Autopoiesis: Selvskabelse i levende og selvorganiserende systemer
Opdag autopoiesis: hvordan levende og selvorganiserende systemer selvskaber, bevarer og udvikler sig — teori, biologi og samfundsvinkler.
Autopoiesis henviser til liv og andre selvorganiserende systemer. Ordet betyder "selvskabelse" eller "selvfremstilling" og beskriver et system, der kontinuerligt reproducerer og opretholder sine egne komponenter og sin egen grænse. Et autopoietisk system er ikke blot et system, der består af dele, men et netværk af processer, hvor produktionen af komponenter hele tiden sikrer netværkets vedligeholdelse og dermed systemets identitet.
Begrebet blev indført i 1972 af de chilenske biologer Humberto Maturana og Francisco Varela for at beskrive den selvbevarende kemi i levende celler. Siden da er begrebet blevet videreudviklet og anvendt inden for systemteori, sociologi og kognitive studier, hvor det bruges til at diskutere autonomi, identitet og grænsedannelse i komplekse systemer.
Kerneegenskaber ved autopoietiske systemer
- Selvproduktion: Systemets processer frembringer de komponenter (molekyler, strukturelle enheder osv.), som er nødvendige for at vedligeholde netværket af processer selv.
- Organisatorisk lukning: Processerne er gensidigt afhængige i en måde, så systemets interne organisation er lukket i betydningen, at den bestemmer, hvordan systemet reagerer og forandres.
- Grænsedannelse: Systemet etablerer og vedligeholder sin egen fysiske eller operationelle grænse (fx cellemembran), som adskiller det fra omgivelserne og bevarer dets identitet.
- Strukturel kobling: Selvom autopoietiske systemer er organisatorisk lukkede, er de åbne for materiel og energetisk udveksling med omgivelserne og påvirkes løbende gennem en historisk betinget interaktion, kaldet strukturel kobling.
Eksempler
- En enkelt celle: Molekylære processer i cellen fremstiller membran- og enzymkomponenter, som igen muliggør disse processer — et klassisk eksempel på autopoiesis.
- Organismer og økosystemer: Flere forskere har diskuteret, i hvilken grad hele organismer eller netværk af organismer kan beskrives autopoietisk.
- Sociale systemer: Nogle teoretikere (fx Niklas Luhmann) har overført autopoiesis-begrebet til sociologi og hævdet, at systemer som ret, økonomi eller kommunikation opretholder sig selv gennem egne reproducerende operationer — et anvendelsesområde der både er frugtbart og omdiskuteret.
Organisatorisk lukning vs. miljøpåvirkning
Et vigtigt punkt i autopoiesis er sondringen mellem organisatorisk lukning og strukturmæssig åbning. Systemet er organisatorisk lukket — det vil sige, dets egen organisation bestemmer dets mulige funktioner — men det er samtidig åbent i materiel og energetisk forstand og kan ændre sin struktur gennem interaktion med omgivelserne. Denne dobbeltdimension forklarer, hvordan et autopoietisk system bevarer sin identitet trods konstant udveksling med omverdenen.
Anvendelser og betydning
Autopoiesis har haft betydning i flere felter:
- Biologi og teoretisk biologi: Forståelse af, hvad der karakteriserer levende systemer på organisatorisk niveau.
- Kognitionsforskning: Argumenter for, at kognition er en form for selvopretholdende aktivitet (en “embodied” og immanent proces snarere end blot informationsoverførsel).
- Systemteori og sociologi: Nye perspektiver på autonomi, kommunikationssystemer og sociale strukturers reproduktion.
- Teknologi og kunstig liv: Inspiration til design af selvvedligeholdende og adaptive systemer i robotik og syntetisk biologi.
Kritik og løbende debat
- Empirisk afprøvning: Nogle kritikere mener, at autopoiesis er svær at operationalisere og teste empirisk — især når begrebet overføres fra biologiske celler til sociale systemer.
- Anvendelighed i sociologi: Overførsel af et biologisk koncept til sociale fænomener er blevet kritiseret for mulig reduktionisme eller for at overse menneskelig intention og mening.
- Grænser for begrebet: Der er debat om, hvorvidt autopoiesis bør ses som en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for liv, eller blot som én nyttig måde at beskrive selvopretholdende organisationer på.
Opsummering
Autopoiesis er et kraftfuldt teoretisk redskab til at tænke selvskabelse, autonomi og vedligeholdelse i levende og komplekse systemer. Det understreger, at liv og andre selvorganiserende enheder ikke blot er samlinger af dele, men netværk af gensidigt reproducerende processer, som skaber og opretholder deres egne grænser og identitet. Samtidig er anvendelsen af begrebet både frugtbar og kontroversiel, især når det bruges uden for biologien.
3D-repræsentation af en levende celle under mitoseprocessen, et eksempel på et autopoietisk system.
Hvad er liv?
Autopoiesis var en moderne definition på liv og andre systemer med livagtige egenskaber. For at kvalificere sig til betegnelsen autopoiesis skulle et system vise tre hovedtræk:
- Produktion af deres egne komponenter
- Korrekt samling af disse komponenter
- Løbende reparation og vedligeholdelse af deres egen eksistens.
Roth kommenterede, at "kort sagt er organismer selvreproducerende og selvvedligeholdende, eller 'autopoietiske' systemer". Denne tilgang gør brug af molekylærbiologiske idéer og systemvidenskabelige idéer, men den henviser ikke til den særlige måde, hvorpå livet er organiseret på Jorden. Det skyldes, at forfatterne mente, at det var muligt for maskiner at have disse egenskaber og for andre typer liv at eksistere.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er autopoiesis?
A: Autopoiesis er et begreb, der bruges til at beskrive liv og andre selvorganiserende systemer. Det henviser til et system, der kan reproducere og opretholde sig selv.
Q: Hvem introducerede først begrebet autopoiesis?
A: Begrebet autopoiesis blev introduceret af de chilenske biologer Humberto Maturana og Francisco Varela i 1972.
Q: Hvad betyder autopoiesis helt bogstaveligt?
A: Autopoiesis betyder "selvskabelse eller selvproduktion".
Q: Hvad refererede begrebet oprindeligt til?
A: Udtrykket refererede oprindeligt til den selvopretholdende kemi i levende celler.
Q: Ud over levende celler, hvilke andre forskningsområder er begrebet autopoiesis så blevet anvendt på?
A: Ud over levende celler er begrebet autopoiesis også blevet anvendt inden for systemteori og sociologi.
Q: Hvilken betydning har autopoiesis i biologien?
A: Autopoiesis' betydning i biologien er, at det hjælper med at forstå levende cellers evne til at vedligeholde sig selv.
Q: Kan man observere autopoiesis i ikke-levende systemer?
A: Nej, autopoiesis kan kun observeres i levende og selvorganiserende systemer.
Søge