Hinduismens guder og gudinder: Brahman, Vishnu, Shiva og avatarer
Introduktion til hinduismens centrale guder og gudinder — Brahman, Vishnu, Shiva, deres avatarer og roller i forskellige sekter og traditioner.
Det skal først og fremmest forstås, at hinduismen ikke har samme entydige, monoteistiske opfattelse af Gud eller gudinde som de abrahamitiske religioner. I stedet findes både idéen om et formløst, absolut princip og mange personificerede guddomme. De personlige guder og gudinder (devi og deva) fungerer ofte som idealer eller arketyper for menneskelige dyder og kræfter — de er ikke absolutte i samme forstand som den monoteistiske Gud, men forskellige måder, hvorpå det ene højeste kan erfares og dyrkes. I hinduismen findes mange retninger og sekter med forskellig vægt på bestemte guder, ritualer og filosofier.
Para Brahman og forholdet mellem det personlige og upersonlige guddommelige
I mange hinduistiske traditioner omtales den højeste, ultimative realitet som Para Brahman — et formløst, altgennemtrængende princip, der er den ultimative sandhed og kilde til alt liv. Samtidig findes personlige former for det guddommelige (Ishvara, Bhagavān), som gør det muligt for hengivne at relatere til og tilbede det guddommelige gennem billeder, myter og historier. Den samme højeste virkelighed kan i forskellige sekter opfattes og navngives forskelligt: nogle kalder den Vishnu eller Narayana, andre Adi Parashakti/Shakti eller Durga, og atter andre Shiva eller Mahadeva. Forskellige former og avatarer af denne ene realitet tilbedes afhængigt af tradition og hengivenhed.
De vigtigste guder og gudinder
En central skelnen i mange tekster og folketraditioner er Trimurti — tre hovedaspekter af det guddommelige: Brahma (skaberen), Vishnu (bevareren) og Shiva (ødelæggeren eller transformeren). Disse tre betegnes nogle gange samlet som udtryk for den ene guddommelige kraft, men de har forskellig betydning og popularitet i praksis. Hvor Vishnu er central i vaishnavismen, er Shiva i centrum for shaivismen, og Adi Parashakti i shaktatraditionerne.
Udover Trimurti findes en række vigtige gudinder og guder, ofte som ledsagere eller aspekter af de store guddomme. Eksempler på fremtrædende gudinder er Lakshmi (gudinde for velstand og lykke), Parvati (kærlighed, hengivenhed og kraft) og Saraswati (visdom, kunst og læring). Mange hinduer ser disse devi-devaer som forskellige manifestationer af den samme formløse Parambrahman — højt udviklede åndelige væsener, som ofte fremtræder i menneskelige eller delvist zoomorfe former, og undertiden symbolisk som genstande og planter.
Avatarer: guddommens nedstigning
Et centralt begreb i især vaishnavismen er avataren — en guddommelig inkarnation eller nedstigning, hvor den højeste tager en konkret form for at genoprette orden (dharma) eller hjælpe menneskeheden. Vishnu er særlig kendt for sine avatarer; berømte eksempler fra fortællingerne er Rama og Krishna. Traditionen taler ofte om Dashavatara (Vishnus ti hovedavatarer), men antallet og fortolkningen kan variere.
Sekter, titler og tilbedelsesformer
Begreber som Ishvara, Bhagavan, Bhagvati, Parmeshwara og Paramatamana bruges også til at omtale guddommen i forskellige sammenhænge og understreger, at samme grundlæggende realitet kan opleves som både personlig og upersonlig. Forskellige sekter lægger forskellig vægt på ritualer og lære: vaishnavitiske grupper understreger hengivenhed (bhakti) til Vishnu eller hans avatarer; shaivitiske trosretninger dyrker Shiva gennem ascetiske praksisser og tantra; shakta-retninger ærer den feminine kraft, Adi Parashakti, gennem ceremonier og mantraer.
Tilbedelsen kan foregå i templer (med murti-billeder), i hjemmet ved daglige pujaer, gennem sang og recitation af hellige tekster, eller i meditative og filosofiske praksisser, der søger at realisere Para Brahman direkte. Festkalenderen i hinduismen afspejler disse forskelle: festivaler som Diwali, Holi, Navaratri og Maha Shivaratri knytter sig til forskellige guder og myter.
Andre væsener og mytologiske figurer
Hinduistisk mytologi rummer også et væld af naturånder, halvguder og overnaturlige væsener. Hvor teksten tidligere nævner yakshas som skabte mandlige guder, er det mere præcist at sige, at yakshas ofte optræder som naturånder eller beskyttere af skatte og frugtbarhed i mytologisk litteratur — deres status og oprindelse varierer i de mange historier og kilder. Figuren Kubera, for eksempel, er en berømt yaksha, der forbindes med rigdommens vokter.
Afsluttende bemærkninger
Hinduismens pluralistiske struktur betyder, at der ikke findes én enkel definition af "Gud" på tværs af alle traditioner. I praksis sameksisterer forestillinger om et upersonligt Absolut (Brahman) med en lang række personlige guddomme, hver med egne myter, tilbedelsesformer og filosofiske forklaringer. Forståelsen af guder og gudinder i hinduismen handler både om teologi, etik, psykologi og kultur — og giver et rigt spektrum af måder at søge mening og åndelig praksis på.

