Den kølnæbbet tukan (Ramphastos sulfuratus), også kendt som svovlbrystet tukan eller regnbuetukan, er en farverig latinamerikansk tukan af tukanfamilien. Den er nationalfugl i Belize.

Udbredelse: Kølnæbbetukanen kan findes fra det sydlige Mexico til Venezuela og Colombia. Den foretrækker tropisk lavlands- og skovlandskab, ofte i trækræmmer og skovkanter.

Som mange andre tukaner er kølnæbbet en meget social fugl, som sjældent ses alene. Den bevæger sig i små flokke på omkring seks til tolv individer gennem lavlandsregnskove. Den er en dårlig flyver og bevæger sig mest ved at hoppe gennem træerne.

Udseende

Kølnæbbetukanen er let genkendelig på sit store, farvestrålende næb og kontrasterende fjerdragt. Kroppen er overvejende mørk/sort, mens hals og øvre bryst er tydeligt gule. Ofte ses en rød eller orange bånding på den nedre brystparti, og halen samt ryg kan have grønlige toner.

  • Størrelse: Totallængde inkl. næb ligger typisk omkring 40–55 cm.
  • Næb: Et karakteristisk langt, fladt og farverigt næb, ofte 10–15 cm langt. Næbbet er relativt let trods sit udseende og bruges til at plukke frugt, række efter blade og som termoregulering.
  • Køn: Hanner og hunner ligner hinanden meget; unge fugle har mere afdæmpede farver og et kortere, mindre intenst farvet næb.

Adfærd og føde

Kølnæbbetukanen er primært frugtevært og spiller en vigtig rolle som frøspredere i tropiske skove. Den supplerer sin kost med insekter, små hvirvelløse dyr, æg og lejlighedsvis små fugleunger. Tukanerne bevæger sig i træerne, hvor de hopper fra gren til gren og bruger næbbet til at nå frugter på tynde kvister.

Reproduktion

Kølnæbbetukanen yngler i hule træer eller naturlige hulrum, som ofte udvides eller tilpasses af fuglene selv. Hullet er uden redebygning i traditionel forstand; æggene lægges direkte på træfladerne eller små mængder plantemateriale. Et kuld består typisk af 2–4 æg. Begge forældre deltager i inkubation og fodring af ungerne. Inkubationstiden er normalt omkring 15–16 dage, og ungerne forlader reden efter flere uger; de er afhængige af forældrene i længere tid efter udflyvningen.

Stemmer

Regnbuetukanens kald beskrives ofte som korte, hakkende eller gøende lyde — nogle gange sammenlignet med en lav, skingrende "yelp" eller gentagne kliklyde. Kaldet bruges til kommunikation i flokken og til at markere territorier.

Bevarelse og trusler

Selvom arten stadig er forholdsvis udbredt, påvirkes den negativt af tab af skov habitat på grund af skovrydning, landbrugsudvidelse og urbanisering. Lokalt kan også fangst til kæledyrsmarkedet og jagt udgøre problemer. Ifølge seneste vurderinger er arten ikke akut truet på globalt plan, men lokal beskyttelse af levesteder er vigtig for at sikre bestandens stabilitet.

Kulturel betydning

Kølnæbbetukanen er velkendt for sin iøjnefaldende farvesætning og optræder ofte i naturformidling, turisme og som symbol på tropiske skove. Som nævnt er den nationalfugl i Belize, hvor den også indgår i kultur og naturidentitet.

Interessante facts

  • Det store næb bruges ikke kun til at plukke frugt, men hjælper også med at regulere kropstemperaturen.
  • Tukaner er sociale og ses ofte i små familier eller flokke.
  • I fuglehold (zoologiske haver) kan kølnæbbetukaner leve i over 15–20 år, under gode forhold.