Lakagígar (Laki) – Islands 1783–84-udbrud og dets katastrofale konsekvenser
Lakagígar (Laki) 1783–84: Islands voldsomme udbrud, gigantisk lava, giftige gasser og katastrofal hungersnød, der dræbte en fjerdedel af befolkningen.
Lakagígar er en række spektakulære kratere langs 25 kilometer i det sydlige islandske højland. De blev dannet under udbruddene ved Lakí i 1784.
Udbruddet 1783–84
Systemet brød ud med voldsomme udbrud i løbet af otte måneder mellem juni 1783 og februar 1784. Lavaen kom fra Laki-spalten og den tilstødende vulkan Grímsvötn. Den udgød anslået 42 milliarder tons eller 14 km3 (3,4 cu mi) basaltlava og dannede en lang række kratre og lavastrømme, der ødelagde områder i nærheden.
Udbruddet frigav samtidig store mængder giftige gasser, især svovldioxid (SO2) og fluorforbindelser. Moderne skøn vurderer, at udbruddet udsendte i størrelsesordenen hundrede millioner tons svovldioxid (ofte angivet omkring 120 megaton), samt betydelige mængder fluorforbindelser—stoffer, der både forgiftede vegetation og vand.
Konsekvenser i Island
Gasserne og askefaldet forurenede jorden og græsarealerne. Fluorforbindelser ophobet i græsset førte til alvorlig fluorose hos husdyr: de udviklede forgiftninger, mistede tænder og døde i stort antal. Over 50 % af Islands husdyrbestand døde, og næsten alle afgrøder blev ødelagt. Det medførte en hård hungersnød, som anslås at have dræbt omkring 25 % af øens befolkning. Lavastrømmene ødelagde desuden mindst 20 landsbyer og mange gårde; konsekvenserne for landbrug, økonomi og befolkningssammensætning var store og langvarige.
Regional og global påvirkning
De udslipne svovlforbindelser dannede en syresky og fine partikler, der spredte sig over Nordatlanten og Europa. Samtidsberetninger beskriver en »tør tåge« eller »suffocating fog«—en luftforurening, der medførte svimmelhed, hoste og øjenirritation. I dele af Europa blev der registreret øget dødelighed og forringet sundhed, særligt blandt de svageste. Nogle historiske estimater peger på omkring 23.000 ekstra dødsfald i Storbritannien i efteråret 1783, men tallet varierer mellem studier og er genstand for debat.
Atmosfæriske påvirkninger slog også igennem på vejret: udslippet af svovldioxid ændrede solindstrålingen og medførte regional afkøling. 1783–1784 fulgte klimatiske anomalier og dårlige høstår i store dele af Europa, hvilket forværrede fødevarekriser i nogle områder.
Langsigtede effekter og forskning
Udbruddet ved Laki regnes i moderne forskning som et af de mest betydende historiske udbrud i forhold til gasudslip og klimaeffekt. Iskerneforskning, træåringsanalyser og historiske kilder bruges for at kvantificere udslipene og deres påvirkning. Studier af Laki har øget forståelsen af, hvordan store basaltiske spalteudbrud kan påvirke både lokalt landbrug og regionalt klima.
På Island efterlod udbruddet dybe spor i folkemindet og i landskabet — navnene på kraterrækkerne (Lakagígar) og sporene efter ødelagte gårde minder om katastrofens omfang. Lærdommen fra 1783–84 anvendes i dag i risikovurderinger for både vulkaner og for de globale konsekvenser af store gasudslip.
Vigtige punkter
- Omfang: 14 km3 lava og store mængder giftige gasser.
- Direkte følger i Island: >50 % af husdyrene døde, næsten alle afgrøder ødelagt, ~25 % af befolkningen omkom, mindst 20 landsbyer ødelagt.
- Regional indvirkning: »Tør tåge«, forurenet luft, øget dødelighed i dele af Europa og klimatiske anomalier efter udbruddet.
- Forskning: Laki-studiet er vigtigt for forståelsen af, hvordan store vulkanudbrud kan påvirke både lokal økologi og regionalt/globalt klima.
Området i dag
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Lakagígar?
A: Lakagígar er en række spektakulære kratere, der strækker sig over 25 kilometer i det sydlige islandske højland.
Q: Hvordan blev Lakagígar dannet?
A: Lakagígar blev dannet ved udbruddet i Lakí i 1784.
Q: Hvor længe var der udbrud i Lakagígar-systemet?
A: Lakagígar-systemet var i voldsomt udbrud i otte måneder mellem juni 1783 og februar 1784.
Q: Hvor kom den lava fra, som dannede Lakagígar?
A: Lavaen kom fra Laki-sprækken og den tilstødende vulkan Grímsvötn.
Q: Hvad var konsekvenserne af udbruddet i Lakagígar?
A: Udbruddet ved Lakagígar hældte anslået 42 milliarder tons eller 14 km3 (3,4 cu mi) basaltlava og skyer af giftig flussyre og svovldioxidforbindelser ud. Det forurenede jorden og førte til, at over 50 % af Islands husdyr døde, og at næsten alle afgrøder blev ødelagt. Det førte til en hungersnød, som dræbte omkring 25% af øens befolkning. Lavastrømmene ødelagde også 20 landsbyer.
Q: Hvor mange husdyr blev dræbt på grund af udbruddet i Lakagígar?
A: Over 50% af Islands husdyrbestand blev dræbt på grund af udbruddet i Lakagígar.
Q: Hvor mange landsbyer blev ødelagt af lavastrømmene fra Lakagígar?
A: Lavastrømmene fra Lakagígar ødelagde 20 landsbyer.
Søge