Hvad er Jabberwocky? Forklaring af Carrolls nonsensdigt fra 1871
Opdag Jabberwocky: Carrolls legendariske nonsensdigt fra 1871 — forklaring, nøglelinjer, ordleg og betydning bag de finurlige neologismer.
Jabberwocky er et "vrøvledigt digt", som Lewis Carroll skrev i sin roman "Gennem spejlet" fra 1871. Alligevel giver det på en mærkelig måde mening.
I en tidlig scene finder Alice i Eventyrland verset Jabberwocky. Hun siger (s. 24): "På en eller anden måde synes det at fylde mit hoved med idéer - jeg ved bare ikke præcis, hvad de er". Dette anses nu for at være et af de største nonsensdigte, der er skrevet på engelsk. Dets legende, finurlige sprog har givet os nonsensord, portmanteau-ord og neologismer som "galumphing" og "chortle".
Baggrund og placering i romanen
"Jabberwocky" optræder i Lewis Carrolls Through the Looking-Glass (Gennem spejlet) fra 1871, som en tekst Alice finder i det spejlvendte univers. Digtet er skrevet som et traditionelt balladedigt med tydelige rim og rytme, men fyldt med opdigtede ord. Selvom ordene i sig selv ofte er nonsens, er syntaksen og den narrative ramme med til at skabe klarhed omkring handling og stemning.
Sprog, stil og virkemidler
- Portmanteau-ord: Carroll kombinerer to eller flere ord eller betydninger til ét nyt ord — et trick han selv fremhæver i romanen gennem figuren Humpty Dumpty. Det gør, at selv opfundne ord kan give intuitive associationer (fx "chortle" = chuckle + snort).
- Nonsens men struktureret: Digtet bruger grammatisk korrekt sætningsopbygning og almindelige bøjningsmønstre, så selv ukendte leksemer kan opfattes som navneord, verber eller adjektiver.
- Lydmaleri og rytme: Lyde, allitteration og rim skaber en musikalsk kvalitet, som gør digtet fængende og let at huske på trods af de mærkelige ord.
Indhold og temaer
På overfladen beskriver "Jabberwocky" en helt eller ung helt, der drager ud for at dræbe en frygtindgydende skabning, Jabberwock, og vender sejrrigt hjem. Samtidig findes andre fantastiske væsener i digtet, som "Jubjub-bird" og "Bandersnatch". Temaerne er eventyr, fare og heltemod, men gennem nonsensen opstår også en leg med sprog, mening og tolkning.
Fortolkninger
- Nogle læser digtet som ren leg med sprog uden dybere allegori.
- Andre ser det som en kommentar til eventyrgenren eller til, hvordan sprog skaber virkelighed — altså at navngivning former vores opfattelse af verden.
- Lingvister bruger "Jabberwocky" til at illustrere, at syntaks og grammatik kan formidle struktur og betydning, selv når leksikonet er ukendt.
Oversættelsesudfordringen
"Jabberwocky" er blevet oversat til mange sprog, men oversættere står over for en særlig opgave: hvordan genskabe både lyd, rytme og de ofte flertydige associationer i Carrolls opdigtede ord. Nogle oversættelser bevæger sig tæt på den originale lyd, andre vælger meningsbærende afløserord, og mange er kreative genopfindelser, der forsøger at frembringe samme følelse hos læseren som originalen.
Indflydelse og kultur
Digtet har haft stor indflydelse på både litteratur og dagligsprog: flere af Carrolls opfundne ord er gået ind i almindelig brug på engelsk. "Jabberwocky" har inspireret musikalske satser, sceniske opførelser, illustrationer og referencer i film, tv og populærkultur. Det bruges også ofte i undervisning og analyse, fordi det tydeligt viser, hvordan sprogets form og lyd kan skabe betydning.
Hvorfor virker det?
Sammenfattende virker "Jabberwocky", fordi Carroll balancerer mellem velkendt sproglig struktur og det ukendte leksikon: grammatisk ramme, metrik og kontekst hjælper læseren til at fylde ordene med mening. Samtidig vækker den sproglige leg nysgerrighed og fantasi — en stor del af digtets vedvarende appel.
Pas på Jabberwock, min søn! Kæberne, der bider, kløerne, der fanger! Pas på Jubjub-fuglen, og undgå Den fromme Bandersnatch! Jabberwock, som illustreret af John Tenniel
Twas brilig, og de slithy toves Gjorde gyre og gimble i wabe; De var helt mimiske, de borogoves, Og de mome raths outgrabe.
