Gabriel von Hackl (24. marts 1843 – 5. juni 1926) var en tysk-østrigsk maler og anerkendt kunstlærer. Han er især kendt for sine historiske motiver og for sin store betydning som professor ved Münchens kunstakademi, hvor han uddannede flere generationer af kunstnere.
Liv og uddannelse
Hackl blev født i Marburg an der Drau, som på hans tid var en del af Østrig og i dag ligger i Slovenien. Hans far var kirurg, og allerede som ung fik Gabriel von Hackl grundlæggende undervisning i anatomi af ham – viden som senere kom til at præge både hans eget arbejde og hans undervisning. Efter begyndende kunststudier i Wien flyttede han i 1865 til München, hvor han fortsatte sine studier på Münchens Kunstakademi. I 1880 blev han udnævnt til professor i tegning ved akademiet og underviste dér indtil 1919.
Undervisningsmetode og kunstnerisk tilgang
Som lærer var Hackl kendt for sin strenge og disciplinære tilgang. Han lagde stor vægt på præcis formforståelse og anatomisk korrekthed; hans elever skulle kunne tegne kroppen nøjagtigt og arbejde minutiøst med proportioner og detalje. En central del af træningen bestod i at tegne gipsafstøbninger af antikke skulpturer, hvilket var almindeligt i den akademiske undervisning og hjalp eleverne med at forstå lys, skygge og volumen. Hackls egne tegninger og studier var teknisk meget dygtige og detaljerede, og han fremmede en akademisk realisme i sine historiske kompositioner.
Værker og eftermæle
De fleste af Hackls malerier har historie- eller genremotiver; han arbejdede ofte med mytologiske, religiøse og historiske scener, udført med stor teknisk sikkerhed og sans for narrativ komposition. Som lærer satte han varige spor på Münchens akademi og i europæisk kunstundervisning generelt. Blandt hans mest kendte elever findes Anton Ažbe, der senere etablerede sin egen private kunstskole, og Giorgio de Chirico, som senere blev en central skikkelse i metafysisk maleri.
Gabriel von Hackl døde i München i 1926 i en alder af 83 år. Hans fokus på tegnekunst, anatomi og teknisk kunnen gjorde ham til en betydningsfuld formidler af akademiske tegnetraditioner, og hans indflydelse kan spores videre gennem hans elever og deres virke.
