Piciformes – orden af trælevende fugle (spætter, tukaner og barbets)
Piciformes: Læs om trælevende fugle — spætter, tukaner og barbets; deres mangfoldighed, adfærd, zygodactyl-fødder, kost, redebygning og økologi.
Piciformes er en orden af fugle, der omfatter omkring 67 nulevende slægter med lidt over 400 arter, hvoraf Picidae (spætter og beslægtede) udgør omkring halvdelen. Næsten alle lever i skove (trælevende), og mange er specialiserede til livet på træstammer eller i tæt vegetation.
Udseende og anatomi
Piciformes varierer meget i størrelse og form. De mindste er piculets på omkring 8 cm og cirka 7 g, mens de største er tukaner som toco-tukanen på op til 63 cm og 680 g. Generelt har de:
- Zygodactyl-fødder: Næsten alle Piciformes har papegøje-lignende zygodactyl-fødder — to tæer fremad og to bagud — en konstruktion ideel til at klamre sig til stammer og grene. En kendt undtagelse er nogle arter af tretåede spætter, som har en modifikation af dette mønster.
- Næb og tunge: Mange spætter har kraftige, spidse næb til at bore i træ, samt lange, ofte klæbrige eller børstede tunger til at fange insekter. Næbbets og kraniets opbygning er ofte tilpasset til at absorbere stød fra hakning.
Føde og ernæring
Flertallet af gruppen er insektædere, og mange arter indsamler insekter ved at hakke i bark eller plukke fra grene. Foruden insektføde findes dog mange variationer:
- Frugtspisere: Barbets og tukaner spiser for det meste frugt og spiller vigtige økologiske roller som frøspredere i tropiske skove.
- Specialister: Honningguiderne er unikke ved at kunne fordøje bivoks — selvom insekter stadig udgør en stor del af deres kost — og nogle spætter æder også saft eller xylem-levende insekter.
Adfærd
Mange spætter kommunikerer ved hjælp af trommen — hurtige hakesekvenser på stammer — som en del af territorie- og parringsadfærd. De fleste Piciformes er monogame i mindst en ynglesæson, og flere danner par for flere år. De lever overvejende solitært eller i små familier; nogle arter deltager dog i løse flokke udenfor yngletiden, og få viser migratoriske eller altitudinale bevægelser afhængig af fødeudbud.
Yngelpleje og redebygning
Piciformes er hulrugere og udhuler eller genbruger hulrum i træer til reder. Hunner og hanner deltager ofte begge i udhuggningen af hulen og i fodringen af ungerne. Ungerne er altricial — fødes blinde og hjælpeløse — og kræver intensiv forældresorg over længere tid, indtil de er i stand til at forlade redehulen.
Systematik og udbredelse
Ordenen omfatter både nye og ældgamle linjer fordelt over de fleste tropiske og tempererede områder på kloden, men størst artsdiversitet findes i de tropiske regnskove i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien. Traditionelt har grupper som spætter, barbets, tukaner, jacamarer og puffbirds været placeret i separate familier; moderne molekylære studier har justeret nogle familier og slægtskabsforhold, men Picidae forbliver den største familie indenfor ordenen.
Bevarelse
Mange arter er robuste, men flere er truede af skovrydning, fragmentering af levesteder og jagt. Tab af gamle træer påvirker hulrugere særligt hårdt. Bevaringsindsatser inkluderer beskyttelse af nøglehabitater, genopretning af skovområder og forskning i artsspecifikke behov for at sikre bestande i fremtiden.
Piciformes udgør en vigtig og mangfoldig gruppe i skovøkosystemer, både som insektregulatorer og som frøspredere, og deres specialiseringer — fra hæftende fødder til bore-næb og særlige diæter — gør dem til et fascinerende studieobjekt inden for ornitologi.
Klassifikation
Bestil: PICIFORMES
- Underorden Galbuli
- Familie Galbulidae - jacamarer (18 arter)
- Familie Bucconidae - lundefugle, nonnefugle og nonnefugle (ca. 30 arter)
- Underorden Pici
- Infraorden Ramphastides
- Familie Megalaimidae - Asiatiske barbets (ca. 25 arter, for nylig opdelt fra Capitonidae)
- Familie Lybiidae - afrikanske barbets (ca. 40 arter, for nylig opdelt fra Capitonidae)
- Familie Capitonidae - Amerikanske barbeter (ca. 15 arter)
- Familie Semnornithidae - tukan-barber (2 arter, for nylig opdelt fra Capitonidae)
- Familie Ramphastidae - tukaner (ca. 40 arter)
- Infraorder Picides
- Familie Indicatoridae - honningguider (17 arter)
- Familie Picidae - spætter, spættearter og vrynekker (over 200 arter)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Piciformes?
A: Piciformes er en orden af fugle, der består af omkring 67 nulevende slægter og lidt over 400 arter, hvoraf spætter og deres slægtninge udgør omkring halvdelen.
Q: Hvor lever de fleste piciformes?
A: De fleste Piciformes lever i skove, da de er trælevende fugle.
Q: Hvad er Piciformes' kost?
A: Piciformes er for det meste insektædere, selvom barbeter og tukaner for det meste spiser frugt, og honeyguides er unikke, fordi de fordøjer bivoks.
Q: Hvordan adskiller piciformes fødder sig fra andre fugles?
A: Næsten alle Piciformes har papegøjeagtige zygodactyl-fødder - to tæer fremad og to bagud - hvilket er en fordel for fugle, der tilbringer meget af deres tid på træstammer.
Q: Er alle Piciformes dækket af dunfjer?
A: Nej, med undtagelse af jacamarer har Piciformes ikke dunfjer i nogen alder, kun ægte fjer.
Q: Hvad er størrelsesintervallet for Piciformes?
A: Størrelserne spænder fra den 8 cm lange og 7 g tunge rufous piculet til den 63 cm lange og 680 g tunge toco toucan.
Q: Hvordan opfostrer piciformes deres unger?
A: Alle piculetter bygger rede i hulrum (huller) og har altricielle unger, hvilket betyder, at de skal passe på deres unger i ret lang tid.
Søge