Medusa (biologi): paraplyform hos nældefisk og vandmænd
Medusa (biologi): Oplev nældefiskenes paraplyform, tentakler og nematocyster — livscyklus, jagtmetoder og førstehjælp ved stik.
I biologien er en medusa (flertal: medusae) en kropsform hos nældefisk, hvor kroppen er paraplyformet eller klokkeformet. Den anden grundlæggende kropsform hos nældefisk er polyppen, som typisk sidder fast på et underlag; mange arter skifter mellem polyp- og medusa-stadier i deres livscyklus.
Morfologi
Medusae spænder i størrelse fra få millimeter til flere meter i diameter. Formen kan være alt fra en tydelig klokke til en flad skive, ofte med en svagt konveks overflade og en konkav underside. Den øvre overflade kaldes exumbrella, og den nedre overflade kaldes subumbrella. Munden sidder på undersiden og kan være omgivet af mundarme eller et gitter af membraner; hos nogle medusae delvist aflukket af en indadstrækkende kantmembran kaldet velum.
Bellens indre består af en tyk, geleagtig masse kaldet mesoglea, og fordøjelsessystemet er et gastrovaskulært hulrum forbundet med radiale kanaler ud mod kanten. Antallet og forgrening af disse kanaler varierer meget mellem grupper. Langs kanten af skiven findes ofte sanseorganer (rhopalier) med statocyster til balance og simple øjenpletter (okeller), samt tentakler med nematocyster til at fange bytte.
Bevægelse og føde
Medusae bevæger sig hovedsageligt ved rytmiske sammentrækninger af bellens muskler, som skubber vand bagud og skaber fremdrift (jet-propulsion). Hos hydromedusae bidrager velum til effektiv fremdrift ved at indsnævre åbningen.
De fleste medusae er rovdyr: de fanger plankton, små fisk og krebsdyr med deres tentakler, som er dækket af stikkende celler (nematocyster). Når nematocyster affyres, sprøjtes gift ind i byttet, hvilket ofte lammer eller dræber det.
Livscyklus og systematik
I klassen Hydrozoa er medusae hos mange arter det seksuelle, fritsvømmende stadium, mens polypstadiet ofte formerer sig aseksuelt ved knopskyting. Hydrozoernes medusaform kaldes hydromedusae. En art kan altså skifte mellem polyp og medusa i forskellige livsstadier.
Medusaformen er særligt fremtrædende i klasserne Scyphozoa (de almindelige, ofte store og farverige vandmænd) og Cubozoa (kassemeduser eller box jellyfish), hvor den voksne organisme i høj grad er en medusa. Bortset fra nogle ferskvandshydrozoer som Craspedacusta sowerbyi forekommer medusae primært i disse klasser.
Reproduktion kan omfatte frigivelse af kønsceller og dannelse af fritsvømmende larver (planula), som sætter sig og udvikler sig til polyper. I nogle scyphozoer sker strobilation, hvor en polyp deler sig i skiver, der bliver til unge medusae (efyra).
Forgiftning og førstehjælp
Kontakt med medusaers tentakler kan give smertefulde stik hos mennesker. Tentaklerne er ofte lange, tynde og fyldt med nematocyster, som kan indsætte gift, så f.eks. små fisk bliver ubevægelige. Badevande kan indeholde medusae, og stik forekommer regelmæssigt.
Generelle råd ved stik (almindelig vejledning — søg altid professionel hjælp ved alvorlige reaktioner):
- Fjern forsigtigt synlige tentakler med et redskab (f.eks. handsker eller en plastikkort) — undgå at gnide, da det kan aktivere flere nematocyster.
- Skyl området med saltvand; undlad at bruge ferskvand, da det kan udløse flere nematocyster.
- Ved stik fra visse arter (f.eks. Cubozoa) anbefales ofte at bruge eddike (acetic acid) for at inaktivere uaffyrede nematocyster, men dette kan variere efter art — følg lokale sundhedsanbefalinger.
- Søg lægehjælp ved stærke smerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed, synlig hudnekrose eller tegn på systemisk forgiftning; nogle arter kan give livstruende reaktioner eller Irukandji-syndrom.
Der er dokumenterede tilfælde af dødsfald efter alvorlige medusastik, især fra nogle kassemeduser som Chironex-arter i Australien.
Økologi og betydning
Medusae spiller en vigtig rolle i marine fødenet som både rovdyr og bytte for større dyr (f.eks. skildpadder, nogle fisk og fugle). De kan danne store populationstoppe ("jellyfish blooms"), som påvirker fiskeri, turistaktiviteter og økosystemfunktioner. Faktorer som temperaturstigning, ændringer i havstrømme og overfiskning af konkurrenter og rovdyr menes at kunne bidrage til hyppigere bloom-hændelser.
Mange medusae er også interessante pga. bioluminescens, regenerations-evne og simple, men effektive sanseorganer, hvilket gør dem til modelorganismer i forskning inden for neurobiologi og udviklingsbiologi.
De to grundlæggende kropsformer hos Cnidaria: til venstre, medusa og til højre, polyp
Udviklingen af vandmænd. Dette billede er taget fra bogen "Das Meer" (Havet) af Matthias Jacob Schleiden. Øverst ses medusae, eller vandmænd, og nederst ses polypper. I midten strobiliserer polypper (deler sig vandret) og danner medusae
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en medusa?
A: En medusa er en form for nældefisk, hvor kroppen er formet som en paraply. Den kan variere fra klokkeformet til formen af en tynd skive, og har en øvre eller aboral overflade kaldet exumbrella og en nedre overflade kaldet subumbrella.
Sp: Hvad er nogle af kendetegnene ved en medusa?
Svar: En medusas mund er på dens underside, som kan være delvist lukket af en membran, der strækker sig indad fra kanten (kaldet velum). Dens fordøjelseshule består af et gastrovaskulært hulrum og udstrålende kanaler, som strækker sig mod kanten; disse kanaler kan være enkle eller forgrenede og varierer i antal fra få til mange. På kanten af disken findes sanseorganer og fangarme.
Sp: I hvilke klasser forekommer medusae?
Svar: Medusae findes i to klasser - Hydrozoa og Scyphozoa (de almindelige, farverige, store vandmænd) samt Cubozoa. Bortset fra ferskvandshydrozoer som Craspedacusta sowerbyi er det de eneste klasser, hvor der forekommer medusae.
Spørgsmål: Hvordan fanger medusae deres bytte?
Svar: Medusae har mange tentakler, hvormed de fanger deres bytte. Disse tentakler er lange og tynde og dækket af giftige, stikkende celler (kendt som nematocyster), som injicerer gift, der gør små fisk ubevægelige.
Spørgsmål: Hvad skal man gøre, hvis man bliver stukket af en medusa?
A: Folk, der bliver stukket af en medusa, bør straks søge læge, da der har været dødsfald efter alvorlige stik.
Spørgsmål: Hvordan skelner man mellem polypper og medusae?
A: Polypper sætter sig fast på overflader, mens medusae er frit svømmende; arter af nældefisk antager hver form i forskellige faser af deres livscyklus.
Søge