Hindu-devaer (fra oven): Brahma, Saraswati, Lakshmi, Maha Vishnu, Shiva, Durga, Harihara og Ardhanarishvara.
Højeste Gud
Shiva er hinduismens højeste gud. De fleste hinduer tilbeder ét højeste væsen, om end med forskellige navne. Det skyldes, at Indiens folk med forskellige sprog og kulturer har forstået den ene Gud på hver deres måde.
Regionale og familietraditioner kan spille en stor rolle i forbindelse med dette valg. I løbet af historien er der opstået fire hovedgrupper af hinduistiske trosretninger: Vaishnavisme, Shaktisme, Shaivisme og Smartisme.
For Vaishnavitterne er Lord Maha Vishnu den højeste Gud, for Shaktas er Gudinden Shakti den højeste Gud, og for Shaivitterne er Gud Shiva den højeste Gud. For Smartas - som ser alle Guddomme som afspejlinger af den ene Gud - er valget af Guddom overladt til den hengivne.
De fleste hinduer tilbeder i deres daglige hengivne praksis en eller anden form for et personligt aspekt af Gud, selv om de også tror på det mere abstrakte begreb om en Højeste Gud.
De vælger generelt én opfattelse af Gud og dyrker hengivenhed over for den valgte form, samtidig med at de respekterer andre menneskers valgte idealer. De mange forskellige navne, der gives til den højeste Gud i hinduismen, tilskynder til en mangfoldighed af veje i modsætning til at følge en enkelt.
Den unikke forståelse i hinduismen er, at Gud ikke er langt væk og bor i en fjern himmel, men at han er allestedsnærværende og giver energi til hele universet. Han er også inde i hver eneste sjæl og venter på at blive opdaget. At kende den eneste højeste Gud på denne intime og erfaringsbaserede måde er målet for hinduistisk spiritualitet.
Andre guder
Hinduer tror også på mange guder (Devas), som udfører forskellige funktioner, ligesom ledere i en stor virksomhed. Disse bør ikke forveksles med den højeste Gud.
Disse guddomme er højt udviklede væsener, som har specifikke opgaver og beføjelser - ikke ulig de himmelske ånder, overherrer eller ærkeengle, som er mystiske aktører, der æres i andre trosretninger. Hver trosretning tilbeder den højeste Gud og sit eget sæt af guddommelige væsener.
Devas (også kaldet Devatās) udgør en integreret del af den farverige hindukultur. Disse forskellige former for Gud er repræsenteret i utallige malerier, statuer, vægmalerier og skriftlige fortællinger, som findes i templer, hjem, virksomheder og andre steder.
I hinduismen anbefaler skrifterne, at en person kan tilbede en bestemt guddom for at få tilfredsstillet et bestemt materielt ønske. F.eks. har butiksejere ofte en statue eller et billede af den afvigende Lakshmi i deres butikker.
Bhuvaneswari
Begrebet gudinde Bhuvaneswari som den højeste gudinde opstod i historisk religiøs litteratur som et begreb til at definere de kvindelige guddommers magtfulde og indflydelsesrige natur i Indien. Igennem historien er gudinder blevet fremstillet som universets moder, gennem hvis kræfter universet skabes og ødelægges. De gradvise ændringer i troen gennem tiden har formet begrebet Bhuvaneswari og udtrykker, hvordan de forskellige gudinder, selv om de er meget forskellige i personlighed, alle bærer universets magt på deres skuldre.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er begrebet Gud eller gudinde i hinduismen?
A: I hinduismen er begrebet Gud eller gudinde ikke som i monoteistiske religioner. Guderne er ikoner for ekspertise, der skal efterlignes, snarere end absolutte enheder. De repræsenterer forskellige styrker i den menneskelige karakter.
Spørgsmål: Hvem er de tre guder, der startede skabelsen?
Svar: De tre guder, der startede skabelsen i hinduismen, er Vishnu, Brahma og Shiva, også kendt som Bhagwans.
Spørgsmål: Hvad er Para Brahman?
Svar: Para Brahman er den højeste guddommelige kraft i hinduismen og anses for at være den eneste ultimative sandhed. Det er en entitet, der eksisterer og giver liv til alle ting, som er formløs og omtales med forskellige navne som Vishnu eller Narayana, Adi Parashakti/Shakti eller Durga og Shiva eller Mahadeva blandt forskellige sekter inden for hinduismen.
Sp: Hvem bliver æret som den højeste Paramatman i Vaishnava-traditionen?
Svar: I Vaishnavite-sekten af hinduismen ærer man Vishnu som den højeste Paramatman.
Sp: Hvem er de vigtigste guder i hinduismen?
Svar: De vigtigste guder i hinduismen er Vishnu, Shiva og Brahma, mens Lakshmi, Parvati og Saraswati er de vigtigste gudinder.
Spørgsmål: Hvilke roller har disse guder?
A: Hinduerne tror, at Brahma er skaberen, Vishnu er bevareren og Shiva eller Maheshwaris ødelægger.
Søge