Oprindelse og offentliggørelse
Carroll var ikke den første, der opfandt konceptet med nonsensvers. Nonsens fandtes i Shakespeares værker og var velkendt i brødrene Grimms eventyr, hvoraf nogle kaldes løgnehistorier eller lügenmärchen. John Tenniel indvilligede modvilligt i at illustrere bogen i 1871, og hans illustrationer er stadig de definerende billeder for digtet.
Illustrationen af Jabberwock kan afspejle den victorianske besættelse af naturhistorie og de hurtigt udviklende videnskaber palæontologi og geologi. Darwins værker og modellerne af dinosaurer på Crystal Palace-udstillingen var med til at nære interessen. Måske er det ikke så overraskende, at Tenniel gav Jabberwock "en pterodactyls læderagtige vinger og en sauropods lange, ru hals og hale".
Alice klatrer ind i spejlglasverdenen. Illustration af John Tenniel, 1871
Digtet
Jabberwocky
Det var strålende, og de slidte tove
kørte rundt og gimlede i viben;
boroguerne var helt uhyggelige,
Og de mome raths outgrabe.
"Pas på Jabberwock, min søn!
Kæberne, der bider, kløerne, der fanger!
Pas på Jubjub-fuglen, og undgå Den
fromme Bandersnatch!"
Han tog sit vorpal-sværd i hånden:
længe søgte han efter Manxome-fjenden, så
han hvilede sig ved Tumtum-træet og
stod et stykke tid i tanker.
Og mens han stod i en uhyggelig tanke,
kom
Jabberwock med flammeøjne øjne og
susede gennem den tylske skov og
brummede, mens den kom!
En, to! En, to! og gennem og gennemDen
vorpal klinge gik snicker-snack!
Han efterlod den død, og med dens hoved
gik
han
galopperende tilbage.
"Og har du slået Jabberwock ihjel?
Kom i mine arme, min strålende dreng!
Åh, du dejlige dag! Callooh! Callay!"
Han klukkede i sin glæde.
Det var strålende, og de slidte tove
kørte rundt og gimlede i viben;
alle var mimeriske,
og de små rotter var uhyggelige.
Mange af ordene i digtet er legende ord, som Carroll selv har fundet på, og som ikke har nogen særlig betydning. Når Alice er færdig med at læse digtet, giver hun sine indtryk:
"Det ser meget smukt ud," sagde hun, da hun var færdig med det, "men det er ret svært at forstå!" (Hun kunne ikke lide at indrømme, selv over for sig selv, at hun slet ikke kunne forstå det.) "På en eller anden måde synes det at fylde mit hoved med idéer - men jeg ved ikke helt, hvad de er! Men nogen har dræbt noget: det er i hvert fald klart.
I Through the Looking Glass forklarer Humpty Dumpty hende nonsensordene fra digtets første strofe. Carrolls personlige kommentarer til flere af ordene adskiller sig dog fra Humptys. En analyse af digtet og Carrolls kommentar findes i bogen The Annotated Alice af Martin Gardner.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem skrev nonsensdigtet "Jabberwocky"?
A: Lewis Carroll skrev nonsensdigtet "Jabberwocky".
Q: I hvilken roman skrev Lewis Carroll digtet "Jabberwocky"?
A: Lewis Carroll skrev digtet "Jabberwocky" i sin roman fra 1871, der hedder "Through the Looking-Glass".
Q: Hvordan beskriver Alice digtet Jabberwocky, da hun finder det i en tidlig scene af Alice i Eventyrland?
A: Alice beskriver digtet Jabberwocky som noget, der fylder hendes hoved med idéer, men hun ved ikke præcis, hvad det er for idéer.
Q: Hvorfor anses Jabberwocky for at være et af de største nonsensdigte, der er skrevet på engelsk?
A: Jabberwocky anses for at være et af de største nonsensdigte skrevet på engelsk på grund af dets legende og finurlige sprog, der gav anledning til mange nye ord som "galumphing" og "chortle".
Q: Hvilken slags digt er Jabberwocky?
A: Jabberwocky er et nonsensdigt.
Q: Hvad er nogle eksempler på ord, der blev opfundet af Lewis Carroll i Jabberwocky?
A: Nogle eksempler på ord, der blev opfundet af Lewis Carroll i Jabberwocky, er "galumphing" og "chortle".
Q: Giver Jabberwocky nogen mening?
A: Selvom Jabberwocky er et nonsensdigt, giver det på forunderlig vis en slags mening.
Søge