Neologisme: definition, oprindelse, semantisk udvidelse og eksempler

Lær om neologismer: definition, oprindelse, semantisk udvidelse og eksempler — hvordan nye ord opstår, spredes og påvirker sprog.

En neologisme er et ord eller udtryk, der er relativt nyt i sproget — ofte defineret som opstået inden for de seneste cirka 15–20 år — men som er mere udbredt og kendt end en protologisme (et ord brugt kun af opfinderen). Neologismer kan ofte henføres direkte til en bestemt person, publikation, periode eller begivenhed. Νεολεξία (græsk: et "nyt ord", eller den handling at skabe et nyt ord) er et synonym for det. Udtrykket neologisme blev første gang brugt på engelsk i 1772, lånt fra fransk néologisme (1734).

Oprindelse og etymologi

Ordet stammer fra græsk via fransk og latin og beskriver både selve det nye ord og processen med at skabe det. Nye ord opstår konstant som følge af teknologisk udvikling, kulturforandringer, videnskabelige opdagelser, sociale bevægelser og kreative sprogbrugere (forfattere, journalister, reklamefolk osv.).

Typer og måder neologismer opstår på

Der er flere almindelige processer, hvorigennem neologismer dannes:

• Afledning (derivation) — dannelse af nye ord ved hjælp af præfikser og suffikser (f.eks. *digital* → *digitalisering*).
• Sammensætning (compounding) — to eller flere ord sættes sammen til et nyt (f.eks. *café* + *kultur* → *café-kultur*).
• Sammentrækning og blend — dele af ord kombineres: *smoke* + *fog* → *smog* (engelsk), eller *brunch* (breakfast + lunch).
• Lån (borrowing) — ord hentes fra andre sprog uden eller med tilpasning (fx engelsk *computer*, *app*).
• Omdannelse af ordklasse (conversion) — et ord bruges i ny grammatisk funktion, fx verber dannet af navneord (*Google* → *at google*).
• Forkortelse og akronymer — initialer eller korte former som bliver selvstændige ord (fx *scuba*, *NATO*).
• Kreativ sproglig leg — slang, memes og internetkultur skaber ofte nye vendinger hurtigt.

Semantisk udvidelse og andre betydningsændringer

Anvendelse af et eksisterende ord i en ny sammenhæng kaldes også neologisme i bred forstand. Når et ord får en ny betydning, taler man ofte om en semantisk udvidelse eller ændring. Almindelige typer af betydningsændring er:

• Udvidelse — ordet får en bredere betydning end før.
• Snoering (narrowing) — betydningen bliver mere snæver.
• Metaforisk skift — konkret betydning overføres til abstrakt brug (fx *net* → *internettet*).
• Metonymi — tæt relation overføres, fx stedet for institutionen (*Hollywood* for filmindustrien).

Eksempler

Moderne eksempler, som mange kender fra dansk og internationalt sprogbrug:

• Dansk: ord som selfie, streaming, influencer og mobbing (selvom nogle er lån fra engelsk, fungerer de som neologismer i dansk kontekst).
• Internationalt/engelsk: blog, meme, spam, googling, app, emoji.
• Semantisk eksempler: *skyde* i betydningen "at tage billeder" (fx *skyd et billede*) eller *like* som et verbum i sociale medier (engelsk dansk brug).

Protologisme vs. neologisme

Et nyt ord som kun er brugt af én person eller i meget begrænset kreds kaldes en protologisme. For at et nyt ord når status som neologisme kræves typisk, at flere talere begynder at bruge det, så det bliver genkendeligt og forståeligt uden for opfinderens umiddelbare socialgruppe.

Hvordan bliver et neologisme normaliseret?

Faktorer, der afgør om et nyt ord fanger an og overlever:

• Funktionel nødvendighed: fylder ordet et sprogligt behov?
• Hyppighed: hvor ofte bruges det i tale og skrift?
• Medieeksponering: brug i medier, reklamer, film og sociale netværk øger spredningen.
• Tilpasning til morfologi og lydsystem: hvor godt passer ordet ind i sprogets mønstre?
• Ophav og prestige: ord der kommer fra kendte institutioner eller personer kan få hurtigere gennemslag.

Optagelse i ordbøger og levetid

Ordbøger vurderer neologismer ud fra dokumenteret brug over tid. Ikke alle neologismer overlever; nogle er forgængelige trends, andre bliver en fast del af sproget. Processen fra første brug til ordbogsoptagelse kan tage årtier, afhængigt af hvor hurtigt ordet spredes og stabiliserer sin betydning.

Praktiske råd til at genkende neologismer

• Tjek hvor ofte ordet optræder i medier og på nettet.
• Se om der findes varianter eller afledninger (tegn på udbredelse).
• Vurder om ordet løser et nyt behov (fx teknologisk eller kulturelt).
• Vær opmærksom på om brugen er begrænset til en subkultur eller er ved at brede sig til mainstream.

Konklusion: Neologismer er en naturlig del af sprogets forandring. De opstår gennem mange forskellige mekanismer, fra lån og sammensætning til kreativ slang, og de afspejler ofte teknologiske og sociale forandringer i samfundet. Nogle forsvinder hurtigt, mens andre etablerer sig og bliver en permanent del af ordforrådet.

Søg efter bogstav