Kæmpeblæksprutten Architeuthis er en slægt af dybhavsblæksprutter, der lever i dybhavet. Kæmpeblæksprutter kan vokse til en enorm størrelse: Ifølge nyere skøn er den maksimale størrelse 12 meter (39 fod) eller 13 meter (43 fod) for hunner og 10 meter (33 fod) for hanner fra halefinne til spidsen af de to lange fangarme. Disse tal angiver ofte den totale længde, altså fra den bagerste del af kroppen til spidsen af fangarmene. Mantellængden (kroppens hoveddel) er væsentligt kortere. Kæmpeblæksprutter kan veje flere hundrede kilo, men præcis vægt varierer meget mellem individer.
Udseende og anatomi
Kæmpeblæksprutter har otte arme og to lange fangarme, som bruges til at fange bytte. De har meget store øjne — Architeuthis har nogle af de største øjne i dyreriget (op til ca. 25–30 cm i diameter), hvilket hjælper dem med at se i det mørke dybhav. Kroppen er langstrakt med en tydelig mantelfinne, sugeskåle på armene og ofte pigmentpletter og evne til hurtig farveændring gennem chromatoforer.
Udbredelse og levested
Kæmpeblæksprutter findes i store dele af verdenshavene og er generelt knyttet til åbent ocean på dybder fra de øvre dybhavszoner ned til flere tusinde meter, afhængigt af lokale forhold. De er mest almindelige i tempererede og subantarktiske farvande, men rapporter om fund findes fra mange havområder. Da de lever dybt og er skyggefulde for forskere, er deres præcise udbredelse og tætheder stadig dårligt kendt.
Føde, rovdyr og adfærd
Kæmpeblæksprutter lever af fisk, andre blæksprutter og bløddyr, som de fanger med deres fangarme. De er selv bytte for store rovdyr — især kaskelotter (sperm whales) — hvilket man ved fra sår og rester fundet på både kaskelotter og kaskelotters byttedyr samt fra fund af brækkede fangarme. Adfærden i det fri kendes kun fra få optagelser og observationer, men det ser ud til, at de kan foretage vertikale bevægelser i vandlaget, muligvis for at jage bytte ved forskellige dybder.
Opdagelser og forskning
Indtil begyndelsen af 2000'erne var levende observationer af voksne kæmpeblæksprutter ekstremt sjældne — de fleste kendskab kom fra døde dyr skyllet i land eller fanget i trawl. Den 30. september 2004 tog et japansk forskerhold de første fotograferede billeder af en levende kæmpeblæksprutte i dens naturlige habitat; flere af de 556 fotografier blev offentliggjort et år senere. Det samme hold lykkedes senere med at filme en levende voksen kæmpeblæksprutte den 4. december 2006. Disse observationer gav forskerne hidtil usete indblik i dyrets udseende og bevægelser.
Arter og systematik
Der er ikke fuld enighed om, hvor mange arter af Architeuthis der findes. Tidligere taksonomier beskrev flere arter baseret på morfologi og geografisk fordeling, men nyere genetiske studier har peget i retning af, at der muligvis er færre, og at nogle populationer er tæt beslægtede — nogle forskere foreslår endda, at der kan være én kosmopolitisk art, mens andre mener, at flere adskilte arter stadig er sandsynlige. Fortsat genetik- og feltforskning er nødvendig for at afklare dette.
Kolossalblæksprutten og myter
Der findes en endnu større art, den såkaldte kolossalblæksprutte (blæksprutte af slægten Mesonychoteuthis), som lever i de sydlige havområder og kan være tungere end Architeuthis. I folketroen er kæmpeblæksprutter ofte forbundet med legender som Kraken, og mange gamle sømandsberetninger om kæmpeblæksprutter har givet grobund for myter om kæmpemæssige blæksprutter, der angriber skibe.
Bevarelse og fremtidig forskning
Kæmpeblækspruttens bevaringsstatus er dårligt dokumenteret, fordi arterne lever så dybt og sjældent observeres. De største trusler kan komme fra bifangst i dybhavsfiskeri, ændringer i havøkosystemerne og stigende menneskelig aktivitet i dybhavet. Forskere anvender i dag fjernstyrede undervandsfartøjer (ROV'er), undervandskameraer, genetiske analyser og obduktion af fundne dyr for at lære mere om deres biologi, udbredelse og livscyklus.
Selvom meget er ukendt om kæmpeblæksprutter, er nye teknologier og observationer langsomt med til at rette op på vores manglende viden. Hver ny optagelse eller genanalyse bidrager til et bedre billede af disse fascinerende og gådefulde dybdeindbyggere.
