Aṉangu Pitjantjatjara Yankunytjatjara (APY) er et stort område med aboriginsk jord i det nordvestlige hjørne af Sydaustralien. Landet tilhører de lokale Anangu-folk, især Pitjantjatjara-, Yankunytjatjara- og Ngaanyatjarra-grupperne (ofte samlet kaldet Aṉangu). Den oprindelige ejendomsret blev formelt anerkendt af David Tonkins regering den 30. oktober 1981, da Anangu fik tildelt titel til landet gennem statslig lovgivning. Området dækker cirka 102.650 km² (39.630 sq mi), hvilket svarer til omkring 10,4 % af staten, og er et af de 74 lokale forvaltningsområder i South Australia.

APY-landene er overvejende tørre og meget afsidesliggende. Landskabet er for det meste fladt med stejle bjergkæder i kanten: Everard Ranges i øst og Musgrave Ranges langs grænsen til Northern Territory. Naturen består af ørkenvegetation som spinifex og mulga, saltaflejringer og spredte klippeformationer. Der bor omkring 2.500 mennesker i området, fordelt på flere mindre lokalsamfund og afsidesliggende stationer.

Styre, rettigheder og adgang

Området forvaltes af Anangu gennem lokale styringsstrukturer og en udøvende bestyrelse, som repræsenterer traditionelt ejerskab og moderne administration. Den formelle tildeling af landtitel i 1981 gav Anangu rettigheder til jorden og et grundlag for lokal selvbestemmelse. For at beskytte kulturarv og lokalsamfundenes privatliv kræves der normalt tilladelse (permit) for besøgende, som ønsker at komme ind på APY-områderne; ansøgning foregår via de relevante anangu-myndigheder.

Lokalsamfund, sprog og kultur

APY-områderne rummer flere anerkendte lokalsamfund, blandt andre Pukatja (Ernabella), Amata, Mimili, Indulkana, Kaltjiti (Fregon) og Umuwa (administrativt centrum). Sprog som Pitjantjatjara, Yankunytjatjara og Ngaanyatjarra tales i hverdagen, og kulturelle praksisser omkring Tjukurpa (Dreaming) binder lokalsamfundene til landet. Området har en levende kunsttradition; flere kunstcentre og -kooperativer arbejder for at bevare og formidle traditionelle teknikker og samtidig skabe indtægtskilder gennem salg af samtidskunst.

Økonomi, service og infrastruktur

Økonomien i APY-områderne er primært baseret på en blanding af traditionel praksis og lokale initiativer: kunstproduktion, småskala landbrug på stationer, offentlige ydelser samt støtte fra statslige og føderale programmer. Infrastruktur er begrænset: mange veje er ujævne grusveje, der kan blive utilgængelige efter regn, og adgangen til sundhed, uddannelse og andre tjenester kræver ofte rejser til større regionalcentre. Nogle lokalsamfund har små skoler og sundhedsklinikker, mens større eller specialiserede ydelser findes i byer uden for APY-områderne.

Miljø og bevarelse

APY-områderne rummer unikke ørkenøkosystemer med planter og dyr, der er tilpasset varme, tørke og store temperaturudsving mellem dag og nat. Arbejde med forvaltning af jord, bekæmpelse af ukrudt og invasive arter samt bevarelse af naturlige vandkilder foregår ofte i samarbejde mellem Anangu og eksterne miljøorganisationer. Kulturarv som klippekunst og ceremonisteder er uadskilleligt knyttet til områdets natur og beskyttes som en del af både kulturel og miljømæssig bevarelse.

Fakta i korte træk: APY er et stort, afsidesliggende aboriginsk ejet område i det nordvestlige Sydaustralien, med formel landtitel fra 1981, en befolkning på omkring 2.500, tørre ørkenforhold, stærke kulturelle traditioner og krav om tilladelse for besøgende.