Lakagígar er en række spektakulære kratere langs 25 kilometer i det sydlige islandske højland. De blev dannet under udbruddene ved Lakí i 1784.

Udbruddet 1783–84

Systemet brød ud med voldsomme udbrud i løbet af otte måneder mellem juni 1783 og februar 1784. Lavaen kom fra Laki-spalten og den tilstødende vulkan Grímsvötn. Den udgød anslået 42 milliarder tons eller 14 km3 (3,4 cu mi) basaltlava og dannede en lang række kratre og lavastrømme, der ødelagde områder i nærheden.

Udbruddet frigav samtidig store mængder giftige gasser, især svovldioxid (SO2) og fluorforbindelser. Moderne skøn vurderer, at udbruddet udsendte i størrelsesordenen hundrede millioner tons svovldioxid (ofte angivet omkring 120 megaton), samt betydelige mængder fluorforbindelser—stoffer, der både forgiftede vegetation og vand.

Konsekvenser i Island

Gasserne og askefaldet forurenede jorden og græsarealerne. Fluorforbindelser ophobet i græsset førte til alvorlig fluorose hos husdyr: de udviklede forgiftninger, mistede tænder og døde i stort antal. Over 50 % af Islands husdyrbestand døde, og næsten alle afgrøder blev ødelagt. Det medførte en hård hungersnød, som anslås at have dræbt omkring 25 % af øens befolkning. Lavastrømmene ødelagde desuden mindst 20 landsbyer og mange gårde; konsekvenserne for landbrug, økonomi og befolkningssammensætning var store og langvarige.

Regional og global påvirkning

De udslipne svovlforbindelser dannede en syresky og fine partikler, der spredte sig over Nordatlanten og Europa. Samtidsberetninger beskriver en »tør tåge« eller »suffocating fog«—en luftforurening, der medførte svimmelhed, hoste og øjenirritation. I dele af Europa blev der registreret øget dødelighed og forringet sundhed, særligt blandt de svageste. Nogle historiske estimater peger på omkring 23.000 ekstra dødsfald i Storbritannien i efteråret 1783, men tallet varierer mellem studier og er genstand for debat.

Atmosfæriske påvirkninger slog også igennem på vejret: udslippet af svovldioxid ændrede solindstrålingen og medførte regional afkøling. 1783–1784 fulgte klimatiske anomalier og dårlige høstår i store dele af Europa, hvilket forværrede fødevarekriser i nogle områder.

Langsigtede effekter og forskning

Udbruddet ved Laki regnes i moderne forskning som et af de mest betydende historiske udbrud i forhold til gasudslip og klimaeffekt. Iskerneforskning, træåringsanalyser og historiske kilder bruges for at kvantificere udslipene og deres påvirkning. Studier af Laki har øget forståelsen af, hvordan store basaltiske spalteudbrud kan påvirke både lokalt landbrug og regionalt klima.

På Island efterlod udbruddet dybe spor i folkemindet og i landskabet — navnene på kraterrækkerne (Lakagígar) og sporene efter ødelagte gårde minder om katastrofens omfang. Lærdommen fra 1783–84 anvendes i dag i risikovurderinger for både vulkaner og for de globale konsekvenser af store gasudslip.

Vigtige punkter

  • Omfang: 14 km3 lava og store mængder giftige gasser.
  • Direkte følger i Island: >50 % af husdyrene døde, næsten alle afgrøder ødelagt, ~25 % af befolkningen omkom, mindst 20 landsbyer ødelagt.
  • Regional indvirkning: »Tør tåge«, forurenet luft, øget dødelighed i dele af Europa og klimatiske anomalier efter udbruddet.
  • Forskning: Laki-studiet er vigtigt for forståelsen af, hvordan store vulkanudbrud kan påvirke både lokal økologi og regionalt/globalt klima.