G. Ledyard Stebbins | Amerikansk botaniker og genetiker

UC Berkeley

I 1935 blev Stebbins tilbudt en stilling som genetisk forsker ved University of California, Berkeley, hvor han arbejdede sammen med genetikeren E.B. Babcock. Babcock havde brug for hjælp til et stort Rockefeller-finansieret projekt om genetik og evolution af planter fra slægten Crepis. Crepis hybridiserede ofte, udviste polyploiditet og kunne danne frø uden befrugtning (en proces, der kaldes apomixis). Samarbejdet mellem Babcock og Stebbins resulterede i adskillige artikler og to monografier.

Stebbins' gennemgang, The significance of polyploidy in plant evolution, viste, hvordan polyploidy var vigtig for udviklingen af store, komplekse og vidt udbredte slægter. Ved at se på historien om polyploiditet i plantefamilier argumenterede han for, at polyploiditet kun var almindeligt forekommende hos flerårige urteagtige planter, men sjældent hos træagtige planter og etårige planter. Som sådan spillede polyploider en konservativ rolle i evolutionen, da problemer med frugtbarhed forhindrede replikation af nyt genetisk materiale, der kunne føre til en ny udviklingslinje. Dette arbejde fortsatte med artiklen Types of polyploids: their classification and significance fra 1947, som beskrev Stebbins' idéer om paleopolyploidiets rolle i angiospermernes evolution. Han argumenterede for, at kromosomtal kan være et nyttigt redskab til opbygning af fylogenier. Disse oversigter var meget indflydelsesrige og hjalp andre med at studere polyploidiets rolle i evolutionen.

I 1939 blev Stebbins med Babcocks støtte udnævnt til fuld professor i Institut for Genetik på UC Berkeley, efter at Institut for Botanik ikke havde forfremmet ham. Stebbins underviste i et kursus om evolution. Under sin forberedelse blev han begejstret for forskning, der kombinerede genetik og evolution. Stebbins rettede sin forskning mod evolution. Han blev involveret i Society for the Study of Evolution i 1946 og var en af de få botanikere i den nye organisation.

Han arbejdede med genetik af græs, der dyrkes til græsning, og undersøgte polyploiditet og udviklingen af Poaceae-familien (græsfamilien). Han fremstillede en kunstig autotetraploid græsart fra den diploide art Ehrharta erecta ved at behandle den med kromosomfordoblingsmidlet colchicin. Han var i stand til at etablere planten i marken, og efter 39 års feltforsøg fandt han ud af, at den tetraploide plante ikke var lige så succesfuld som sin diploide forælder i et uforanderligt miljø.

 
Trekanten viser, hvordan hybridisering og polyploiditet har givet anledning til nye arter i Brassica. Kromosomer fra hvert af genomerne A, B og C er repræsenteret med forskellige farver. Tegneserien viser oprindelsen af arterne AABB, AACC og BBCC, som har kromosomsæt fra deres forfædre AA, BB og CC. Oprindeligt arbejde af Mike Jones, for Wikipedia.  

Bøger

• Variation og evolution hos planter (1950)
• Processer i den organiske udvikling (1966)
• Grundlaget for den progressive udvikling (1969)
• Chromosomal evolution in higher lants (1971) ISBN 0-7131-2287-0
• Blomstrende planter: evolution over artsniveau (1974) ISBN 0-674-30685-6
• Evolution, sammen med Dobzhansky, Ayala og Valentine (1977)