, jærv, sneskohare, agerhøne, fiskeørn, ravn, ænder, gæs, agerhøns og amerikansk vildfasan.
Flora
Vegetationen langs kysten omfatter sortgran, tamarack, hvidgran, dværgbirk, asp, pil, erikæologiske buske, kattegræs, siv, laver og mosser. Stedsegrønne buske af Labrador-te, som bruges til at lave urtete, er almindelige i området, både på den grønlandske og den canadiske kyst.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Labradorhavet?
A: Labradorhavet er en arm af det nordlige Atlanterhav mellem Labradorhalvøen og Grønland.
Q: Hvad er Labradorhavets dimensioner?
A: Labradorhavet er omkring 1.000 kilometer bredt, hvor det mødes med Atlanterhavet, og bliver mere lavvandet og 300 kilometer bredt ud mod Baffinbugten.
Q: Hvad er dybden i Labradorhavet?
A: Labradorhavet er omkring 3400 meter dybt.
Q: Hvad er temperaturintervallet i Labradorhavet?
A: Vandtemperaturen varierer mellem -1°C (30°F) om vinteren og 5-6°C (41-43°F) om sommeren.
Q: Hvad er saltholdigheden i Labradorhavet?
A: Saltholdigheden i Labradorhavet er relativt lav, 31-34,9 promille.
Q: Hvor stor er isdækningen i Labradorhavet om vinteren?
A: To tredjedele af Labradorhavet er dækket af is om vinteren.
Q: Hvordan er Labradorhavet forbundet med Baffin Bay?
A: Labradorhavet er forbundet med Baffinbugten gennem Davisstrædet.
Søge