Grøn te

Historie

I Kamakura-perioden bragte en buddhistisk munk, Eisai (1141-1215), og hans efterfølger, Dogen, te (maccha) til Japan for første gang. Han havde lært om te under et besøg i Kina. Eisai lærte folk at dyrke teplanter og hvordan man tilbereder tebladene. Folk drak te på grund af dens gavnlige virkning som medicin snarere end som forfriskning. Te-drikkeriet spredte sig gradvist som en del af zenbuddhismen. Teceremonien var en del af træningen i mental disciplin. Grøn te holdt sindet rent og afslappet, en virkning, der skyldes koffeinen i teen. Skikken med at drikke te spredte sig gradvist til hele Japan.

I Muromachi perioden var konkurrencer i te-smagning populære. Folk spillede også på disse konkurrencer. Zenbuddhistmesteren Juko Murata (1422-1502) satte en stopper for disse konkurrencer. Han brød med den store tradition og udviklede en lille ceremoni, der blev udført omkring tatamimåtten. Teceremonien blev derefter perfektioneret i Azuchimomoyama-æraen af Jou Takeno og Sen no Rikyu (1522-1591). De fjernede alle ekstra bevægelser og unødvendige dekorationer og genstande fra teværelset. Ideen, der var baseret på Zen, var at koncentrere opmærksomheden om den rigdom, der er i dit sind.

I Edo-perioden blev teceremonien udbredt til offentligheden, og den blev en kunstnerisk bedrift. Derfor blev der lagt vægt på "at trække skønheden frem fra personens hjerte", som var dens oprindelige formål. Ordene 和敬清寂 (Wa Kei Sei Jaku), der betyder harmoni, respekt, renhed og ro, er grundlaget for teceremonien. Wa, harmoni, vises ved at dele teen mellem værten og gæsten. Kei, respekt, viser man ved at acceptere og dele med andre. Sei, renhed, er at behandle sig selv og andre åbent. Jaku, ro, er følelsen af stilhed i ceremonien. Moderne teceremonier, som varer fire timer, er stadig baseret på disse idéer.

I Meiji-perioden uddøde teceremonien for en tid. De blev genstartet, da de blev tilføjet i en slags uddannelse for piger. Ceremonien ændrede sig også til at være smuk og smuk.

I dag er grøn te udbredt over hele verden, men i nogle lande drikkes den tilsyneladende med sukker, fordi den smager bittert.

Virkninger på helbredet

Grøn te synes at sænke forventningen om hjertesygdomme.

De forskellige stoffer i grøn te ser også ud til at hjælpe mod kræft, lav knogletæthed, kognitiv funktion og nyresten.

Grøn te indeholder ascorbinsyre og forskellige mineraler, såsom krom, mangan, selen og zink. Det er en bedre antioxidant end sort te. Sort te indeholder visse stoffer, som ikke findes i almindelig grøn te, f.eks. theaflavin.

Undersøgelser foretaget på dyr har vist, at det kan reducere kolesterol. Forsøg på mennesker har dog ikke bekræftet denne effekt. I 2003 viste et randomiseret klinisk forsøg, at et grøn te-ekstrakt tilsat theaflavin fra sort te kunne reducere kolesterolet.

I en undersøgelse udført på Birmingham University (UK) blev det vist, at den gennemsnitlige fedtoxidation var 17% højere efter indtagelse af grøn te-ekstrakt end efter brug af placebo.

I en nyere undersøgelse af 2.018 kvinders spisevaner blev forbruget af svampe og grøn te forbundet med 90 % mindre forekomst af brystkræft.

Galleri