Honningguider: Indikatorfugle fra Afrika og Asien, der leder til bikolonier
Opdag honningguider: Afrikanske og asiatiske indikatorfugle, der fører mennesker til bikolonier — fascinerende adfærd, samarbejde og naturhistorie.
Honningguider (familien Indicatoridae) er nærmest vandrefugle i ordenen Piciformes. De er ofte omtalt som "indikatorfugle" eller "honningfugle" på grund af deres særlige adfærd og kost.
Udbredelse og levesteder
De har en tropisk udbredelse i den gamle verden, med de fleste arter i Afrika og to i Asien. Honningguider lever typisk i skov- og savanneområder, især hvor der findes huler og andre gange med bikolonier, som de kan udnytte.
Udseende og tilpasninger
Honningguider er små til mellemstore fugle med forholdsvis diskret, ofte gråbrun eller gullig fjerdedragt, kraftigt næb og kort hale. Flere arter har fysiske tilpasninger, der hjælper dem med at udnytte biernes ressourcer: de kan spise både larver og bivoks, og mange har en specialiseret fordøjelse (herunder mikroflora i tarmen), som gør det muligt at nedbryde bivoks, hvilket er usædvanligt hos fugle.
Adfærd: guidning og samarbejde med mennesker og rovdyr
Det mest berømte træk ved flere honningguide-arter er deres vilje til at føre efterfølgere hen til bikolonier. En eller to arter vil bevidst føre mennesker hen til bikolonier, så de kan spise de larver og den bivoks, der er efterladt. Guidningen foregår ved, at fuglen kalder og flyver frem og tilbage for at tiltrække opmærksomhed, indtil den følger med mennesker eller andre rovdyr til en bikoloni.
Dette er et eksempel på en gensidig fordelagtig adfærd: mennesker (eller i nogle tilfælde dyr som honninggrævlingen) får adgang til honning, mens honningguiden får adgang til de næringsrige larver og voksrester. Forskning har dokumenteret, at denne type samarbejde kan være målrettet og vedvarende i områder, hvor både mennesker og honningguider kendes for traditionel honningjagt.
Føde, yngelpleje og parasitisme
Honningguidernes kost består hovedsageligt af insekter, bier og bieprodukter. Flere arter er særligt afhængige af larver og bivoks. De fleste honningguider er yngleparasiske: de lægger deres æg i hul- eller huleboende værtsfugles reder (ofte arter som barbetter, spætte-lignende fugle eller andre hulrugere). Honningguide-unger kan være meget aggressive i reden og hos nogle arter dræber kyllingerne værtsungerne for at sikre sig føden alene.
Bevarelse og menneskelig betydning
Nogle honningguide-arter påvirkes af tab af levesteder gennem skovrydning, ændret arealanvendelse og forstyrrelser af traditionelle jagtmetoder. På den anden side er den kulturelle viden om honningguidernes adfærd en værdifuld del af lokal etnobiologisk viden i områder, hvor mennesker stadig følger fuglene til bikolonier.
Vigtige pointer
- Honningguider er medlemmer af familien Indicatoridae i ordenen Piciformes.
- De findes i den gamle verden, med flest arter i Afrika og to arter i Asien.
- Mange arter leder bevidst mennesker (og nogle gange andre dyr) til bikolonier for at få adgang til larver og bivoks.
- De er yngleparasitter og udnytter ofte hulrugere som værtsarter.
Brooding
Man kender yngleadfærd hos otte arter af Indicator og Prodotiscus. De er alle yngleparasitter, der lægger et æg i en rede hos en anden art. De fleste foretrækker hulrugende arter, ofte de beslægtede barberfugle og spætter, men Prodotiscus parasiterer på bægernæser som f.eks. hvidøjer og sangere. Honeyguide-redeunger er kendt for at smide deres værtsværts unger ud af reden. De har kroge på næbbet, hvormed de punkterer værtens æg eller dræber ungerne.
Afrikanske honningfugle er kendt for at lægge deres æg i underjordiske reder hos andre biædende fuglearter. Honningfugleungerne dræber værtens unger med deres nåleskarpe næb lige efter udklækningen, ligesom gøgeungerne gør det. Honningfuglemoderen sørger for, at hendes unge klækkes først ved at udruge ægget internt i en ekstra dag, inden den lægger det, så den har et forspring i udviklingen i forhold til værten.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kaprifolier?
A: Honeyguides er en familie af næsten-passerine fugle i ordenen Piciformes, der har en tropisk udbredelse i den gamle verden, med de fleste arter i Afrika og to i Asien.
Q: Hvad er andre navne for honeyguides?
A: Honeyguides er også kendt som "indikatorfugle" eller "honningfugle".
Q: Hvordan interagerer honeyguider med mennesker?
A: En eller to arter af honeyguides vil bevidst føre mennesker til bikolonier, så de kan mæske sig i de larver og det bivoks, der efterlades.
Q: Hvilken orden tilhører honeyguiderne?
A: Honningfugle hører til ordenen Piciformes.
Q: Hvor finder man de fleste honningfugle?
A: De fleste honeyguider findes i Afrika, mens to arter findes i Asien.
Q: Hvordan er udbredelsen af honeyguider?
A: Honeyguides har en tropisk udbredelse i den gamle verden, hvilket betyder, at de findes i tropiske områder af verden, primært i Afrika og Asien.
Q: Hvorfor kaldes honeyguider for "indikatorfugle"?
A: Honninggæster kaldes "indikatorfugle", fordi de kan hjælpe mennesker med at finde bi-kolonier til honningjagt.
Søge